At behandle med sympati er at berøre sjælen med respekt
At behandle nogen med sympati er den bedste måde at vise respekt på. Det er lig med godhed, venlighed og kærlighed. Hvorfor skal vi behandle de mennesker, vi elsker, med sympati?
Det kan virke åbenlyst, men sandheden er, at det er nemt at glemme vigtigheden ved at behandle mennesker pænt. Dårlige svar, respektløshed, bagtale, råb, krav… Uden tvivl er en af disse reaktioner tilstedeværende i vores forhold og på den måde, vi reagerer på i situationer.
Sådan føler man følelsesmæssig tilknytning og udviser sympati
Et ord, et spørgsmål, en gestus, et blik, en berøring. Enhver form for udtryk er et forsøg på at føle følelsesmæssig tilknytning til nogen. Med disse udtryk siger vi: “Jeg vil gerne føle mig tilknyttet til dig”. Baseret på hvordan den anden person modtager vores gestus, får vi et positivt eller negativt svar på vores anmodning.
Hvis vi stopper op og tænker over det, er det overvældende, hvor ofte vi ignorerer eller reagerer negativt på disse tilknytningsforsøg. Derfor er det vigtigt at lære at vise sympati og respekt over for andre.
Vores forsøg på at tilknytte os ville være meget mere udbytterig, hvis vi vidste, hvordan vi kan genkende andres følelsesmæssige behov. Mange skænderier bunder i misforståelser og en form for frakobling, som kan undgås med en samtale.
Når vi ikke taler respektfuldt til den anden, vil vores forhold visne og forværres. Når vi ignorerer vigtigheden af tilknytning, øger vi normalt vores egen isolation, utilfredshed og manglende stabilitet.
Svarene på følelsesmæssig tilknytningsforsøg
Fuldendte og tilfredsstillende forhold opnås ikke på én dag. De udvikler sig gradvist og med mange forskellige måder at vise sin kærlighed på. De bygger på en stabilitet og kærlighed i sammenspillet.
Hver dag, og med små handlinger, lægger vi murstenene til vores slot. Disse udvekslinger bliver søjlerne, som bærer på de følelsesmæssige oplysninger, der får vores kærlighed til at blomstre.
Positive reaktioner fører til et vedvarende og sundt sammenspil. De består af mesterserven i et bordtennisspil, hvor begge deltagere spiller for hyggens skyld. Men negative reaktioner afbryder ethvert forsøg på at skabe en tilknytning. Det vil sige, at hvis du kaster en bold, og personen ikke kaster den tilbage, så er spillet slut.
Forskellige måder at udvise sympati på
Kort fortalt er der forskellige måder at reagere på tilknytningsforsøg på. Med disse måder kan man spille bold frem og tilbage i noget tid. Lad os se på, hvordan man kan reagere på en gestus fra andre:
- Reager med empati overfor andre. For eksempel: når en person siger noget sjovt, og den anden person griner. Hvis vi fremmer disse former for sammenspil, bliver vi belønnede med varige forhold og en masse gode følelser.
- Svar med fjendtlighed. Mennesker, som reagerer med en fjendtlighed, kan man kalde aggressive eller diskussionslystne. Ved at bruge denne form for genmæle udtrykkes der sarkasme og foragt. Et eksempel kunne være: “Jeg kunne godt tænke mig at købe en bil” og et fjendtligt svar: “Det kan du kun drømme om med din løn.”
- At ignorere den anden person. Dette er det samme som at ignorere den anden persons synspunkt. Det ødelægger tydeligvis et forhold.
At behandle de mennesker, vi værdsætter, med sympati, burde ikke være en undtagelse, men en regel. Vi glemmer ofte disse detaljer. Vi gør dermed vores forhold svagere, hvilket til sidst, uundgåeligt, kommer til at ødelægge det.
Så lad os tage os sammen og være opmærksomme på, hvordan vi reagerer over for andre i vores hverdag. Vi kan ikke give plads til dårlig opførelse. Og lad os behandle vores forsøg på følelsesmæssig tilknytning, som man burde, med respekt og tolerance.
NOTE: hvis læseren ønsker at vide mere om dette emne, så kan man se nærmere på forfattere såsom: John Gottman eller Deborah Tannen.
Billederne er venligst stillet til rådighed af Puung og Claudia Tremblay