At udtrykke negative følelser intelligent

At udtrykke negative følelser intelligent

Sidste ændring: 12 februar, 2018

At udtrykke negative følelser, når du føler dem, betyder ikke, at du mister kontrollen. At blive vred, sige “nu er det nok,” at reagere overfor nogen, der vil have os til at være underdanige og tavse… Dette kan være meget sundt og endda nødvendigt.

I Winston Churchills biografi står der, at den populære britiske premierminister havde arvet sine lederevner og victorianske fremtoning fra sin far. Fra sin mor havde han arvet sin stædighed, energi  og en stor evne til at overtale andre.

Men som politikeren selv sagde mere end én gang, så have hans familie en svaghed. En, som han var tvunget til at bære rundt på i hele sit liv: depression.

Hans “sorte hund,” som Churchill kaldte den, invaderede hans personlige liv. På overfladen var han en energisk mand med en vilje af stål. Han formåede at redde England fra at falde i nazisternes kløer. Han var en storslået skribent og fik endda Noelprisen i litteratur. Men indeni ham fandtes der spændinger og angst, der føltes som store sten, der skulle fordøjes én efter én i dyb tavshed.

Som politiker lod samfundet ham slippe sine manerer fra tid til anden, så han kunne vise sit mod og energi. Men som menneske, havde han knap så frie tøjler. Han levede med sin “sorte hund,” sine bøger og utallige flasker brændevin.

Churchill med hund og cigar

Man kan udtrykke negative følelser uden at miste kontrollen

Hvis der er noget, som vores samfund har taget fejl af, så er det, at der findes gode følelser og dårlige følelser. Hvis vi nu siger, at irritation, vrede og arrighed er sundt, så tænker du måske umiddelbart, at det lyder forkert. Hvordan kan disse følelser, der traditionelt er forbundet med aggression, skænderier eller endda vold, være gode?

Dette er meget almindelige stereotyper, og det er blot ét eksempl på vores manglende kompetence udi følelser. For at gøre det klart, så findes der hverken gode eller dårlige følelser. Hvis vi begår den fejl at undertrykke, sluge eller forklæde vores vrede eller irritation, så vil vi kun opnå én ting. Udover følelsesmæssig forstoppelse, så vil vores “positive følelser” miste deres intensitet.

Vi har ret til at udtrykke vores negative følelser. Men selvfølgelig er det bedst at gøre dette med intelligens og være assertiv. Vi kan give os selv tilladelse til at vise vores vrede og irritation.

Bare fordi vi forbinder disse følelser med problemer, betyder det ikke, at de alle er “dårlige.” Udover det, så kan vi lære en del om vores psykologiske helbred ved hjælp af dem: vi kan blive bedre til at løse konflikter

Vi blev født med evnen til at være aggressive. Men det gør os ikke til dårlige mennesker. Vreden har været vores følgesvend siden barndommen og i sidste ende, er det vores ansvar at bruge den på en praktisk måde, til at forsvare os selv og sætte grænser. 

Ugle med vredt blik formår at udtrykke negative følelser

Tilpasset vrede og god vrede

Ana er matematiklærer i gymnasiet. Udover at være en god lærer, så har hun fantastiske lederevner. Hun ved, hvordan hun skal kommunikere med sine elever, når de ikke er koncentrerede. Eller når de ikke præsterer, som de skal.

Hun er god til at kommunikere og hurtig til at reagere. Hun ved, hvordan hun skal udtrykke sine følelser, så de kan påvirke hendes elever på en positiv måde. Hun bruger den energi, hun får fra sine følelser, til samtidigt at opmuntre dem, vejlede dem og inspirere dem.

Men alle disse kvaliteter, som Ana viser i klasseværelset, har hun ikke i sit personlige liv med sin familie og partner. Hun er den type person, som jonglerer med alt, sådan at hun kan gøre alle glade. Hun forsøger at få alt ud af døgnets få timer. Og hun er ikke i stand til at sige “nej” til nogen.

Anas vrede og frustration har bygget sig meget op. Hun ved, at det på et tidspunkt vil begynde at påvirke hende på arbejdet.

Nu vil vi invitere dig til at reflektere over nogle principper, der ville være en stor hjælp for Ana og enhver anden person i samme situation.

Kvinde med damp ud af ørerne har brug for at udtrykke negative følelser

Nøglerne til intelligent at udtrykke negative følelser

Vi skal huske på en vigtig ting. For at udtrykke negative følelser uden at miste kontrollen, så skal vi bruge funktionel, tilpasset og kontrolleret vrede. 

Med det mener vi kommunikation uden råberi, fornærmelser eller formålsløs kritik. Det er en form for kommunikation, hvor hvert eneste formuleret ord først skal igennem et filter af respekt og rolighed.

Vi undertrykker ikke vores følelser. Og vi maskerer dem heller ikke. Hvis der er noget, der generer eller sårer os, så bør vi ikke sluge disse følelser, som om vi forsøger at synke rådden mad.

Men det betyder ikke, at man skal svare øjeblikkeligt med vrede. Hvis man gør det, så er det meget sandsynligt, at vreden vil åbne op for den mest dysfunktionelle del af ens sind. Og så vil situationen ikke udarte sig særlig godt.

Det bedste at gøre i sådanne situationer er på forhånd at planlægge, hvad vi skal sige. Vi bør også planlægge, hvordan og hvornår vi vil sige det. Denne planlægning giver os muligheden for at være mere intelligent – ikke falsk eller uoprigtig – med vores reaktion.

For at konkludere, så har velhåndteret vrede potentialet til at give os den styrke, vi behøver for at løse alle slags situationer. At udtrykke negative følelser på en intelligent, respektfuld og assertiv måde giver os muligheden for at være frie.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.