Udendørs motion kan hele et knust hjerte
Den brændende smerte af et mislykkedes forhold er en af de værste former for lidelse, vi oplever. Følelsen af at være fanget sammen med dit knuste hjerte i en bundløs brønd, sluger al din energi. Det afholder dig fra at se fremad. Det kan lindres med udendørs motion.
En fantastisk måde at få det bedre efter tomheden fra et følelsesmæssigt brud, og at hele dit hjerte er at dyrke motion. Især udendørs motion i den friske luft. Det vil udfri alt den anspændthed, som har ophobet sig i din krop. Og det vil også bombardere din hjerne med endorfiner, det signalstof, som får os til at få det bedre og mindsker smertefølelsen, om den er fysisk eller følelsesmæssig. Lad os dykke dybere ned i dette.
Forbindelsen mellem sind og krop
Når du og din partner slår op, kan den følelsesmæssig smerte tage over. Det kan være årsag til en form for fysisk reaktion i din krop. Faktisk er der mange studier, som siger, at de samme dele af hjernen aktiveres, når du er fysisk skadet, som når du oplever en kærlighedsafvisning eller et tab af en, du elsker.
På grund af dette vil alle følelserne i dit sind påvirke din krop. Og det samme sker den anden vej rundt, når stress og fysisk udmattelse påvirker dit sind.
Dit sind og din krop er forbundet. De arbejder sammen og påvirker hinanden uanset, hvor meget vi benægter det. Så den effektive virkning af fysisk udendørs motion, som kur mod et knust hjerte, er baseret på denne dybe forbindelse. Derfor når du plejer dit sind, plejer du også din krop og omvendt.
Men at dyrke udendørs motion i den friske luft er et meget bedre middel mod at hele et knust hjerte, end de fleste andre aktiviteter. Bare ved simpelthen at opleve naturen, bringer det en række ekstra fordele med sig, som du ikke kan få andre steder.
Motion i den friske luft er et godt middel mod at hele din følelsesmæssige smerte. Det hjælper med at mindske følelsen af vrede og sorg, som kommer fra et knust hjerte.
Udendørs motion i den friske luft blokerer din vrede og giver dig håb
Som vi har sagt, hjælper motion dig med at komme igennem den svære opgave, det er at sætte delene sammen af sit knuste hjerte fra de romantiske problemer. Og det hjælper endnu mere, hvis det sker i frisk luft.
Når du står over for den arbejdsindsats, som det tager at gå ud og løbe, gå hurtigt eller enhver anden form for motion i naturen, vil du hurtigt genvinde opfattelsen af din sande plads i denne verden. Vi er ubetydelige og stærke på samme tid. Vi er ren energi, liv.
Hvert enkelt hul, hver sten, hver forhindring du overvinder og hvert mål, du opnår, er en sejr. Det vil være med til, at du føler dig mindre vred. Takket være frigørelsen af endorfiner vil din vrede forsvinde, og lidt efter lidt vil du bevæge dig videre mod håbet. Du vil få energi til dig selv igen indefra, rense dine sår og efter noget tid vinde din selverkendelse tilbage, og mere præcist dit inderste væsen.
Motion er et eksempel på, hvordan udholdenhed og anstrengelse er umagen værd. Motion vil hjælpe dig med at komme dig over bruddet og samle dig selv op igen.
Du kan finde en masse svar i naturen. Svar, som vil bringe dig mod nye muligheder og vende vredens negative energi til den positive energi, som vil bevæge dig fremad.
Naturen hjælper med at udvide dit perspektiv
Udendørs motion i den friske luft hjælper ikke kun med at mindske din vrede. Det hjælper dig også med at skabe perspektiv over dit liv, og hvordan du skal løse problemer og svære situationer. At bruge sin tid omringet af naturen og stoppe op for at se på dens pragt, vil gøre dig rolig og hjælpe dig med at udvide dit perspektiv.
Ved at observere det simple, hverdagsscenerne, de mest almindelige bestanddele og harmonien i naturens vidstrakthed, kan det være, du begynder at forstå ting, som du måske aldrig har tænkt over før.
Alt, som dine fem sanser optager fra naturen, kan hjælpe dig med at opnå en meditationstilstand. Og du kan bruge denne tilstand til at rydde op i dine tanker, mindske følelsen af angst, og som jeg har set, sænke dit vredesniveau. Udendørs motion bliver måske endda et tilflugtssted, hvor du kan finde ro. Naturens enkelthed og gavmildhed, dens storhed og dens “flygtighed”, dens rytme… Alt dette vil hjælpe dig med at ekspandere din forståelse af tingene. Så kan du se det, som er vigtigt, og det som bare er noget underordnet.
“Håb rejser sig som fugl Føniks fra asken af knuste drømme.”
– S.A. Sachs –
Naturen hjælper dig med at tilgive
Til sidst og ikke mindst lige så vigtigt, så prædisponerer udendørs motion i naturen dig til at rense al den bitterhed ud, som du har oplevet. Trivslen, som kommer fra at motionere sammen med den vidunderlige virkekraft af fred, som naturen har, vil hjælpe dig med at finde en ny følelse af håb. Og på den måde vil du få en ny evne til at tilgive. Fordi tilgivelse behøver håb og troen på, at der er et bedre sted langt væk fra den smertefulde tomhed, som du er gået igennem efter dit brud.
Som vi har set, så letter det på tankerne, lindrer din følelsesmæssige smerte og gør dig stærkere at lave fysisk aktivitet i den friske luft. For selv hvis dit hjerte knuses, kan du altid lede efter den bedste måde at reparere det på. Og motion og natur er en af de bedste kombinationer, som gør det for dig.