Hvad afspejler det at leve med humor eller vrede?

Der findes mennesker, som har evnen til altid at kunne gøre en svær situation let og få os til at grine, indtil vi sprækker i siden. De gør det, fordi det er sådan, de er. De gør det, fordi livet for dem har musik og rytme og slet ikke er så kompliceret, som folk gør det til. På den anden side findes der mennesker, som skændes over ingenting og blændes af alt. De ser kun vægge, hvor andre ser broer. De skaber en storm, når alt er roligt, og skaber splittelse med deres vrede. Så når det handler om at leve med humor eller leve med vrede: er valget vores.  

Hvorfor er menneskelige forhold så komplekse? Vi siger ofte, at vi bør undgå dem, som forstyrrer vores psykologiske stabilitet og kun bruge tid sammen med dem, som giver os glæde. Men selvom dette er det bedste for os, så er det ikke altid muligt. Fordi vi lever sammen med andre, så bliver vi nødt til at forstå deres synspunkter. Mest af alt skal vi lære at overleve i alle situationer, om vi så lever sammen med gode mennesker eller med vrede drager.

At leve med humor

Det forholder sig ofte sådan, at de personer, der skændes om alt, gennemlever en depression. Og i visse tilfælde gemmer de personer, der griner af alt, nogle gange på en aggressiv eller endda selvdestruktiv natur. Derfor skal vi lære at forstå dem. Vi skal lære at aflæse og tyde disse mennesker fra en “anden verden”, som påvirker os i vores verden. 

Er de mennesker, som altid får os til at grine, altid glade?

Peter McGraw er psykolog fra University of Colorado og berømt for at have skabt “humor laboratoriet”. Der studerer de påvirkningen af humor som en slags terapi. De tester brugen af latter som “medicin” til at forbedre livskvaliteten for kronisk syge eller kræftpatienter. Videnskaben støtter disse initiativer, selvom det er blevet påvist, at det ikke er latter, men nærmere indstilling, optimisme og indre styrke, der forbedrer hverdagen for disse patienter. 

I sin teori har dr. McGraw identificeret fire typer humor. Det er vigtigt at indse, at mange af de mennesker, som får os til at grine, ikke altid selv er glade. De har ikke altid et positivt sind. Det er værd at dykke ned i disse kategorier for bedre at kunne forstå disse dynamikker, vi oplever i vores hverdag.

Fire typer humor

• Aggressiv humor: Denne type humor er meget almindelig hos dem, der får os til at grine ved at bruge ironi og kynisk sarkasme. Den bruges til at gøre grin af en tredjepart.
• Humor til selvforbedring: Denne type humor er en af de sundeste typer, da det hjælper os med at håndtere stress. Det kan for eksempel være, når nogen er i stand til at grine af sig selv, når de ser tilbage på en dårlig dag eller en fejl, de har begået. Vi kan også inkludere brugen af ironisk humor. Det er, når vi griner af det faktum, at vi aldrig bliver bedre til en bestemt aktivitet eller opgave. Det er også meget brugbart til at fjerne spændinger i alle situationer.
• Destruktiv humor rettet mod sig selv: Dette er den anden side af den ovennævnte humor. Det er en slags mishandling af sig selv, da vi bruger humor mod os selv på en destruktiv måde. Denne slags humor bruges ofte, når personen har lav selvtillid. Deprimerede personer eller personer i offerrollen bruger også denne slags humor til at få opmærksomhed fra folk omkring sig.
• Affiliativ humor: Dette er den mest brugbare og vidunderlige slags humor. Det er den humor, der kommer fra nogen, som får os til at grine for at bringe os tættere sammen. For at bygge gensidig forståelse og skabe lykke og velvære.

Med alt dette i mente så står det klart, at når vi siger, at nogen har en “god humoristisk sans”, så har vi brug for at vide, hvilken slags humor de bruger. Hvordan den humor påvirker folk omkring dem. For eksempel har vi alle oplevet den følelse, når nogen får os til at grine, men vi så har en ubehagelig følelse bagefter, fordi vi har indset, at humoren havde en mørk hensigt.

De personer, der skændes om alt… Nyder de at gøre vores liv besværligt?

Tal Ben-Shahar, professor i positiv psykologi fra Harvard University, er kendt for at være en “lykke-guru”. Hans mange artikler om følelser og humør er altid en interessant reference, når det kommer til at forstå visse adfærdstyper bedre. Såsom at forstå, hvad der ligger bag mennesker, som skændes om alt, og som lader til at nyde at skabe besvær for sig selv og for andre.

Svaret er enkelt: ulykkelighed. Dette er noget, ingen fortjener at opleve. Men bag det hele findes et helt kalejdoskop af dårligt håndterede og løste situationer. Det kan for eksempel være mangel på evne til at håndtere frustration, dårlige problemløsningsstrategier, urealistiske forventninger, tunnelsyn. Det kan også være mangel på reflekterende tænkning, lavt selvværd, lav følelsesmæssig intelligens.

Vi kan alle opleve sådanne øjeblikke. Svære øjeblikke, hvor forskellige ting udløser en svaghed inde i os, der får os til at se problemer overalt. Resultatet er, at vore positivitet påvirkes, og at en hel normal samtale kan blive til et skænderi. Vi kan alle miste modet, det er helt normal og forståeligt.

Men det er absolut nødvendigt, at vi kommer ud af dette giftige farvand og finder os selv igen. For at opnå dette har vi brug for viljestyrke og selvkontrol. Hold op med at se dig selv som et offer. Det handler bare om at samle de knuste stykker op og reparere dem med selvtillidens lim og motivationens lak. På denne måde kan vi også forstå, at ikke alle, der griner, er glade, og ikke alle, der skændes om alt, er håbløse tilfælde. Vi kan alle hele os selv. Vi kan alle finde balance og lykke.