7 spændende og fascinerende filosofiske teorier

Du husker nok filosofi som et af de mest kedelige fag i skolen. Alligevel udgør filosofi en fundamental del af vores hverdag. Filosofiske teorier opfordrer os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

De lærer os at tænke og reflektere. Konstant at sætte spørgsmålstegn ved etablerede sandheder, at verificere hypoteser og søge efter løsninger. Faktisk er det så vigtig en del, at FN har udnævnt 16. november til at være Verdens officielle filosofidag.

De filosofiske teorier samler bevægelser, tankeretninger, overbevisninger og endda videnskabelige love. I denne artikel vil vi sætte fokus på de mest interessante teorier. Hvor mange af dem kender du?

Filosofiske teorier

Pythagoras’ teori

Du har sikkert hørt om Pythagoras’ læresætning, der omhandler retvinklede trekanter. Men pythagoræisme  var faktisk en fundamental filosofisk og religiøs bevægelse i det 6. århundrede f.Kr.

Det blev grundlagt af Pythagoras af Samos. Han blev opfattet som den første virkelige matematiker og en af historiens vigtigste. Han mente, at religion og videnskab ikke bør adskilles helt, men at de er to uadskillelige dele i den samme verden.

Bevægelsen bestod primært af astrologer, musikere, matematikere og filosoffer, og deres faste overbevisning var, at alt i bund og grund bestod af tal. Alle ting i verden følger numeriske regler. Men selvom denne tankegang primært var anført af matematikere, havde den også noget mystik over sig.

Dens religiøse symbol var pentagrammet, som de kaldte “sundhed”. I sin tid blev det brugt som et hemmeligt tegn til at genkende hinanden.

Epikurisme og dets følgere

Epikur af Samos satte gang i denne filosofiske bevægelse i det 4. århundrede f.Kr. og blev ført videre af sine følgere, epikuristerne. Det grundlæggende for denne filosofiske teori var at søge glæde gennem jagten på nydelse. De forstod begge koncepter, glæde og nydelse, som et fravær af smerte og enhver anden form for lidelse.

For at opnå denne glæde inddelte de nydelse i tre kategorier, hvorigennem man kan opnå ataraksi. En tilstand af sindsro, fravær af forstyrrelser, men perfekte balance mellem sind og krop.

Epikur forklarede, at Gud ikke eksisterer, ifølge hans tankegang. Hans idé var følgende: Gud er god og almægtig, men alligevel bliver der ved med at ske dårlige ting, selv for gode personer. Hvorfor?

Fra hans synsvinkel er der to mulige, logiske forklaringer. Enten er Gud ikke god, fordi han lader dårlige ting ske. Eller også er han ikke almægtig, fordi han ikke er i stand til at stoppe dårlige ting fra at ske. I begge tilfælde påstår han, at Gud ikke eksisterer. Den bedste måde at tilgå dette emne på er dog ikke altid den logiske, så hvad mener du om hans teori?

Anselm af Canterburys skolastiske teori

Selvom det ikke er en af de mest kontroversielle, er skolastik en af de mest interessante filosofiske teorier, på grund af sin uensartethed. Det stammer fra græsk-latinske, arabiske og jødiske bevægelser og var domineret af middelalderlige tankegange. Teoriens centrale element var fornuftens underordning af tro og sammenhængen mellem disse.

Nogle forfattere har afvist denne teori for at være for statisk, og de siger, at den kun behandler udenadslære. Dette er grundet teoriens til dels ortodokse uddannelsesmetoder. Dog er dens filosofiske aspekter ikke kun bygget på strenge teologiske dogmer, men også en sammenhæng mellem tro og fornuft. Teoriens mål er at forstå virkeligheden fra et menneskeligt synspunkt.

René Descartes’ rationalistiske teori

Cogito ergo sum (jeg tænker, derfor er jeg). Med denne sætning, af René Descartes, kan vi opsummere en af de mest kendte filosofiske teorier: Rationalisme. Den siger, at fornuft er kilden til sandhed og den eneste måde, hvorpå den kan findes. Den afviser dermed ethvert dogme om tro, samt sansernes og det ubevidstes verden, som den mener er “tvivlsom”.

Denne franske matematikers liv var ret besynderligt. På grund af helbredsmæssige problemer som barn, måtte han tilbringe mange timer i sin seng. Det gav ham mulighed for at tænke over verden. Et par år senere lagde han grundstenen for denne filosofiske tankegang.

Europa var allerede godt udviklet i det 17. og 18. århundrede, og rationalismen fremsætter metodisk tvivl som den eneste måde at opnå viden på.

To typer idealisme

Descartes, sammen med andre tænkere, såsom Berkeley, Kant, Fichte (subjektiv idealisme), Leibniz og Hegel (objektiv idealisme), var nogle af de primære repræsentanter for denne tankegang.

Denne er en af de filosofiske teorier, vi oplever mest. Hvor mange gange har vi ikke sagt til en person, at de er idealistiske? Men ved vi overhovedet, hvad det betyder? Den har faktisk meget lidt sammenhæng med virkeligheden, da idealismen opfatter verden og livet som perfekte modeller af harmoni.

Den opfatter alt bedre, end det egentlig er. Den ser alt som perfekt og tillægger ting kvaliteter, som de faktisk ikke har. På grund af denne bevægelse kaldes denne adfærd for “idealisering”.

Selvom der er to forskellige versioner af denne teori, er de begge enige om, at objekter ikke kan eksistere, hvis det menneskelige sind ikke er opmærksom på dem. De mener, at den eksterne verden afhænger af menneskets opfattelse. Idealisme ophøjer værdierne i det irrationelle, det traditionelle og det sentimentale.

Nietzsches nihilisme-teori

“Gud er død”. Med denne sætning, danner Nietzsche en forestilling om en af sine mest bitre satirer om det 19. århundredes herskende mentalitet. H an fremførte også en gennemført kritik af det vestlige samfund, gennem historien af de koncepter, der holder det sammen.

Ifølge denne tyske filosof, poet, musiker og filolog, sidder verden fast i dyb nihilisme.  Den er nødt til at slippe fri, hvis den ikke vil slutte. Han refererer til en devaluering af vores vigtigste værdier. Dette er en historisk proces, der forsøger at “sætte de ting, der tidligere blev set som vores vigtigste værdier, ud af kraft”. M ange senere tænkere beskylder Nietzsche for at modsige sine egne idéer. Han forsvarede sig med at sige, at han brugte forskellige synspunkter i sit arbejde for at få læseren til tage stilling til flere facetter af det samme emne.

Laos Tao-teori

Tsa Lao Tzu levede på samme tid som Buddha, Pythagoras og Konfutse. Vi kender dog ikke til hans fødsel og død. Tao er en sammensætning af to ideogrammer: Hoved og march. Derfor fortolker vi betydningen som manden, der går fremad, der går velovervejet, og som finder sin egen vej. Betydningen afhænger af konteksten og optræder i filosofiske, kosmologiske, religiøse eller moralske termer. H ans teori er baseret på dynamik og dualitet: Idéen om, at modsætninger komplimenterer hinanden, som yin og yang.

Denne samling af filosofiske teorier viser, hvordan tanker har ændret sig gennem historien. Men den viser også, at mange dogmer og hypoteser stadig er intakte i dag. Viden om virkeligheden har udviklet sig ligesom menneskets hjerne, fra barndom til modenhed.