American Beauty - Alt er ikke, som det ser ud

American Beauty præsenterer de barske konsekvenser af vores nuværende samfund og hvordan frygt er den største synder, der driver os til at holde masken og ikke acceptere os selv, som vi er.

American Beauty, instrueret af Sam Mendes i 1999, er en amerikansk film, der giver en satirisk kritik af samfundet på det tidspunkt. Men den er med tiden blevet en klassiker. Faktisk så kan vi se ethvert nuværende vestligt samfund igennem det sociale portræt, den tegner.

Bemærk valget af titel. Den fortæller os, hvad filmen handler om – idealet om nordamerikansk skønhed. American Beauty illustrerer den støbeform, som pålægges den “perfekte familie.”

Men lige fra starten af gør filmen det klart, at skønhed ikke er andet end udseende. Det viser os et fuldstændigt karnevalsagtigt samfund, hvor hver karakter er tilskrevet en rolle, som de må tilpasse sig.

Den ideelle familiemodel

Handlingen foregår i et stille villakvarter. Fokus er på Burnham familien, som består af:

• Carolyn, moderen, en kvinde hvis fokus er på, hvordan alting ser ud. Hun går efter professionel succes.
• Lester, faderen og filmens hovedrolle. Han er apatisk og har indstillet sig på et liv, han ikke kan lide. Hans eneste lykkelige øjeblikke er, når han onanerer.
• Jane, teenagedatteren. Hun er fuld af komplekser og er nødt til at overkomme sine teenageproblemer i en familie, der er fuldstændig følelseskold.

Disse karakterer finder alle, på en eller anden måde, deres frelse i form af sex. Sex handler om vores naturlige side, den vilde side, vi prøver at undertrykke i samfundet.

En anden usammenhængende familie af nye naboer flytter til kvarteret. Oberst Fitts er faderen, en militærmand, der har udviklet benægtelse som en forsvarsmekanisme. Han pådutter sig selv en bestemt model. Og han vil følge den til mindste detalje, selv hvis det involverer at miste eller fornægte sig selv.

På den anden side er hans kone fuldstændig underdanig. Hun taler næsten ikke og er besat ef renlighed. De har en teenagesøn, Ricky, som er sin fars modsætning. Han forsager samfundets standarder og ser skønhed, hvor andre intet ser.

Samfundet, én stor maskerade

American Beauty viser os konsekvenserne af et fuldstændigt umenneskeliggjordt materialistisk samfund i kontrast med vores menneskelige bekymringer. Det er kritisk for et samfund, at vi alle spiller roller. At vi har en maske på konstant for at passe ind.

Som Eugenio Trías beskrev i sit værk, Philosophy and Carnival, så er vores samfund én stor maskerade. Vi har ikke kun én identitet, men mange.

Disse masker ændrer sig med årene: Søn, far, bedstefar … Alt sammen for at forme en livsstil, en æstetik baseret på udseende og kunstighed. Dette begyndte at ske efter Anden Verdenskrig, da folk begyndte at promovere the American way of life.

Det er interessant at se, hvordan disse masker falder fra, når sex bliver indblandet. Når individer glemmer sig selv i lidenskaben. Lester, Oberst Fitts, teenagepigerne Jane og Angela (Janes ven) underkaster sig alle deres lyster, og afslører deres sande ønsker og usikkerheder.

Roser som metafor for skønhed i American Beauty

Skønhed er nøglen i filmen, og roser er en metafor for det. Siden antikken er de blevet betragtet som et symbol på perfektion. Men rosen er en forræderisk blomst. Den ser meget fin ud og har skrøbelige blade, i kontrast med hvor hård dens stilk og torne er. “Perfekte amerikanske familier” er på samme måde.

I starten af filmen ser vi Carolyn beskære roser i sin have. Naboerne giver hende komplimenter ove,r hvor smukke de er. Ved at skære roser og putte dem i vaser, laver vi dem om til noget kunstigt.

Til noget hvis eneste formål er fordybelse. Men med tiden visner de, mister deres blade og derved deres skønhed. Roser optræder igennem filmen, og de giver os hints om, hvad der foregår i karakterernes liv.

Karakteren Angela, Janes teenageven, er forbundet med en rose. Hun er prototypen på amerikansk skønhed: Blond, smuk, tynd, leder af hendes cheerleadergruppe … og hun har en stor indflydelse på Jane.

Hun elsker at føle sig begæret og beundret af mænd. Og hun vil gøre alt for at opnå sin drøm om at blive model. Men hun er fuld af usikkerhed. Hendes liv handler kun om æstetik. Det billede, hun viser andre af sig selv, har ikke meget at gøre med hendes virkelighed.

Rosenbladene har også seksuelle undertoner. Derfor er det ikke overraskende. at de er forbundet med Angelas karakter. Bladene falder langsomt, og lader os se. hvor flygtig skønhed er.

Prisen for perfektion

Dette er en film, der søger seerens reaktion. Den leder efter ubehag og reflektion. Den vil have os til at se kritisk på vores dagligdag. Den fordyber os i karakterernes sind. I deres dybeste lyster.

I de forhold de har med hinanden, og hvordan de relaterer til verden i deres forskellige livsstadier. Kanonisk skønhed står i kontrast til Rickys ide om skønhed, som, sjovt nok, er længst fra den almindelige definition.

Det er interessant at fremhæve den rolle, som musik spiller, og hvordan det involverer os atmosfæren, hvordan karaktererne vælger musik alt efter hvilket øjeblik, de er i. Især i scenerne i bilen. I bilen er der ingen masker, karaktererne kan være sig selv.

Ensomheden befrier dem og den styrke, de føler, når de kører, matcher den musik, de vælger. Det er øjeblikket til at tage masken af, til at være sig selv.

American Beauty præsenterer de barske konsekvenser af vores nuværende samfund og hvordan frygt er den største synder, der driver os til at holde masken og ikke acceptere os selv, som vi er. Vi benægter, vi skjuler, og vi tager mange masker på for at tilpasse os og overleve. Det er helt uden tvivl, at alt er ikke, som det ser ud.