5 kognitive fordomme, der favoriserer personer med magt

Det er vigtigt at være opmærksom på kognitive fordomme, så du kan genkende dem og regulere deres indflydelse på dine tanker.

At tænke rationelt kræver en indsats, forberedelse og pålidelige informationskilder. Vi har tendens til at lade vores frygt, præferencer og andre ting vejlede os. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan kognitive fordomme fungerer.

Vi sætter nogle gange ikke spørgsmålstegn ved vores tanker (især hvis de har at gøre med det, vi allerede mente) og vi godkender eller afviser dem blot, alt afhængig af hvad vi føler.

Under politiske valgkampe og andre aktiviteter, hvor personer har magt, har folk tendens til at drage nytte af kognitive fordomme for at manipulere andre folks holdninger. 

Folk kommer til at tro, at det, der er godt for en minoritet, også er godt for størstedelen af folket (eller omvendt). Lad os se på fem af disse kontrollerende mekanismer:

Kognitive fordomme forbundet med karma

Det er en af de mest ødelæggende kognitive fordomme, fordi det fører til uretfærdighed. Det består af en fejlagtig og forsimplet fortolkning af princippet om handling og reaktion. Man går ud fra, at noget ikke kan ske for en, hvis de ikke har gjort noget for at få det til at ske.

Vi tror, at hvis en person står i en dårlig situation, så er det, fordi de fortjener det. De fattige er selv skyld i deres fattigdom. Ofre er skyld i aggressiviteten. Og de syge er skyld i deres smerte. Selvom der ikke er nogen data, der opbakker dette, så tror vi ofte, at der altid er noget “bag” hver eneste dårlige situation.

Det er en af de typiske kognitive fordomme, fordi det giver os en illusion af at være i en kontrollerbar verden. Det får os til at tro, at der altid er noget, vi kan gøre for ikke at ende op ligesom dem. Denne fordom bærer en iboende forstærker i sig, som opretholder den.

Fordomme baseret på bekræftelse

Fordomme om bekræftelse består af kun at give anerkendelse til de data, som bekræfter vores allerede etablerede overbevisninger. I dette tilfælde evaluerer folk ikke kilden eller sætter det i kontrast med andre informationer. De tror blot direkte på det.

Måske har denne type af kognitive fordomme en iboende forstærker i sig: Den favoriserer vores kognitive økonomi, i det mindste i begyndelsen.

Vi kunne i særdeleshed anvende dette i eksemplet med politiske valgkampe eller et religiøst valg. Generelt set er disse overbevisninger nedarvet og der er aldrig blevet sat spørgsmålstegn ved dem.

Personer kender ikke rigtig andre sider. De tror automatisk, at deres overbevisninger er de rigtige. Det er derfor, de eneste informationer, de overvejer, er dem, der bekræfter deres måde at tænke på.

Effekten af iscenesættelse

Denne type af kognitive fordomme er direkte forbundet med medierne. Det handler om tendensen til at drage forskellige konklusioner, alt afhængig af hvordan vi får adgang til informationen eller hvordan det bliver præsenteret for os.

Dette er et klassisk eksempel: “Mere end 30% er uenig med Paco”. I stedet for at sige, at 70% af befolkningen er enig med Paco, fokuseres der på uenigheden. Det giver det en negativ klang i stedet for en positiv.

Illusorisk korrelation

Dette refererer til tendensen til at etablere forbindelser mellem to variabler, selv hvis korrelationen ikke rigtig eksisterer. På den måde, kommer forbindelsen mellem to realiteter fra ugyldige elementer. Det prøver som regel at dække over en situation eller skabe en falsk illusion af sandhed.

Et meget hyppigt eksempel på dette er, når strukturerede fakta bliver forbundet med bestemte, urelaterede begivenheder. 

For eksempel at sige, at byen oplevede fremgang, da borgmester “X” var ansvarlig, uden at overveje, at på samme tid opdagede befolkningen et oliefelt. Grunden til fremgangen var ikke borgmesterens skyld, men opdagelsen af oliefeltet. Det kunne også ske den anden vej rundt.

Uerstatteligt tab

Dette er også en af de skadelige typer af kognitive fordomme, fordi det ligger ved roden af intolerance. Det består af at knytte os selv til vores tanker, som om de var en reel del af os som individer.

Det er derfor, vi ser det som en besværlig opgave at ændre vores overbevisninger. På den ene side, tænker vi, at vi måske kommer af med noget, som vi anser som “vores”. Vi ser det som et tab.

På den anden side, kræver det en stor indsats. At løsrive os selv fra det, vi tror på, og imødekomme andre måder at tænke på er ikke en nem ting at gøre. Det er måske svært, men det kan også være fascinerende.

Det er vigtigt at være opmærksom på kognitive fordomme, så du kan genkende dem og regulere deres indflydelse på dine tanker. Det er livsnødvendigt at undersøge ting, hvis du ønsker at være velinformeret. Vær dog forsigtig med kun at stole på pålidelige kilder.

I sidste ende, hvis du ønsker at være fri fra kognitive fordomme, så skal du være opmærksom på de ting, som interesserede personer udtrykker (især personer, der besidder stor magt).