Det vigtige ved at bruge et kærligt sprog overfor børn
Tal venligt til mig. Uden at hæve stemmen, men med en fasthed, som om du kan overbevise mig om alt, jeg er i stand til. Tal til mig med et smil igen. På denne måde lærer jeg sikkert hurtigt, at det er kærlighed, der styrer verden, og ikke frygt. Brug et kærligt sprog, så ofte du kan, sådan at følelsernes sprog kan herske så hurtigt som muligt…
Vivette Glover, en psykobiolog for spædbørn fra the Imperial College of London, siger, at den følelsesmæssige uddannelse starter i livmoderen. Dette virker måske lidt overraskende eller endda svært at tro. Gennem det tredje trimester er babyen meget modtagelig over for de stemmer, som den hører fra den udvendige verden. Fostervandet er god til at overføre lyd. Det lille foster kan dog ikke forstå sproget. Men det har en fantastisk evne til at fornemme den følelsesmæssige betydning, som visse toner og ord besidder.
“Det er nemmere at opfostre stærke børn end at reparere ødelagte voksne.”
“Frederick Douglas”
Når vi træder ind i denne verden, så har vi et intimt bånd til vores moders stemme. Og ligeledes til den følelsesmæssige verden, der har været forbundet til de lyde, vi har hørt i den følsomme graviditetsperiode. Derfor er vi ikke som fremmede i et mærkeligt land. Babyer kan allerede se den store magt, som et kærligt sprog besidder. Faktisk påpeger Michel Odent, den velkendte franske fødselslæge, at det er lige så vigtigt at forstå gravide kvinders følelsesmæssige verden, som det er, at hun går til regelmæssige lægebesøg.
Det samme gælder for børn i to- til fem-årsalderen. Vi kan give dem alt det bedste. Give dem pænt tøj, en balanceret kost, legetøj, der stimulerer dem… Men hvis man ikke giver dem omsorg, selvtillid og tillid gennem et kærligt sprog, så vil barnet ikke vokse op, som det burde. Hjernen vil udvikle mangler og tomrum, som den vil udfylde på andre måder, når barnet når ungdomsstadiet eller voksenlivet.
Vi opfordrer dig til at reflektere over dette.
Brug et kærligt sprog, tal til mig uden at såre mig
Ord kan ikke slå os ihjel, men de har et stort potentiale til at såre os. Det ved vi alle. Vi har alle oplevet dette på den ene eller anden måde. Men selvom vi er meget bevidste om dette, så er vi nogle gange ubetænksomme i den måde, vi taler til vores børn eller endda til vores teenagere på. Sproget har magten til at skabe en speciel form for arkitektur inden i hjernen hos unge. Og dette er noget, vi aldrig bør glemme som forældre, bedsteforældre eller undervisere.
“At undervise sindet uden at undervise hjertet er slet ikke undervisning.”
Et dårligt ord, et hadsk ord, et “du gør alting forkert,” “du er den dummeste i klassen,” eller “du er udmattende, lad mig være.” Disse ord efterlader et mærke i barnets følelsesmæssige verden til det punkt, hvor det skaber en tilstand af hjælpeløshed, stress eller endda depression hos barnet.
Eksperimenter, som det udført på Atlanta Speech Scool center, beviser, at noget så simpelt som at bruge positivt og kærligt sprog resulterer i bedre adfærd hos deres elever. Det hjælper dem mest af alt med at få et mere positivt syn på sig selv for at kunne klare livets forhindringer.
Det mest komplicerede aspekt af dem alle er desværre, at ikke alle forældre har gode evner, når det kommer til at bruge det effektive og universale følelsesmæssige sprog. At tale pænt kræver intuition, vilje, tid og tålmodighed. Og mere end noget andet kræver det, at man som mand eller kvinde har helet sig selv for at blive en god, respektfuld forælder. En, som ikke kun hjælper barnet til at vokse fysisk, men også til at vokse i selvtillid, selvværd og følelsesmæssig intelligens
Nøglerne til kærlig kommunikation med børn
Daniel Goleman forklarer i sin bog, “Følelsernes intelligens,” at voksne nogle gange kan have et overforbrug af positiv forstærkning til et punkt, hvor det mister dets værdi. Børn er meget gode til at skelne mellem oprigtig udmattelse eller en simpel mangel på interesse.
Når en mor eller far siger til deres otte-årige barn: “Ja, ja, det er en meget pæn tegning,” uden overhovedet at kigge, fordi de har travlt, så hæfter barnet sig ikke ved denne besked. De hæfter sig ved den attitude, som forældrene har. At tale pænt til nogen handler ikke om at bruge slidte positive floskler. Det betyder at stoppe op, være opmærksom og vigtigst af alt at vide, hvordan man skaber en forbindelse.
Kærligt sprog og kærlig kommunikation har den samme hovedstrategi: at vide hvordan man skaber en forbindelse til sindet, følelserne og hjernen hos vores børn. Nu vil vi forklare hvordan.
Vi bruger ubevidst ofte nogle ret upædagogiske strategier til vores børn. Selvom det også er sandt, at vi ikke altid gør det med dårlige hensigter. Vi forstår simpelthen ikke, hvordan de håndterer information, eller hvilke behov de har i de forskellige stadier i deres personlige vækst.
Her er nogle meget simple strategier, man kan anvende:
- Undgå lange monologer. Hvis man skal lære sit barn noget, så ret på barnet og forklar det på en konkret måde. Husk på 30 sekunders-reglen. Dette er den maksimale tid, et barn kan holde koncentrationen.
- At give flere advarsler er nytteløst. Dette er meget normalt for travle og pressede mødre og fædre. Disse forældre har typisk børn, som reagerer meget “langsomt.” Grunden til dette er, at de bruger meget af deres tid på at presse dem. Skynd dig, tag tøj på, gør det…
- Denne type kommunikation i form af kommandoer vil aldrig hjælpe os med at skabe en forbindelse til vores børn. Børn ved, at én kommando blot efterfølges af en anden. Så for dem er det ikke værd at følge den første. Dette er skidt. Børn skal ikke opdrages forhastet, men nærmere med tålmodighed og tæthed. Nogle gange er det nok at give en indikation med fasthed, tæthed og en velovervejet begrundelse for at få en ønsket adfærd.
- Lyt til barnet, når det taler til dig. Vis dem, at alle deres ord er vigtige for dig. Lad verden stoppe op omkring dig. Der er ingen grund til at forhaste sig. Dyrk din tålmodighed.
- Sig dit barns navn med kærlighed. Brug ikke simple eller nedladende svar, når du svarer.
Den dialog, man har med sit barn, skal vække dem, opfostre deres nysgerrighed og eventyrlyst. Den skal give dem en følelse af omsorg, for at de kan udvikle en mere selvsikker, hel og lykkelig bevidsthed.