Undgå dårlige forskningsmetoder med forudregistrering
Undersøgelser skal udføres på etiske måder. Forskere bør overholde de etiske standarder, der sikrer deres forsknings gyldighed. Man kan sikre dette ved at anvende forudregistrering.
Tidligere er det sket, at nogle forskere har brugt dårlige forskningsmetoder. Disse fremgangsmåder består hovedsagelig af at begå små overtrædelser for at kunne fortsætte med undersøgelsen, og til sidst offentliggøre den.
Målet med moderne forskningsdynamik er at offentliggøre resultater. Dette mål kan lægge negativt pres på forskerne. Derfor er det fælles for mange af dem at ty til dårlige forskningsmetoder. Der har været nogle meget slående tilfælde gennem historien, som Stanford Fængseleksperiment og Diederik Stapel sagen.
Masser af fusk
‘Stanford fængselseksperiment’ er et af de mest berømte eksperimenter indenfor socialpsykologi. Men nogle optagelser, der viste de dårlige forskningsmetoder, der blev brugt til at udføre dette eksperiment, kom frem i lyset.
For eksempel baserede eksperimentet sig på anekdotiske beviser, trænede vagterne, gjorde implicitte krav og fortolkede resultaterne ukorrekt. Allerede siden alt dette kom frem i lyset, har folk diskuteret, om denne undersøgelse stadig skal medtages i lærebøger.
Diederik Stapel var socialpsykologeprofessor ved Tilburg Universitet. I 2011 blev det opdaget, at Stapel havde forfalsket data fra mange af hans studier. I stedet for at bruge deltagere i hans studier havde Stapel opfundet data på en sådan måde, at han altid fik de resultater, han forventede.
Hans elever kendte ikke til disse dårlige forskningsmetoder, og de stolede på deres lærer. Det var indtil, en af hans ph.d. elever fandt det mærkeligt, at han altid fik de resultater, han forventede. Fra det tidspunkt faldt alting fra hinanden.
“Videnskab er den store modgift til entusiasmens og overtroens gift.”
-Adam Smith-
Dårlige forskningsmetoder
Selv om disse sager kom frem, er de i mindretal. De fleste dårlige forskningsmetoder er mere subtile. Her er de mest almindelige dårlige forskningsmetoder:
- P-hacking: For at teste hypoteserne for statistiske analyser bruger forskere p-værdien, som normalt er 0,05. Men når de bruger mange variabler og eksperimentelle forhold, kan denne værdi være forudindtaget. Anbefalingen er derfor at reducere det, hvilke forskere skal gøre, før de gennemfører undersøgelsen.
- Lav effekt: En lille mængde stikprøver kan få studiet til at få en lav statistisk effekt. Til gengæld vil lav effekt sandsynligvis resultere i en falsk positiv. Med andre ord vil forskningen foreslå noget, der ikke eksisterer i virkeligheden.
- HARKing: Det består i at ændre hypotesen, når forskerne ser, at resultaterne ikke er, hvad de oprindeligt forventede.
Hvad er forudregistrering?
En løsning på disse dårlige forskningsmetoder er forudregistrering. Forudregistrering består i at gøre målene for studiet og de metoder, som forskerne vil bruge offentligt tilgængelige. Derfor kan alle kontrollere, at forskerne har foretaget undersøgelsen på etisk vis, eller som de tidligere har angivet.
Forudregistrering er meget enkelt. Der er hjemmesider, der kan hjælpe dig, f.eks. Open Science Framework (OSF). På denne side kan du finde forskellige forudregistreringsskabeloner. På samme måde kan du uploade alt studiematerialet (databaser, spørgeskemaer, supplerende materiale osv.) og gøre det offentligt tilgængeligt på en enkel måde.
“Det vigtige i videnskaben er ikke så meget at få nye fakta, som at opdage nye måder at forstå dem på.”
-Sir William Lawrence Bragg-
Sådan foregår forudregistrering
Du kan finde forskellige skabeloner til forudregistrering i Open Science Framework. Nogle beder om mere information end andre. Hvis du bruger en af de mest enkle skabeloner, der hedder AsPredicted som et eksempel, er de sektioner, du skal udfylde:
- Data: Hvis du allerede har indsamlet data, eller vil indsamle den efter forudregistrering.
- Undersøgelsens hypotese: Forklar hypotesen, du vil teste.
- Variabler: Hvad undersøgelsesvariablerne er, og hvordan du måler dem.
- Betingelser: De betingelser, du vil tildele deltagerne (for eksempel kontrol og eksperimentelle).
- Analyse: Den analyse, du vil gøre, når du har indsamlet dataene.
- Observationer: Antallet af observationer du samler. Med andre ord, antallet af deltagere, du har brug for.
Når du offentliggør data fra studierne, er de synlige for alle. Dermed mindskes muligheden for at bruge dårlige forskningsmetoder. Selvom forudregistrering tager længere tid, siden du skal tænke på, hvad du vil undersøge, gør mange mennesker det alligevel. Derudover tillader det videnskaben at være mere transparent i sin metode.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Bakker, M., van Dijk, A., & Wicherts, J. M. (2012). The rules of the game called psychological science. Perspectives on Psychological Science, 7(6), 543–554. doi:10.1177/1745691612459060
- Leif Uri, J. (2017). How to properly preregister a study. Recuperado de http://datacolada.org/64
- Nosek, B. A., Spies, J. R., & Motyl, M. (2012). Scientific utopia: II. Restructuring incentives and practices to promote truth over publishability. Perspectives on Psychological Science, 7(6), 615–631. doi:10.1177/1745691612459058
- Willis, G. B., & Moya, M. (2017). A more transparent science: recommendations to increase the informative value of articles submitted to the Revista de Psicología Social / Una ciencia más transparente: recomendaciones para aumentar el valor informativo de los artículos enviados a la Revis. Revista de Psicología Social, 32(3), 447–461. doi:10.1080/02134748.2017.1352140
