Accept er ikke, at flagre med det hvide flag og give op

At acceptere din situation er den bedste måde at begynde at ændre den på. Se på det som en mulighed for at finde en ny vej og lære af det.

Når du accepterer en situation, der er gået galt, hvor tingene ikke gik helt, som de skulle, betyder det ikke, at du giver op. Det kan være, at du skammer dig, når du giver slip på ubehagelige omstændigheder, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. Men du er sikkert langt fra at give op endnu. Det handler om accept.

At opfatte accept som ensbetydende med at give op, er en overbevisning, du bør revurdere. Ligesom så mange andre overbevisninger, kan den få dig til at snuble og forhindre dig i at håndtere omstændighederne, så godt du nu kan. I dag vil vi hjælpe dig med at nedbryde denne overbevisning, så du kan se accept og det at give op fra et nyt perspektiv.

Radikal accept

Marsha M. Linehan udviklede begrebet radikal accept, men Tara Brach gjorde det kendt. De er begge psykologer, og konceptet har rødder i buddhistisk filosofi.

Det opfordrer os til at opgive alle vores forventninger, fordi det kun resulterer i, at vi lider forgæves. Derfor er vi nødt til at give op og stoppe med at modstå det, der er umuligt at ændre. Men også det, der i realiteten er muligt at ændre, da ændringer begynder med at acceptere problemet og ikke benægte det.

Men lad os ikke forveksle det at give op med at blive et offer. Accept bør ikke føre til, at vi tager ly under klager. Radikal accept betyder at værdsætte, hvad der skete, fra et andet perspektiv, hvor alting sker på sin egen måde. Vi kan ikke ændre det, men vi kan bestemme, hvordan vi reagerer på det.

At nægte at acceptere virkeligheden er udmattende

Hvis det virker som en dårlig idé at ændre din plan eller tage en pause, er det en endnu dårligere ide at fornægte virkeligheden (medmindre du er gået igennem en alvorlig oplevelse eller et traume, så som at miste en elskede).

Men denne holdning er udmattende. Den er skadelig. Den får dig til at snuble over den samme sten igen og igen, stædig og uden at tage ved lære.

Det er sandt, at virkeligheden ofte gør ondt – meget ondt. Men at nægte at acceptere den eller at give op, vil kun forvandle din smerte til lidelse. Dine klager vil ikke blive hørt, alle de “hvorfor mig?” vil ikke blive besvaret.

Ting sker bare; der behøver ikke være en åbenlys grund til det. Men du får det sidste ord. Du har beføjelse til at bestemme, hvor du går hen derfra.

Du har selv magten til at ændre situationen

Du er ikke et offer, medmindre du beslutter dig for at være et. Hvis du vælger at være et offer, fodrer du bekymrende tanker og går tabt i en uendelig negativ cyklus.

Denne cyklus har kun to muligheder: Depression eller angst. Måske tror du, at du har opnået noget ved at vælge den sværeste vej. Men husk, at den sti, der kræver den største indsats, ikke altid er det bedste valg.

At acceptere din situation er den bedste måde at begynde at ændre den på. Se på det som en mulighed for at finde en ny vej og lære af det. At stikke af fra problemerne virker aldrig, og ikke at tage ansvar for dine fremtidige værker, virker endnu mindre. Accept på den anden side, er vejen frem.