Vendepunktet: Hvordan små forandringer fører til store forandringer
I Oxford English Dictionary defineres vendepunktet som “det punkt, hvor antallet af små forandringer i løbet af en periode når et niveau, hvor en yderligere lille forandring har en pludselig og meget stor virkning på et system”.
Sociologen Malcolm Gladwell har undersøgt dette fænomen inden for rammerne af socialpsykologien og har opdaget, at det har flere dimensioner.
Gladwell definerer vendepunktet som det øjeblik, hvor en tendens bliver et viralt fænomen. Med andre ord, enormt indflydelsesrig. Det sker på forskellige områder, herunder økonomi, politik og kultur. Lad os se på, hvad dette interessante begreb handler om.
“Vendepunktet er det magiske øjeblik, hvor en idé, tendens eller social adfærd krydser en grænse, vender og spreder sig som en skovbrand .”
-Malcolm Gladwell-
Vendepunktet
Malcolm Gladwell undersøgte i detaljer de faktorer, der gør fremkomsten af et vendepunkt mulig. Hvordan kan det være, at noget får indflydelse og derefter bliver en massiv realitet? Hvilke faktorer har indflydelse på dette?
På baggrund af spørgsmål som disse opstillede Gladwell en række principper, der gør vendepunktet muligt. De er som følger:
80/20-reglen i vendepunktet
80/20-reglen er et gammelt princip, der går ud på, at 20 procent af faktorerne bestemmer de resterende 80 procent. I tilfældet med vendepunktet hænger det sammen med, at nogle få nøglepersoner (20 procent) driver og skaber forandringer for andre (80 procent).
Derfor bliver noget massivt, ikke på en lineær måde, men ved effekten af handlinger udført af nøglepersoner. I epidemiologiens verden er de kendt som “superspredere”, dvs. personer, der er i stand til at overføre smitsomme sygdomme til usædvanligt mange mennesker.
Forbindelsernes indsats for at nå vendepunktet
“Forbindelser” er personer, der har et bredt netværk af sociale relationer, selv om de i høj grad er overfladiske. Med hensyn til spredning synes det at være bedre at have et bredt overfladisk netværk af kontakter end et netværk af tættere kontakter. “Forbindelser” har “svage bånd”, men disse tæller meget, når det drejer sig om at viralisere en virkelighed.
De dygtige eller eksperter
Eksperter, som Gladwell kalder mavens, er specialister med evnen til at opfange relevant information og berige den. De har ikke brede sociale netværk til at sprede deres idéer. Men deres forbindelser bruger dem som informationskilder. Derfor er de enormt indflydelsesrige.
Det innovative og slående, der gør det muligt at nå vendepunktet
Ifølge Malcolm Gladwell skal en idé tilbyde noget nyt og slående, for at den kan nå et vendepunkt. Det er ikke nok, at der er agenter til at sprede den. Den idé eller det koncept, der fremmes, skal have sin egen appel, noget, der får den til at skille sig ud fra mængden.
Konteksten og omstændighederne: Små handlinger, store forandringer
Gladwell fandt ud af, at vendepunktet ikke nås ved store handlinger. Faktisk er det summen af mange mindre handlinger. Han identificerer dette som viralitet.
Gladwell mener, at eksterne omstændigheder påvirker vores individuelle adfærd. For eksempel vil folk i forbindelse med social usikkerhed have en tendens til at udvikle mange små handlinger af mistillid.
Han påpeger også vigtigheden af at ændre små realiteter for at skabe en virkning, der bliver stor. Som eksempel nævner han kriminaliteten i New York i 1980’erne.
En af de faktorer, som det lykkedes at bekæmpe kriminaliteten med, var at gøre det strafbart at unddrage sig betaling af metrobilletten. Ved effektivt at straffe denne mindre forbrydelse begyndte de mere alvorlige forbrydelser at blive reduceret. Dermed blev der skabt et vendepunkt.
Viralisér og “afviralisér”
Disse forudsætninger er også blevet anvendt i den kommercielle verden. Gladwell påpegede, at på dette område såvel som i politik er teknikken med at sprede indhold, som f.eks. rygter, effektiv. Der er tre trin:
- At tale om en idé eller et produkt og sprede det som et rygte. Der gives ingen detaljer, men interessen er vakt.
- At tilbyde de manglende detaljer pludseligt. Dette skaber stor effekt.
- At indføre rygtets indhold i hverdagens samtaler så meget som muligt.
Dette gælder både inden for markedsføring og andre områder. Gladwell har selv foreslået at anvende den med henblik på at reducere tobaksforbruget og selvmord blandt unge. På denne måde vil forudsætningerne og teknikkerne ikke kun tjene til at viralisere en virkelighed, men også til at “afviralisere” den.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Castañeda, A. (2013). Un acercamiento a la construcción social del conocimiento: Estudio de la evolución didáctica del punto de inflexión (Doctoral dissertation).
- Gladwell, M. (2016). El punto de inflexión. Cómo hacer una gran diferencia con cosas muy pequeñas . Flammarion.
- Ramos-Serrano, M. (2007). Comunicación viral y creatividad. Revista Creatividad y Sociedad, 11, 202-226.
