Annie Wilkes: Kærlighed og besættelse
Hvis vi ser på Kathy Bates’ film, støder vi på titler så berømte som Titanic eller Fried Green Tomatoes. Men den amerikanske skuespillerindes største succes er Misery. Bates vandt en Oscar i kategorien bedste skuespillerinde for hendes strålende skildring af den psykopatiske Annie Wilkes.
Hvem er Annie Wilkes?
Hvad gør Annie Wilkes så speciel? Ofte forstyrrer og fascinerer skurkene på film os. De tiltrækker normalt offentlig interesse og oplever også afvisning. Men Annie Wilkes’ udstråling er anderledes end de træk, vi ser i de fleste skurke. Det virker så ægte, så sandt, så skræmmende.
Hvem ville forvente, at en pensioneret sygeplejerske, der har været leder af en barselsafdeling, faktisk er ondskaben selv?
Annie Wilkes er et tegn på en kompleks, aggressiv, besat og bipolar personlighed. Men det, hun viser udadtil, er anderledes.
Filmen Misery (1990), instrueret af Rob Reiner, er baseret på Stephen Kings roman med samme titel. Romanen gik mere i dybden med denne karakters fortid og nævnte nogle fakta, som var udeladt i filmversionen.
Imidlertid er Kathy Bates’ skildring så sublim, at hun skabte det perfekte billede af denne skurk. Det vækker offentlighedens interesse og holder os i konstant smerte, som om om vi selv kunne mærke den tortur, som den elskede forfatter, Paul Sheldon, må lide.
Bates skuespil modtog mange gode anmeldelser fra både offentligheden og fra filmkritikere. Udover at være den første kvinde til at modtage Oscar for bedste skuespillerinde i en thriller, har Bates skildring været en af de bedste kvindelige præstationer på film gennem tiderne.
Vi foreslår, at du ser filmen Misery eller læser Kings roman, før du læser denne artikel. Det skyldes, at vi vil dykke dybt ned i den forstyrrede Annie Wilkes. Paul Sheldon, den berømte forfatter af novellen Misery, har en ulykke midt i en snestorm.
Annie Wilkes, hans selvudråbte største fan, redder ham. Således begynder en kvælende og forfærdelig ægte rædselshistorie i triste omgivelser.
Annie Wilkes: Ren ondskab
Wilkes er en solidt bygget, seriøs midaldrende kvinde. Hun har et meget simpelt udseende. Vi kunne endda sige, at hun er en konservativ kvinde på grund af sit udseende: Hun har ingen makeup på, har en simpel frisure og det eneste, der skiller sig ud fra hendes tøj, er et lille guldkors hængende fra halsen.
Dette kors er et velkendt symbol, som vi har set utallige gange, og som kan give os et fingerpeg om Wilkes personlighed.
Men det lille symbol associeret med katolicismen, og dermed med værdierne indenfor den religion, står i kontrast til Annies ægte personlighed. Hun virker til at være en enkel og rolig person, der bor på en lille gård.
På mystisk vis har hun en samling små porcelænsfigurer. Wilkes er i stand til at bemærke selv den mindste ændring hos dem. Dette kan være en indikation af en obsessiv-kompulsiv personlighedsforstyrrelse.
Begyndelsen
Først tror Paul Sheldon, at han er sikker. Efter at være blevet skadet i en ulykke, vågner han hos en pensioneret sygeplejerske, der viser sig at være en fan af hans arbejde. Hun lover at tage sig af ham og hjælpe ham med at komme sig.
Hun fortæller ham, at hun allerede har informeret sin familie og hospitalet om, hvad der er sket. Hun fortæller ham også, at så snart de kan rydde vejene, kan hun tage ham til det nærmeste hospital.
Men intet kunne være længere fra sandheden. Lidt efter lidt viser Wilkes tegn på bipolar sindslidelse: Hun svinger fra en venlig tone og overdreven venlighed til hysteri, vrede og aggressive angreb.
Wilkes bliver rasende, da hun opdager, at Paul Sheldon dræbte Misery Chastain i sin nyeste roman. Denne aggressive og obsessive personlighed kan have eksisteret siden barndommen.
Wilkes har en stor barnlig side. Hun er en stor fan af fiktive karakterer. Hun opdagede Pauls romaner, da hun forsøgte at undgå dårlige tider. Annie Wilkes bliver så besat af historierne, at hun endte med at kidnappe forfatteren.
Da hun opdager, at hovedpersonen bliver dræbt i den sidste bog, bliver hun kold. Hun forvandler sin lille gård til et helvede for forfatteren Paul Sheldon. Hun bliver en af de største skurke, vi nogensinde har set på skærmen.
Eksponeringen i forbindelse med berømthed
Desværre kan berømmelse være meget farligt. Når man er en offentlig figur, bliver ens private liv åbent til debat, diskussion eller kritik. En enkelt fejl, en dårlig kommentar, et forkert svar eller en simpel reaktion kan gøre vores liv til helvede. Der er også dem, der bliver besat af berømte mennesker. Disse besættelser kan være meget farlige.
Annie Wilkes elsker Paul Sheldon. Hun er forelsket i sit ideelle billede af ham. Hendes besættelse af ham og hendes mange mentale problemer fører hende til at torturere ham. Hvordan kan en person torturere den mand, hun elsker? Hendes ideelle kærlighed bliver til en besættelse.
Historien om Annie Wilkes er uhyggelig, men alligevel meget virkelig. Det er ikke første gang, at en person har været besat af et idol. Husk, at Mark David Chapman var en fan af John Lennon, inden han myrdede ham.
Der er sat spørgsmålstegn ved kunstnerens frihed i denne film. Er kunstnere virkelig frie til at vælge, hvad de skal skrive? Svaret er nej. I løbet af processen ser vi de råd og den vejledning, som Sheldons litterære agent giver ham for at sikre mere kommerciel succes.
Sheldon og forlagsverdenen
Forfatteren ønsker ikke længere at skrive på romanserien Misery. Han vil gerne prøve noget nyt. Dette gør udgiveren nervøs af frygt for nedsat salg. Samtidig vil det også irritere hans fans. Forlagsverdenen vil altid vælge den mest fordelagtige løsning, den mest tiltalende, uanset kvaliteten af arbejdet.
Misery viser os den anden side af forfatterens liv, når han mister sin kreative frihed. Wilkes bliver Sheldons nye “rådgiver”, når hun tvinger ham til at skrive, hvad hun ønsker. Vi lærer, at hun har dræbt mange mennesker og blev ond. Hun er en frygtet karakter.
“Jeg er din største fan.”
-Annie Wilkes-