Almindelig psykose

Hvad er en almindelig psykose? Hvorfor er den så svær at opdage? Hvilke konsekvenser har den? I denne artikel vil vi besvare disse og andre spørgsmål.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 06 september, 2023

I denne artikel vil vi tale om almindelig psykose. Det er et begreb, der ikke optræder i DSM-V eller ICD, men som ofte anvendes i psykoanalytisk praksis. Forskellen mellem psykose og neurose er velkendt. Psykoanalyseprocessen har også bidraget til at identificere visse mellemkategorier. Den mest velkendte er borderline.

Disse mellemkategorier er langt mere interessante på det kliniske plan. Det skyldes, at de anvender en dimensionel og mindre strukturel model til at forklare menneskelig adfærd.

Almindelig psykose blev defineret af Jacques-Alain Miller. Han påpegede, at når der ikke er nogen åbenlyse tegn på neurose, kan der opstå en skjult psykose eller sløret psykose. Det betegner en funktionsmåde, der er typisk for personer med en psykotisk struktur, som ikke udviser åbenlyse kliniske tegn på psykose, så de bevarer evnen til at tilpasse sig socialt.

Almindelig psykose

Hos mange patienter findes der en “svækket form af psykose”. Den forbliver inden for området for psykose-spektrumforstyrrelser. Faktisk viser almindelig psykose ikke de klassiske tegn på psykose (vrangforestillinger eller hallucinationer), men det psykotiske aspekt er tydeligt i andre manifestationer.

Begrebet almindelig psykose tvinger os til at opgive de sædvanlige nosologiske kategorier, der er ordnet ud fra store syndromer, der angiver en “alt eller intet”-logik, for i stedet at fokusere på dimensioner af adfærd.

Mange tilfælde af psykoser har ligget i dvale, men har alligevel en tendens til at dukke op i psykologiske konsultationer. En person kan nemlig leve med en grundlæggende psykotisk struktur, uden at symptomerne er særligt iøjnefaldende.

Ifølge psykoanalytikeren og forfatteren Gustavo Dessal har denne type psykose forskellige fænomenologier. Den kan spænde fra et overskud af normalitet til fremkomsten af alvorlige neuroser. Den indkapslede vrangforestillingskerne er dog altid til stede. Patienten indrømmer den dog kun i smug eller skjuler den ved hjælp af omsvøb eller ellipser.

Hvordan den viser sig

Den almindelige psykose viser sig gennem ret subtile symptomer. F.eks. ekstravagance, særlig sprogbrug, tankeforstyrrelser eller angstanfald.

Den ramte kan også opleve, at han/hun er socialt forstyrret. Det skyldes, at tilstanden udgør hindringer i relationer. De kan f.eks. pludselig afvise andre uden nogen åbenlys grund. Ved almindelig psykose er symptomerne ikke spektakulære, de er diskrete. Af denne grund kan den kaldes normaliseret vanvid.

Symptomer på almindelig psykose

Gustavo Dessal beskriver forskellige kliniske fænomener, der peger på tilstedeværelsen af almindelig psykose:

• De lidende mangler som regel en diskurs om deres historie, med et fravær af subjektive implikationer.
• Deres seksuelle liv er ofte ikke-eksisterende, eller de viser tegn på et ustabilt forhold til deres seksuelle identitet.
• Ofte er det sociale bånd i varierende grad gennemsyret af tegn på aggressivitet og paranoid mistillid. Som regel er de diskrete, men de udviser dog utvetydige punkter af afskærmning.
• De har en tendens til spontant at manifestere en ekstraordinær tendens til i deres tale at genskabe en diskurs af “ødipaltypen”, der kun er lidt filtreret af censur.
• De oplever uforståelige vanskeligheder med at udføre aktiviteter, som burde ligge inden for deres formåen. Faktisk kan aktiviteter, som de tidligere har udført normalt, men som de ikke længere er i stand til at udføre, være et tegn på en psykotisk hændelse. En teenager, der lider af psykose, kan f.eks. ikke længere være i stand til at gå i skole.
• Deres forhold til sproget er ændret. De taler ofte i ordsprog for at dække over deres manglende evne til at udtrykke sig på en normal måde. Eric Laurent påpegede, at de udviser en “næsten neologisk brug af almindelige ord”.

Almindelige psykoser camouflerer deres tilstand i det daglige landskab, mens ekstraordinære psykoser derimod har langt mere invaliderende begrænsninger. For den tilfældige iagttager vil den almindelige psykotiker derfor fremstå som ganske udadvendt.

Oprindelsen af almindelig psykose

Interessen for nye former for psykoser uden vrangforestillinger og hallucinationer er stigende. Der er stadig flere tilfælde, der præsenteres i konsultation. Det er personer med en social funktion, der opfattes som acceptabel. Men de har et helt ustruktureret system af symbolsk repræsentation af verden.

Marie-Hélène Brousse har i en artikel med titlen Ordinary Psychosis in the Light of Lacanian Discourse Theory argumenteret for, at psykoseområdet synes at være under forandring i dag. Hun sætter det i forbindelse med nedgangen i den faderlige rolle og hævder, at magten af Faderens Navn ledsages af en pluralisering af dens funktion.

Med faderens fordampning følger sociale normer. I lyset af lovens tilbagegang formerer normer og (almindelig) sund fornuft sig. Når vi taler om almindelig psykose, indebærer den absolut underkastelse.

Den symbolske usikkerhed, der kendetegner livet i dag, har visse virkninger. Algoritmer til præsentation af information, der er baseret på likes, er overordentligt ensrettende (normaliserende).

Men hvad nu, hvis denne normalitet ender med at være tom? Hvis der nemlig ikke er noget for et individ at modsætte sig, kan dets personlighed ikke færdiggøre sin dannelse. Den når til “ordinæritet”. Blandet med ensomhed kan dette blive uudholdeligt.

Når man taler om en “normal” person, er der altid en form for tomhed til stede. På samme måde er der et tomrum til stede i disse almindelige former for psykisk lidelse, den slags, der ikke udløses offentligt, men som er skjult i individets tanker og måde at opføre sig på.