5 øvelser som forbedrer din følelsesmæssige intelligens

5 øvelser som forbedrer din følelsesmæssige intelligens

Sidste ændring: 28 maj, 2017

Følelsesmæssig intelligens. Det er uden tvivl en dimension i vores liv, som vi bør udvikle og håndtere fornuftigt. At vide, hvordan man lytter, forstår andres følelser, kontrollerer vores egne og opmuntrer til gensidig respekt, er essentielt.

Det er en slags intelligens, som burde inkluderes i skolernes pensum, så børn kan udvikle disse basale evner fra en tidlig alder. Det er en slags selvindsigt, selvkontrol og måde at udtrykke sig selv på. At vide hvordan man opsætter grænser og taler om dem for at undgå  manipulation.

Som du ved, så er den med den højeste IQ ikke den klogeste, og det er ham, som har et bedre job eller samler på “ting” heller ikke. Sand intelligens er en, som hænger sammen med oprigtig lykke. Det gør os stolte af, hvem vi er, og hvad vi har. Om det er meget eller lidt. Så hvorfor ikke implementere disse øvelser for at forbedre vores følelsesmæssige intelligens?

1. Kend dig selv

At lære sig selv at kende er et eventyr, som varer hele livet. Men det opnår man kun ved at sætte mål for sig selv hver dag og stille spørgsmål. Dette er en introspektiv øvelse, som vi bør udføre hver morgen. Spørg dig selv, hvad du har lyst til at lave i dag og i morgen. 

Når det bliver aften, så kan du analysere, hvordan du har haft det i løbet af dagen. Har du opført dig, som du ønskede? Har du udtrykt eller forsvaret dig selv ifølge dine værdier? Skriv det i en dagbog eller på en notesblok. Det er en meget simpel men illustrativ øvelse. Stil dig selv spørgsmål, find selv ud af det.

2. Følelsesmæssig regulering

Tænk på dine følelser som en balance. Det er ikke det værd at komme ud i noget drama, da vi i sidste ende altid taber. Lad ikke dig selv blive manipuleret med eller ty til vrede eller arrighed. Det er ideelt at finde lykken i midten. Pres aldrig dine følelser til grænsen.

Når du bemærker, at du er ved at “falde” eller “eksplodere”, så tænk på et lille, stille og luftigt værelse. Dette er paladset til dine tanker. Før du handler, så tænk, ræsonner og analyser situationen. Kun efter at have opnået den selvregulering burde du tage din beslutning. Men først skal du tænke på det private værelse, som kan give dig ro, før du handler.

Ingen har mere kontrol over dit liv end dig, glem ikke det. Så lad ikke dig selv blive ført til fremmede steder, hvor du mister din ro eller identitet. Arbejd på din indre balance. 

3. Empati

Empati er et koncept, vi alle bør kende og sætte pris på. Men vi bruger det ikke så meget, som vi burde.  Det er nemmere at sætte os selv i skoene på dem, som vækker mere positive følelser i os selv. Vi kan bedre identificere os med dem, og forståelsesnivauet og tætheden er mere intens.

Men hvad hvis vi en dag prøver at føle empati for nogen, som gør os skidt til mode? Tænk for eksempel på din chef, som ikke har meget respekt, eller den klassekammerat som altid taler dårligt om andre og leder efter ballade. Prøv at “sætte dig selv i deres sko” og find ud af, hvad der ligger bag dem. Usikkerhed, lav selvtillid… Prøv det, det kan være en god læringsoplevelse.

4. Selvmotivation

Måske har du ikke lige lyst i dag, eller så er du ikke i humør. Men fra nu af, vil vi lave en simpel øvelse: Lad os kigge på den lyse side af tingene og skubbe de negative ting til siden. Stå op hver dag, og tænk på de ting, som gør dig glad, og som du ønsker at opnå.

Liv uden håb er ikke liv. Led efter din daglige motivation. 

Nogle gange er små, ubetydelige ting brugbare for os. At tage på en café du aldrig har besøgt, ringe til den person du ikke har set i et stykke tid, købe en ny kjole, planlægge en weekendtur, gå til yoga eller håndværk. Smile lidt mere…

5. Sociale evner

Lad os prøve at kommunikere lidt bedre. Og ikke kun med ord, men også med handlinger. Kom tættere på de mennesker, som er omkring dig, smil, rør dem, klap dem på skulderen eller giv dem et kram. Så vil du bemærke, at reaktionen fra dem omkring dig, ændrer sig.

Spred positive følelser omkring dig. Prøv at lytte lidt mere til personen foran dig og undersøg deres blik. Måske finder du mere end bare ord. Træn, og husk at udvikle din følelsesmæssige intelligens. Bliv mere glad ved at gøre andre glade.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.