4 råd til bedre søvn, der er meget nyttige

4 råd til bedre søvn, der er meget nyttige

Sidste ændring: 14 september, 2018

Mangel på søvn er et af menneskets mest almindelige problemer. Det forårsages ofte af sundhedsmæssige problemer, tidsmangel eller bare usunde søvnvaner. Men heldigvis kan der altid rettes op på det, så længe du lægger lidt arbejde det og følger disse råd til bedre søvn.

Mange mennesker bruger afslappende teknikker for bedre at kunne falde i søvn. Men selvom det er en af de bedste måder at slappe af på og få en rolig og afslappende søvn, virker det ikke for alle. Du er nødt til at gå i detaljer for at finde den løsning, der virker bedst for lige præcis dig. Derfor vil vi herunder vise nogle andre metoder og anbefalinger til en bedre søvn.

Hvorfor sover jeg ikke godt?

Årstidsskifte

Mange mennesker har problemer med at sove, når årstiderne skifter. Temperaturforandringer spiller ofte en stor rolle sammen med de skiftende tidspunkter med dagslys. Her dukker søvnløshed ofte op og bliver et vedvarende problem.

Men de skiftende årstider påvirker ikke nødvendigvis alle på samme måde. Generelt set, kan de berørte personer ofte ikke sove normalt i et par uger. Derefter er det et spørgsmål om at lære at slappe af og ikke blive urolig over situationen.

Kvinde lider af søvnløshed

Stress og angst

Et højt angst- og stressniveau påvirker os meget, når vi skal sove og vågne udhvilede op næste morgen. Grunden til det er, at hjernen er i alarmberedskab og ikke lader dig slappe ordentligt af.

En måde at håndtere søvnproblemer, der er relaterede til stress og angst, er at slappe af, men hvordan gør man lige det? Metoder som meditation, vejrtrækningsøvelser og mindfulness er alle gode måder, hvorpå du kan sænke det mentale stressniveau.

Angst kommer, generelt set, fra bekymring over fremtiden, og stress er et tegn på at være overbebyrdet. Men vent… Siden hvornår har det nogensinde hjulpet konstant at have noget i tankerne? Forsvinder vores stress, når vi ligger søvnløse i sengen og tænker, eller vokser det? Intet problem varer for evigt, og næsten alt har en løsning. Problemet er bare, at vi nogle gange ikke kan finde vejen ud.

Så hvis tingene ikke bliver bedre med tiden, eller det bliver værre, er det bedst at søge en specialist. Nogle gange har du ikke brug for andet end lidt hjælp til at finde ud af, hvad der skræmmer dig og gør dig bekymret.

Udsættelse for teknologi

Det er bevist, at overdrevet brug af teknologi om natten kan have en negativ effekt på din søvn. Et af de bedste råd til bedre søvn er at prøve at lægge alt fra dig, der sætter hjernen på for meget arbejde, i timerne inden du skal sove.

Hvis du ikke kan komme på nogle idéer, er det bedste at læse. Din hjerne bliver ikke lige så overstimuleret som med computere og telefoner, og det er meget sundere. S å find en god bog, og begrav dig i en god historie.

“Giv ikke slip på dine drømme, bliv ved med at sove.”

– Albert Einstein

Mand ser på telefon før sengetid

Råd til bedre søvn

Dyrk motion

Udover en sund livsstil, er sport også en rigtig god måde at udmatte dig på. Din krop vil være rigtig træt bagefter, og den har ikke lyst til andet end at slappe af. Det samme sker med din hjerne, som får alle de positive effekter af de endorfiner, som motion giver.

Planlægning og rutiner

At give dig selv nogle faste rutiner, og følge dem, hjælper dig til et meget mere organiseret liv. Det hjælper også til ikke at forvirre din krop over, hvilke timer om dagen, du skal sove. D et er altid godt at lave en afslappende aktivitet (lytte til klassisk musik, læse eller meditere) før du går i seng. Og altid på samme tidspunkt eller så tæt på det som muligt. Det kan virke ligegyldigt, men mange læger laver skemaer og rutiner for børn og ældre mennesker af samme grund.

Mand sover godt efter at have fulgt råd til bedre søvn

Sig farvel til koffeinholdige drikke

Det er absolut nødvendigt at sige farvel til kaffe, te og andre koffeinholdige drikke. D u bør i det mindste drikke mindre af det og prøve kun at drikke dem om morgenen. Det vil gøre det meget lettere at sove.

De er helt og aldeles forbudte om aftenen. I stedet kan du drikke ting som juice, mælk, urtete eller bare vand.

Ingen lange middagslure

Mange mennesker tager lange lure midt på dagen. Selvom det er rart, bør du overveje at stoppe med det, hvis du har søvnproblemer. På denne måde er du meget mere træt om aftenen, og du vil ikke have problemer med at sove ordentligt.

Som du kan se, er disse råd til bedre søvn lette at implementere i din hverdag. Til syvende og sidst kræver det kun én ting: anstrengelse. At ændre visse vaner kan være sværere at ændre end andre, men den gode søvn er helt sikkert anstrengelserne værd.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.