Videnskaben hævder, at det er godt for dit helbred at bande
At bande eller slippe en hel række bandeord løs. Vi har alle gjort det på et eller andet tidspunkt. Desuden hævder flere undersøgelser, at det at bande har uventede psykologiske fordele. Nogle er knyttet til den simple handling, at det er en følelsesmæssig udløsning, der giver lindring. Andre er forbundet med motivation og fysisk præstation.
Dette er noget, der er påvist hos nogle atleter. Når en sportsdisciplin kræver, at de skal yde en særlig fysisk indsats eller overvinde en bestemt vanskelighed, bander de ofte. Det har ikke til formål at fornærme nogen. Det er et adfærdsmønster, hvor katarsis kombineres med en tiltrængt prædike over for dem selv. Det hjælper dem til at forbedre sig og få succes.
Det er dog ikke noget, der opfattes positivt. Endnu mindre i dag, hvor hver eneste handling og lille gestus undersøges med lup og der foretages værdivurderinger. Der synes ikke at blive taget hensyn til, at det at bande giver lindring.
Ikke desto mindre er det nu bevist, at så længe disse fornærmelser ikke bruges til at angribe eller nedgøre nogen, hjælper det den, der bander, at bande lejlighedsvis.
Adrenalin får os ofte til at bande.Hvad er fordelene ved at bande?
Nogle mennesker synes ikke at kunne sætte bare et par ord sammen, uden at et af dem er et bandeord. Andre er et eksempel på korrekthed og siger aldrig et bandeord højt. Det betyder dog ikke, at de ikke tænker dem eller siger dem stille og roligt under udåndingen.
Vi benytter os af disse udtryk, fordi de ud over protokollerne og de sociale normer giver en vis lindring af elementer, der potentielt kan skabe frustration. Det er i hvert fald tilfældet, når bandeord tjener som en personlig katarsis og ikke som et våben til at fornærme andre. Men selv når man bander, når man bliver vred på nogen, fungerer det som en kraftfuld udtryksform for en selv.
William Shakespeare var dygtig til at bruge det mest blomstrende sprog, man kan forestille sig, til at beskrive bandeord. I hans tekster kan vi finde udtryk som “you whoreson malthorse drudge” (din horesøn malthest tjener) og “thou elvish-mark’d abortive rooting hog” (dit elvisk-mærkede abortive rodesvin). Der var faktisk kun få, der kunne konkurrere med ham i opfindsomhed.
Lad os se på, hvilke fordele det ifølge videnskaben kan give at bande.
Det virker smertestillende at bande
Keele University, Staffordshire (Storbritannien) har foretaget en interessant undersøgelse om bandeord. Forskerne opdagede, at den simple handling at bande er ledsaget af en frigivelse af adrenalin. Dette gør det muligt for os på visse tidspunkter at imødegå smerte med større mod, beslutsomhed og styrke.
Faktisk virker det som en midlertidig smertelindring at ty til denne form for udtryk. Det er ideelt for den atlet, der har brug for at yde en sidste indsats på trods af sin fysiske smerte.
Det er blevet observeret, at bandeord øger niveauet af endorfiner og skaber en generel følelse af ro, kontrol og velvære.
At bande for at kontrollere virkeligheden
Der er tidspunkter, hvor livet bliver så kaotisk, at man føler, at man er ved at miste kontrollen. Det kan ske, når dine opgaver på arbejdet begynder at hobe sig op, og du har en følelse af, at du ikke når dine mål. I dette tilfælde giver bandeord en strøm af energi til dit selvværd.
Det er som et momentant stød, der minder dig om, at du kan klare (næsten) alt, og at du har kontrol over din egen virkelighed.
Bandeord afslører din intelligens
Der er dem, der har en usædvanlig gave, når det gælder om at udtrykke forbandelser eller ord, der lyder dårligt. Det er en slående evne, som ifølge en undersøgelse foretaget af forskerne Kristin L. Jay og Timothy B. Jay afslører tegn på intelligens og et rigt ordforråd.
Denne form for flydende evne kan du finde i de citater, der er nævnt ovenstående fra William Shakespeare. Kun en person med ynde, opfindsomhed og dialektisk lethed på dette område kunne formå at få os til at grine i stedet for at gøre os rasende. Faktisk er den sproglige beherskelse forbløffende i stedet for at være simpel og vulgær.
At bande for at muntre os op, når vi dyrker sport, fremmer frigivelsen af endorfiner.
Øget motivation og beslutsomhed
“Kom nu, du kan ******* gøre det”. Tilføjelse af et bandeord til denne sætning virker som en stor motivationsfaktor. Det er den hypotese, der understøttes af en anden undersøgelse foretaget af Keele University. Den hævder, at forbandelser og bandeord ikke kun virker smertestillende. Desuden giver de drivkraft, motivation og beslutsomhed i vores adfærd.
Bandeord bør dog gribes an med humor og ses som en sjov strategi, der tjener til at give os positiv forstærkning. Det er en form for kammeratskab, at være vores egne medskyldige i vanskelige øjeblikke, så vi kan rejse os op igen og handle, lykkes og gå sejrrigt ud af det.
Der er få mennesker, der aldrig har brugt et bandeord i deres liv, selv om det altid er tilrådeligt at bevare kontrollen i sådanne tilfælde.
Afslutningsvis kan vi med sikkerhed sige, at alle griber til at bande til tider, men du bør forsøge ikke at lade dig overskygge af følelser som f.eks. vrede i disse øjeblikke. Prøv at gøre det til en katartisk og befriende øvelse. Brug bandeord som en ressource, der er fuld af udsøgte floskler, og som fungerer som en beroligende balsam for din stress og en måde at give dig opmuntring på.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Stephens R, Umland C. Swearing as a response to pain-effect of daily swearing frequency. J Pain. 2011 Dec;12(12):1274-81. doi: 10.1016/j.jpain.2011.09.004. Epub 2011 Nov 11. PMID: 22078790.
- Stephens R, Dowber H, Barrie A, Almeida S, Atkins K. Effect of swearing on strength: Disinhibition as a potential mediator. Quarterly Journal of Experimental Psychology. March 2022. doi:10.1177/17470218221082657
- Jay, K. L., & Jay, T. B. (2015). Taboo word fluency and knowledge of slurs and general pejoratives: Deconstructing the poverty-of-vocabulary myth. Language Sciences, 52, 251–259. https://doi.org/10.1016/j.langsci.2014.12.003