Ableisme: En form for diskrimination

Ableisme er en ideologi, der nedvurderer mennesker med anderledes evner, fordi de ikke har de samme evner som andre.

Ableisme er en negativ fordom mod mennesker, der har et handicap eller en funktionsnedsættelse. De, der følger denne tankegang, mener, at alle enten skal tilpasse sig flertallets normer og vaner eller blive ekskluderet.

Desværre er ableisme en af de mest udbredte former for diskrimination. Mange mennesker ser desværre verden fra dette perspektiv, især fordi ideen om et konkurrencesamfund er fremherskende, hvor den stærkeste sejrer. Der er endda mange, der ikke tror, at disse ideer er en form for udelukkelse, men en slags “naturlig udvælgelse”.

Folk, der udviser denne fordom, betragter handicap som en “fejl”. De mener, at alt, der afviger fra majoritetsnormen eller den accepterede normalitet, er en defekt og ikke en manifestation af mangfoldighed på samme måde som etnicitet, køn eller seksuelle præferencer. Denne ideologi er en hindring for at opbygge ligeværdige samfund.

Ableisme og diskrimination

Ableisme er ikke en teori eller en doktrin, men en ideologi. Det er et system af overbevisninger og praksisser, hvor der kun er én måde at forstå den menneskelige krop og dens forhold til omgivelserne på. Grundlaget for denne ideologi er, at visse evner er mere værdifulde end andre, og at de, der ikke besidder dem, derfor ses som mindreværdige.

De evner, der vurderes som overlegne, er de fleste, eller rettere sagt dem, der værdsættes af markedet inden for rammerne af produktionen. Ableisterne mener, at disse evner bør være universelle, og at andre ikke har nogen værdi. Som en konsekvens af dette bedømmer de andre ud fra, om de besidder sådanne egenskaber eller ej.

Grundlæggende deler ableismen folk op i to grupper: dem, der er produktive i forhold til det formelle marked, og dem, der ikke er. Ud fra dette synspunkt bliver de, der ikke fuldt ud lever op til den fremherskende produktivitetsmodel, uønskede mennesker. Samtidig ignoreres deres ønsker og behov. Dette skaber barbarisk diskrimination.

Udtryk for ableisme

Ifølge en artikel udgivet i Actas de Coordinación Sociosanitaria findes der multipel, sammensat og intersektionel diskrimination. Den første opstår, når individet oplever flere episoder af diskrimination på grund af forskellige faktorer, der kan opstå når som helst. Den anden kombinerer de diskriminerende elementer i et bestemt tilfælde, hvilket skaber yderligere vanskeligheder.

Den tredje form for diskrimination er den intersektionelle, hvor alle de diskriminerende faktorer virker samtidigt. Det sker for eksempel hos mennesker med handicap, der har et lavt uddannelsesniveau, fordi det er svært for dem at få adgang til akademisk uddannelse. På lang sigt påvirker det deres integration på arbejdsmarkedet. Det udmønter sig i sociale fordomme.

En artikel udgivet i Revista Argentina de Educación Superior fastslår, at der er to manifestationer af ableisme på uddannelsesniveau. På den ene side er der opfindelsen af den “gennemsnitlige studerende”, og på den anden side er der “handicapproblemet” (også opfundet). Dette fastholder den ableistiske ideologi.

Kapacitet og funktionalitet

Et af de mest tvivlsomme punkter ved ableisme er, at begrebet kapacitet i denne ideologi forveksles med funktionalitet. En artikel offentliggjort i tidsskriftet Política y Sociedad specificerer, at kapacitet refererer til evnen til at udføre noget, mens funktionalitet refererer til muligheden for at fremme en handling på en specifik og nyttig måde for andre.

For eksempel kan en person have evnen til at skrive smukke digte, men det betragtes måske ikke som funktionelt, da det ikke giver direkte fordele i en bestemt form for produktion eller marked. Et digt kan sætte spørgsmålstegn ved disse realiteter eller skabe ny følsomhed over for dem. Faktisk afslører poesi livet, men det gør ikke produktionen hurtigere eller mere effektiv.

I dag taler vi om mennesker med forskellige evner i stedet for “mennesker med handicap”. En artikel udgivet i Art and Identity Politics hævder, at mennesker med handicap på grund af deres begrænsninger bruger deres liv på at genvinde de muligheder, som andre nød godt af fra starten. Det gælder alt fra skolegang og beskæftigelse til fritid og fornøjelser.

En blind person kan f.eks. ikke gøre visse ting. Men som det fremgår af tusindvis af eksempler, er der mange ting, de kan gøre. Det, de ikke kan, er at arbejde på en almindelig fabrik.

Funktionel diversitet: en måde at håndtere ableisme på

Funktionel diversitet er et begreb, der vinder styrke, især i konfrontationen med ableisme. Begrebet blev foreslået af humanisten Javier Romañach Cabrero i 2005. Det defineres som det fænomen, at mennesker har forskellige evner i forhold til hinanden og endda udviser store forskelle i sig selv gennem livet.

Af det foregående følger det, at evner ikke er en statisk og uforanderlig realitet. Det er snarere en dynamisk sfære i konstant forandring. Ligesom der findes kulturel og seksuel mangfoldighed, er det derfor også plausibelt at tale om funktionel mangfoldighed. Samfund bør ikke være ensartede, men acceptere disse forskelle, da de er berigende.

Ovenstående er endnu mere overbevisende i betragtning af, at maskiner allerede er ved at erstatte mennesker i mange opgaver. Det betyder ikke, at vi alle vil blive handicappede på grund af disse apparater, men snarere at vi er nødt til at udvikle nye evner i lyset af dem. Af denne grund mener mange, at ableisme er en ideologi, der er bestemt til at forsvinde.