Du skal ændre dine tanker for at ændre din virkelighed

Den virkelighed, vi opfatter, er faktisk bestemt af vores egne tanker. Hvis du kan ændre dine tanker, kan du derfor ændre din virkelighed.
Du skal ændre dine tanker for at ændre din virkelighed
Sergio De Dios González

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Sidste ændring: 12 april, 2024

Der er en virkelighed derude, uden for os. Men vi interagerer ikke rigtig med den. Den eneste virkelighed, vi virkelig lever i, er en simulation skabt i vores hjerne. Den skabes af vores tanker, som måske eller måske ikke er tæt på virkeligheden uden for os. For at ændre den virkelighed, må du ændre dine tanker.

Teoretisk set, jo mindre farvet dine tanker er, jo tættere er du på sandheden. Problemet opstår, når du lærer generaliseringer, fordomme og sort-på-hvidt, som distancerer dig fra det, der er virkeligt. At tænke er som at trække vejret; vi gør det uden at indse det. Men du skal ikke tro på alt det, du tænker. Faktisk er der nogen, som siger, at kun 20% af dine tanker bliver til virkelighed.

Som mennesker har vi tanker, der ikke er i overensstemmelse med virkelighedens tid eller situationer. Disse kaldes forvrængede eller irrationelle tanker. De er forestillinger, som kommer ind i dit hoved og holder dig fra at se, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig. De er normalt med til, at du begår fejltagelser. De har en stor og meget direkte effekt på dine følelser.

Dine fortolkninger af virkeligheden, ikke så meget selve virkeligheden, er det, som gør dig til en følelsesmæssig stabil eller ustabil person. Det, du tænker om dig selv og dine oplevelser, er det, som virkelig understreger problemer, der har med angst og depression at gøre.

Disse forhold er ekstremt normale i den udviklede verden, men to mennesker i samme situation oplever og forstår den måske anderledes. Dette er bevis på, at når det kommer til stykket, er det dine tanker, som skaber virkeligheden. Og du kan ændre virkeligheden ved at ændre dine tanker.

Du skal ændre dine tanker, hvis ikke du vil ende med et stort tankerod, som denne dreng

Hvis du gerne vil ændre på dig selv, så må du ændre dine tanker

Grundlaget i mange psykologiske teorier består af at erstatte irrationelle tanker med andre tanker, som bedre passer med den rigtige virkelighed. At lære, hvordan du kan ændre dine tanker fra irrationelle til rationelle, er væsentligt. Mennesker, som er i stand til at ændre deres måde at tænke på, kan få meget bedre kontrol over deres følelser. De er bedre i stand til at tage beslutninger.

En af de mest normalt brugte kliniske teknikker til at ændre irrationel tænkning er debat. Med dette viser de klienten, hvordan de ændrer deres overbevisninger ved at stille dem spørgsmål baseret på rationalitet, indtil klienten er i stand til at komme med et alternativ – et alternativ, som bedre måde at tænke på. Det ultimative mål er for klienten at være i stand til at erstatte eller polere deres tanker af sig selv.

Selv hvis omstændighederne er vanskelige, såsom efter at have mistet et job eller efter et brud med kæresten, kommer de ikke til at forbedre sig selv ved at overtænke. I stedet for har deres handlingsspillerum mere at gøre med at få kontrol over sine tanker, end det har med at få kontrol over virkeligheden.

Sådan kan du ændre dine tanker til at være sunde og rationelle

Det er ikke begivenhederne, som er årsag til følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Snarere er de forårsaget af overbevisninger, som understreger vores fortolkning af problemerne. En fundamental måde at ændre dine tanker på, er at kunne kende forskel på rationelle tanker og irrationelle tanker.

Kvinde med lukkede øjne har irrationelle tanker

At tænke på en rationel måde betyder, at man tænker i relative vendinger. Det betyder, at man udtrykker sig selv i form af ønsker og behov (jeg kunne godt tænke mig, jeg ville helst at, jeg ville ønske…). Når nogen har en sund måde at tænke på, selv når de ikke får det, de vil have, vil den negative følelse, som dukker op på grund af situationen, ikke stoppe dem fra at jage det, de ønsker.

Men hvis man på den anden side tænker på en ubøjelig og dogmatisk måde, betyder det, at man udtrykker sig selv i form af forpligtigelse, behov og betingelse (jeg bliver nødt til, jeg burde, jeg skal).

Når disse ting ikke forekommer, så vil man opleve negative følelser (depression, skyldfølelse, angst, bekymring, frygt). De kan forstyrre forsøgene på at opnå sine mål. De udløser også adfærdsproblemer såsom isolation, undvigende eller eskapistisk adfærd og stofmisbrug.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Marín, N. L. (2006). La terapia racional emotiva de Albert Ellis. Norte de salud mental6(25), 126-129.
  • Navas, J. J. (1981). Terapia racional emotiva. Revista latinoamericana de psicología13(1), 75-83.
  • Municio, C. M. (2007). CÓMO COMBATIR LAS IDEAS IRRACIONALES: TERAPIA RACIONAL EMOTIVO CONDUCTUAL. In La psicología que nos ayuda a vivir: enciclopedia para superar las dificultades del día a día (pp. 575-588).
  • Beck, J. (2015). Terapia cognitiva: Conceptos básicos y profundización (Vol. 141626). Editorial Gedisa.
  • Aldás-Villacís, A., & Poveda-Ríos, M. (2021). Creencias irracionales y síndrome de burnout en el personal de salud del hospital José María Velasco Ibarra de la ciudad del tena en tiempo de covid-19. PSICOLOGÍA UNEMI5(9), 108-117.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.