Ærlighed er en livsstil

Hvis du vil være ærlig overfor andre, må du først være ærlig overfor dig selv. Har du en klar idé om, hvad du vil og ikke vil, kan du blive i stand til at undgå at blive følelsesmæssigt drænet.
Ærlighed er en livsstil

Sidste ændring: 01 juli, 2021

Ærlighed sparer tid og holder relationer sunde. Når du er ærlig overfor dig selv med hensyn til egne grænser, samt hvad du mener, der er rigtigt og forkert, vil du meget nemmere komme godt ud af det med andre og undgå ubehagelige situationer.

Det er imidlertid ikke altid nemt at være ærlig overfor sig selv og andre. Ærlighed er en livsstil, og det kræver en god del forpligtelse.

Ifølge Konfutse er en person, som altid siger sandheder, allerede på rette vej mod Paradis. Omend det kan være en dejlig følelse, fortæller de fleste af os engang imellem små hvide løgne, fordi vi er bange for at blive afvist eller udspurgt.

Konfutse talte om betydningen af ærlighed

Der findes mange situationer, hvori du kan føle dig nødsaget til at fortælle halve sandheder. Selv om du har gode intentioner, kan en hvid løgn føre til negative situationer på et senere tidspunkt.

Det bør være en standardmekanisme hos dig at være ærlig (uden at dele for meget), en måde at skabe et sundere liv for dig selv og menneskerne omkring dig.

“Oprigtighed er muligvis ydmyg, men kan være slesk.”

Lord Byron

Ærlighed overfor dig selv

Gennemsigtig kommunikation uden facader, løgne, frygt og nedladenhed giver dit liv harmoni. Nogle personer praler med, hvor respektfulde og ærlige, de er, selvom de ikke er eksperter i andet end hykleri. De forfalsker følelser, adfærd og idéer.

Verden er fuld af mennesker, som er sådan. De tænker ét, men siger og gør det direkte modsatte af det, de tror på. Når man lever i uoverensstemmelse med sine tanker og ønsker, kan det i det lange løb få én til at få det elendigt.

Kvinde skjuler sit ansigt med hænderne

En undersøgelse af Dr. Stephen Rosenbaum ved Syddansk Universitet gør det klart, at ærlighed bør være den sociale norm.

Oprigtighed og gennemsigtighed gør relationer lettere og hjælper os samtidig med at være mere succesfulde på arbejdet samt forblive socialt afbalancerede. Det er selve fundamentet for vores egen og andres velbefindende.

Som med så mange andre ting er det at leve et liv i ærlighed lettere sagt end gjort. Her er nogle strategier, som kan hjælpe dig med at komme på rette vej:

Begynd med at være ærlig overfor dig selv

Det kan være svært at ignorere den lille stemme i baghovedet, som fodrer din angst. “Hvis du siger, at det er dig, der bestemmer, bliver de allesammen sure på dig” eller “Lad være med at fortælle din ven, hvordan du har det, for så bliver du bare afvist”.

Disse forsvarsmekanismer bygger mure og holder dig fra at sige og gøre, det du vil. Det gør det ikke blot umuligt at være oprigtig, men holder dig også fra at vokse personligt.

Ærlighed overfor sig selv kræver en autentisk og modig indre dialog. Du bliver nødt til at spørge dig selv, hvad du vil, og give rigtige svar. Først da vil du kunne overføre denne ærlighed til andre.

Uærlig bliver til ulykkelig

Som vi nævnte ovenstående, vil ærlighed spare dig for vigtig tid og energi. Det hjælper dig med ikke at bruge tid og krudt på personer og aktiviteter, som ikke stemmer overens med dine værdier.

Når mennesker er autentiske overfor hinanden, kommer ærligheden nemt. Der findes ikke noget bedre end at modtage råd fra en, som taler fra hjertet og ikke har nogen bagtanker.

Halve sandheder og hvide løgne kan derimod føre til flere løgne og mere bedrag. De bygges ovenpå hinanden som et korthus, og det hele kan falde sammen af sig selv – når som helst. Der lægges enorme psykiske kræfter i at opretholde facaden. Det er hverken logisk, brugbart eller sundt at bruge den slags energi.

Abstrakt maleri af mand og kvindes kærlighed

Ærlighed er modigt og sundt

Po Bronson og Ashley Merryman, to psykologer, som specialiserer sig i børns uddannelse, skrev i deres bog, NurtureShock: New Thinking about Children (2011), at børn lyver overfor deres forældre langt oftere, end vi tror.

Det gør de for at gøre forældrene glade og for at leve op til deres forventninger. Børn tror, at de skuffer deres forældre, hvis de fortæller, hvordan de virkelig har det.

Det er måske derfor, så mange mennesker lyver til at begynde med. Vi er bange for at skuffe andre og ikke være, som de tror, vi er. Vi ønsker ikke at skabe afstand til eller miste de mennesker, som vi holder af. Selvom de er meget nemt at forstå, ændrer det dog ikke ved sandheden: Vi forråder os selv, når vi ikke er autentiske.

Fuldkommen ærlighed kan både være chokerende og overraskende, men det er det hele værd. På lang sigt vil du skabe et sundere, gladere og mere meningsfyldt liv for dig selv og dem omkring dig. Ærlighed er en måde at leve på, som vil føre mange positive ting med sig. Hvad venter du på?


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Rosenbaum. Mark, Billinger. Stephan (2014) Let’s be honest: A review of experimental evidence of honesty and truth-telling. Journal of Economic Psychology Volume 45, December 2014, Pages 181-196. https://doi.org/10.1016/j.joep.2014.10.002

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.