Hvad er agorafobi? Symptomer og behandling

Agorafobi er en psykologisk lidelse, som er tæt beslægtet med angst. Agorafobi kan eksistere uden tidligere hændelser af angstlidelser. Dog går disse to psykiske sygdomme ofte hånd-i-hånd.

Lad os definere begge koncepter og få en god forståelse for den begrebsmæssige ramme, så vi er i stand til virkelig at forstå agorafobi.

Et panik- eller angstanfald indebærer pludselige, isolerede og midlertidige angreb af frygt eller intens uro. Det er normalt ledsaget af visse karakteristiske symptomer.

Fysiske symptomer inkluderer:

• Hjertebanken
• Sved og rystelser
• En åndeløs og kvælende følelse
• Pres for brystet
• Kvalme
• Mavesmerter
• Svimmelhed

Kognitive symptomer inkluderer:

• En følelse af uvirkelighed (også kaldet derealisering)
• Forandringer i selvopfattelsen (depersonalisering)
• Overbevisning om, at du vil miste kontrollen eller blive sindssyg
• En tro på, at du vil dø

Forholdet mellem agorafobi og panikanfald

Lad os formode, at nogen oplever et pludseligt angreb af disse fysiologiske symptomer. Hvis deres tankemønster tager en katastrofal drejning, vil de føle sig endnu mere bange. Så de umiddelbare angstsymptomer bliver stærkere.

Personen fortolker sine følelser på en sådan måde, at han virkelig tror, han kommer til at dø eller miste kontrollen over situationen. Dette vil til gengæld gøre symptomerne værre.

Dermed begynder den onde cirkel, som forværrer angsten til et punkt, hvor personen bliver nødt til at bede om hjælp, eller også vil han bekymre folk omkring sig i så høj grad, at de finder hjælp til ham.

En anden typisk adfærd for denne form for angst drejer sig om at undgå steder, som er mulige angstkilder. Hvis personen allerede er et sted, som forårsager angst, vil personen flygte eller tage et beroligende middel.

Tryghedsadfærd og støtte

Vi kalder alt dette “tryghedsadfærd”. Målet for tryghedsadfærd er at forebygge den mulige katastrofe, som personen forestiller sig i sit hoved.

Er der et problem med tryghedsadfærd? Ja, den virker kun i en kortvarig periode.

Med andre ord, hvis personen tager piller mod angst, drikker noget vand eller går væk fra situationen, når symptomerne begynder igen, vil de ubehagelige følelser komme tilbage. Denne flugt er en negativ støtte og vil være årsag til, at personen handler på samme måde i fremtiden.

Faktisk kommer de til at begrænse sig selv mere og mere hver gang. Når de flygter, lærer de aldrig, at der ikke kommer til at ske noget forfærdeligt. De dør ikke eller mister kontrollen eller bliver sindssyg.

Når de flygter, går det ikke op for dem. Det eneste, som det gør, er at forstærke en persons adfærd. De er af den forestilling, at de nu er i god behold, fordi de flygtede eller brugte deres tryghedsadfærd.

Sandheden er, at patientens fortolkning er sløret. De tror fejlagtigt, at deres symptomer kan slå dem ihjel, fordi det virker som et hjerteanfald eller en psykose. Det er vigtigt at forstå, at selvom symptomerne kan virke ens, er de ikke de samme.

Angst har sine egne symptomer, som ofte udvikles efter meget lang tid med modgang. Patienter med angst er som en trykkoger, der til sidst eksploderer. Når det sker, er det et signal til patienten om, at det er på tide at stoppe op og genvinde sin balance og indre fred.

Hvornår forekommer agorafobi?

Agorafobi forekommer, når en person har gentagende angstanfald. De udvikler en frygtelig angst for, at angrebene vil komme tilbage i visse situationer. Ideen om, at de vil opleve et angreb igen, og at det vil være svært at få hjælp, forværrer frygten.

I dette tilfælde har personen noget, vi kaldet for “frygt for frygten”. Metaforisk kan vi tænke på et barn, som er bange for sin egen skygge og prøver at slippe fri fra den.

Denne frygt for deres egen frygt er med til, at patienten prøver at undgå situationer, som før forårsagede angstanfald eller situationer, som er lignende.

For eksempel, hvis deres panikanfald fandt sted i et supermarked, vil de med tiden associere steder som biografer, storcentre eller endda offentlig transport med panikanfald.

Denne begrænsning kan fører til depressionssymptomer. Hvorfor? Personen oplever ikke længere en positive støtte fra sine omgivelser. Hver gang personen føler sig uduelig, mindskes selvværdet og fortvivlelsen stiger.

Hvad er den grundlæggende årsag?

Der er visse forhold, som er med til at forklare svaret på dette spørgsmål, selv om ikke alle fremlægger betydningen af agorafobi (med eller uden panikanfald). Nogle forfattere diskuterer følgende forhold, som kan føre til lidelsen:

Fokuseret opmærksomhed på sine egne følelser

Nogle mennesker har en speciel følsomhed overfor forandringer i deres krop. Bevidst eller underbevidst, er de altid klar over deres kropslige reaktioner og udsving. De bruger disse forandringer som en kilde til at forudse enhver form for fare, som vi tidligere har nævnt.

Når mennesker med denne form for følsomhed oplever et fysisk symptom, vil de bemærke det hurtigere. Det gør samtidig, at angsten øges endnu mere.

Denne teori er støttet af empiriske beviser. I en undersøgelse fra 1980 af Ehlers, Margraf, Roth og andre, fandt de ud af, at patienter med angstlidelser blev betydelig mere angst, når de følte, at deres hjerte bankede hurtigere.

Kronisk hyperventilering

Hyperventilering forårsager kompensation i den respiratoriske alkalose (med en næsten normal blodpH-værdi). Dette betyder, at kuldioxid- og bikarbonatniveauerne i blodet er lavere end kontrol patienternes.

Disse niveauer gør mennesker mere tilbøjelige til at opleve et angstanfald. Og dermed øger det sandsynlighed for, at de lider af agorafobi.

Adskillelsesangst i barndommen

Forfattere som Silone, Manicavasagar, Curtis og Blaszczynski (1996) mener, at agorafobi minder om de reaktioner, adskillelsesangst forårsager i barndommen. 

Når mennesker oplever adskillelsesangst, er de mere sårbare overfor brug af undvigelsesadfærd under et panikanfald. Dette kan være med til, at de udvikler agorafobi.

Højt niveau af stress

Der er også nogle miljøforhold, som bidrager til agorafobi. Stressende begivenheder, som at miste et job, et brud med kæresten eller at miste en, man elsker, kan også være med til, at man oplever et angstanfald.

Genetiske faktorer

For eksempel hos identiske tvillinger, så hvis den ene tvilling har lidelsen, er det mere sandsynligt, at den anden oplever det samme. Med nære familiemedlemmer af personer med angstlidelser er der 25-30% højere risiko for, at de også lider af en form for angst.

Hvilken behandlingen er der for agorafobi?

Behandlingen af agorafobi handler om at behandle frygten for vores egen frygt. Det manifesterer sig i symptomerne angivet ovenfor. Behandlingen skal hjælpe patienten med at overvinde sin egen frygt og leve et normalt liv. Dette overordnede mål indebærer andre mere specifikke mål, som terapeuten gradvist vil præsentere for patienten.

Terapeutisk behandling af angstanfald med eller uden agorafobi, og behandling af agorafobi uden tidligere at have oplevet angst, er ikke helt det samme. Men de deler dog nogle fælles træk.

Her fokuserer vi på behandlingen af agorafobi. Til at begynde med har patienten behov for at vide, hvad de oplever. For at finde ud af det bruges psykoedukation. Psykoedukation er ikke en officiel psykologisk teknik. Ikke desto mindre hjælper det patienten med at forstå, hvad der sker, og hjælper dem med at normalisere det.

Psykoedukation består af at forklare lidelsen til patienten. Psykologen forklarer de almindelige årsager til lidelsen, udfaldet og behandlingen.

Når patienten kender til sin lidelse og kender til behandlingsmulighederne, kan terapien begynde. Her vil vi fokusere på kognitiv adfærdsterapi, fordi den har flest empiriske beviser bag sig. Denne form for behandling har to godt adskilte dele: kognitiv og adfærd.  

Målet for patienten er at ændre sine fejlagtige opfattelser og forestillinger omkring sin lidelse og den situation, patienten skal overvinde.

Et andet mål er for patienten at være i stand til at håndtere disse situationer uden tryghedsadfærd. Patienten bør være i stand til at reducere sin angst og ændre sit forvrængede tankemønster.

Behandling af agorafobi ved hjælp af kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering er den teknik, der vælges, når der arbejdes med tanker. Den består i at stille patienterne spørgsmål, som er målrettede mod at skille de negative og irrationelle tanker fra hinanden. De tanker, som opretholder uordenen.

På denne måde er patienten tvunget til at ændre sine forestillinger og  erstatte dem med tanker, som er tættere på virkeligheden.

Lad os sige, at en patient fortæller sin terapeut, at han er bange, fordi han sandsynligvis vil opleve et hjerteanfald. Nogle af de spørgsmål, som terapeuten måske stiller er: “Hvilke beviser har du, som understøtter den tanke? “Hvordan ved du, at du vil opleve et hjerteanfald?”

En anden kognitiv teknik, som bruges, er adfærdsforsøg. Denne teknik er kognitiv, fordi målet er at skille patientens tanker fra hinanden. Patienten og terapeuten bliver enig om en situation, som han skal afprøve i virkeligheden.

Patienten skriver alt ned, som han forestiller sig kunne ske, og så udfører han forsøget. Efterfølgende reflekterer han over, hvis nu det, som han oplever, passer med det, han troede, han ville opleve.

Kognitive teknikker er essentielle for at hjælpe nogen, som oplever agorafobi, med at håndtere sine lidelser på en rolig måde. Adfærdsteknikker i sammenhæng med agorafobi indebærer eksponering til virkelige situationer i livet.

Adfærdsteknikker til at behandle agorafobi

Først må patienten og terapeuten finde på et hierarki af angstprovokerende situationer. Der starter med dem, som fremstiller den mindste mængde angst, og ender med de værste.

Derefter evaluerer de situationerne ved brug af Subjective Units of Distress Scale (SUDS), som måles fra 0 til 10. Nogle situationer kommer til at inkludere tryghedsadfærd, men de bør gradvist blive fjernet.

Slutmålet er, at patienten er i stand til selv at håndtere situationerne på listen. Med andre ord vil de kunne konfrontere dem, som enhver anden person, der ikke har denne lidelse.

For at patienten kan udføre eksponeringen ordentligt, må han lære nogle afslapningsteknikker. Nogle muligheder er vejrtrækningsbaseret afslapning eller Jacobsons afslapningsteknik. Dette vil hjælpe patienten med at udføre terapien.

Situationen bliver krydset af listen, når patienten lægger mærke til, at angsten bliver mindre, og han nu kan klare den alene. Kun efter det, går de videre til næste situation, aldrig før. Ellers kan det udløse følsomhed over for situationen, i stedet for familiaritet. Og det er selvsagt ikke målet.

Succesfuld behandling

Hvis eksponeringen er succesfuld, har patienten været i stand til at overvinde situationen. Angsten vil falde til et normalt niveau. Han vil lære at internalisere ideen om, at intet forfærdeligt vil ske.

Kort fortalt er dette generelt set behandlingen af agorafobi. Afhængig af sagen kan andre strategier også anvendes. For eksempel ting som social færdighedstræning, håndtering af depression (hvis den er der), osv.

Derudover kan psykologen anbefale medikamenter sammen med psykoterapien. Dette kan være behjælpeligt for en patient, som har lidt over lang tid.

Bibliografi:

Ortiz-Tallo, M. (2004) Transrornos psicológicos. Edición Aljibe.

Moreno, P. (2007) Tratamiento psicológico del trastorno de pánico y agorafobia. Manual para terapeutas. Nuevas psicoterapias. Desclée.

Barlow, D.H (1998). Anxiety and its disorders: the nature and treatment of anxiety and panic. Nueva York. Guilford Press.