Anandamid: En neurotransmitter, der påvirker glæde
Anandamid er en forbindelse, vores krop producerer. Interessant nok, har dette stof egenskaber, der er meget lignende dem fra THC, som er det aktive stof i marihuana. Derfor siger mange, at denne transmitter er “naturlig marihuana”, som kroppen producerer.
Anandamid har en effekt, som minder om den fra marihuana. Den er meget afslappende og regulerer blodomløbet. Det genererer også en følelse af lykke. Faktisk kommer navnet af ordet “ananda”, som betyder “bærer af fred og indre ro” på sanskrit. Det findes i menneskets hjerne og i chokolade.
Forskere opdagede stoffet i 1992. De definerede det som et svagt molekyle med kortsigtede effekter på kroppen. Udover dets beroligende effekter, forbedrer det også åndedrætssystemet og påvirker kognitive funktioner.
“Lykke sniger sig ofte ind gennem en dør, du ikke vidste, du lod stå åben.”
– John Barrymore
Sådan fungerer anandamid
Anandamid fremstilles i hjernen. Det findes i de områder, der står for hukommelse, højere kognitive processer, motivation og bevægelse. Forskere har opdaget, at det kan mindske følelsen af smerte. Derudover deltager det i reguleringen af sult, samt følelser af belønning og glæde.
I 2017 blev der foretaget et studie på mus. Forskerne gav musene en indsprøjtning med anandamid. Derefter ændrede de adfærd. Når de stod overfor kognitive problemer, var de mere interesserede i at finde en løsning og bedre rustede til det.
Nogle mener, at vi endnu ikke har kunnet identificere alle egenskaber og effekter hos denne transmitter. Det er blevet foreslået, at det kunne være en god terapeutisk hjælp til psykoaktive misbrugere. Der er dog ikke tilstrækkeligt med beviser for dette.
Anandamids effekter
Effekterne af anandamid er kortvarige og meget intense. Derfor påvirker det forskellige dele af hjernen og kroppen positivt. Dets primære effekter er:
- Homøostatisk. Anandamid booster kroppens genopbyggende egenskaber og holder nervesystemet i balance.
- Smertestillende. Ligesom marihuana og alle andre cannabinoider, har det stærke smertestillende effekter.
- Neurobeskyttende. Det hjælper til at regulere nervesystemets pirringsproces, som har beskyttende effekter.
- Appetitregulator. Studier har vist, at anandamid regulerer appetit- og mæthedscyklusser, mens det også justerer følelsen af sult.
- Antiemetisk. Dette betyder, at det modvirker opkast. Det fungerer sammen med serotonin for dette formål.
- Regulerer seksuel lyst. Studiet indikerer, at små mængder anandamid stimulerer seksuelt begær. Derimod sænker større mængder begæret.
- Påvirker graviditet. Det er vidst, at dette stof påvirker forplantningen i livmoderen.
- Naturlig motivator. Det forbedrer beslutningstagen og øger selvtillid.
- Kognitive funktioner. Anandamid hjælper til at skabe nye neuronforbindelser. Det styrker tanke-, lærings- og hukommelsesprocesser.
- Afslapning og velvære. Det bringer dig afslappelse, fred og glæde.
- Anticarcinogenisk. Denne effekt er endnu ikke bevist. Alt tyder på, at det hæmmer udviklingen af kræftceller, specielt ved modermærkekræft.
Øgning af anandamidniveauet
Den mest simple måde at øge amandamidniveauet på er ved at spise mørk chokolade. Mørk chokolade har et højt indhold af theobromin.
Forskere formoder, at dette stof stimulerer produktionen af amandamid i hjernen. Mørk chokolade indeholder meget theobromin. Effekten er endda endnu større, hvis du tygger kakaoskaller.
I 2015 udførte en gruppe tyske forskere en undersøgelse om dette emne. Undersøgelsen viste, at motion gør produktionen af anandamid lettere. Derfor konkluderede de, at denne neurotransmitter er ansvarlig for produktionen af lykkefølelsen efter fysisk aktivitet, og ikke endorfiner.
Ydermere, indeholder sorte trøfler også naturlig anandamid. Forskere er også blevet enige om, at meditation bidrager til produktionen af forskellige stoffer som anandamid, serotonin, dopamin og endorfiner.