Udbrændingssyndrom hos sundhedsprofessionelle
Sundhedsprofessionelle kan blive udsat for stressfulde situationer. De arbejder for at sikre andre folks helbred, og nogle gange arbejder de under pres og med en mangel på ressourcer. De kan være under meget stress, og derfor er udbrændingssyndrom hos sundhedsprofessionelle ikke ualmindeligt.
Det kan være en kompliceret opgave at arbejde i sundhedsvæsenet. Sundhedsprofessionelle arbejder altid på at opretholde eller genoprette folks helbred, og det kan være meget stressende. Trist nok er der nu til dags en stor forekomst af udbrændingssyndrom hos sundhedsprofessionelle.
I 1943 placerede Abraham Maslow helbred på toppen af sit hierarki over behov ved siden af fysiologiske behov såsom blandt andet søvn, ernæring og vejrtrækning. Desuden placerede han fysisk sikkerhed som nummer to, som en del af sikkerhedsbehovs-gruppen.
Derfor er sundhedspleje meget vigtigt. At være usund eller tænke, at du er det, kan igangsætte en alarm, en mangel på sikkerhed, eller du kan føle dig truet.
Årsager til udbrændingssyndrom hos sundhedsprofessionelle
Hospitaler kan være steder fyldt med emotionelle scener. Patienterne og deres familier kan opleve intense, emotionelle reaktioner, der også kan påvirke sundhedsyderne. Studier har vist, at de primære stressorer, der påvirker sundhedsprofessionelle, er:
- Arbejdsskema.
- Behandling af syge individer, der kan opleve kriser.
- Følelsen efter en patient dør.
- Retssager imod dem.
Andre medicinske professionelle udpeger også følgende:
- At overlevere dårlige nyheder til folk, der allerede er i en svær situation.
- Patientens høje forventninger til deres læge eller sundhedsplejer.
- At arbejde mod uret i stressende situationer.
- Overbelastning af arbejde.
- En mangel på medicinske ressourcer til at behandle deres patienter.
Det er værd at nævne, at deres personlige liv også kan stresse sundhedsprofessionelle. De mest almindelige og kendte er balancen mellem arbejdet og livet samt relationen mellem dem. Der er strategier til at sænke stressniveauet, fordi stress kan afholde dem fra at udføre deres arbejde.
At reducere udbrændingssyndrom hos sundhedsprofessionelle
Udbrændingssyndrom blandt sundhedsprofessionelle kan forårsage:
- Lav arbejdstilfredsstillelse.
- Forringet arbejdsmiljø.
- Lav arbejdskvalitet.
- Ringe fremmøde på arbejde.
- Fratrædelse fra professionen.
- Passiv-aggressiv attitude over for patienterne.
Det kan forbedre dette, hvis man foretager ændringer i de vanlige strategier, arbejdshierarkier og metodologier. Dog kan en sundhedsprofessionel udvikle nogle færdigheder til at håndtere arbejdsstress.
Kommunikationsfærdigheder
En nyligt studie omkring udbrænding hos sundhedsprofessionelle forsøgte at undersøge, om kommunikationsfærdigheder havde en indflydelse på dem.
Til slut konkluderede studiet, at professionelle, der havde bedre kommunikationsfærdigheder, led mindre af emotionel udmattelse. Ydermere havde de en større følelse af personlig tilfredsstillelse fra deres arbejde.
Kommunikationsfærdigheder er ikke kun til gavn for den professionelle. De kan også påvirke patienten positivt. Kommunikationen mellem sundhedsyderen og patienten er en essentiel del af helingsprocessen. Det giver dem tiltro til hinanden og forbedrer den kliniske oplevelse.
Terapeutisk forhold
Studier viser, at jo bedre terapeutisk forhold, des bedre kliniske resultater. Dette skyldes:
- En bedre diagnostisk evne på grund af kendskab til psykosociale variabler hos patienter.
- En øget placebo-effekt.
- Et større engagement til at følge behandlingen.
- Et realistisk valg af behandling ved at lade patienterne blive involveret i beslutningsprocessen.
Følelsesmæssig intelligens
Der er et negativt forhold mellem følelsesmæssig intelligens og arbejdsstress. De fleste studier fokuserer deres analyser på pleje. Disse resultater indikerer, at jo stærkere den følelsesmæssige intelligens er, des mindre stress lider man af. Resultaterne kan også blive brugt i andre medicinske miljøer.
En måde, hvorpå man kan forbedre følelsesmæssig intelligens, er gennem emotionel regulering. Hvordan? Psykologi anser emotionel regulering for en basal proces i følelsesmæssig intelligens. Gennem emotionel regulering vil man blive i stand til at håndtere sine følelser i stressfulde situationer.
Kort sagt, er det tydeligt, at sundhedsprofessionelle er underlagt meget stress. Mange gange er disse professionelle underlagt eksterne faktorer. På den anden side kan de arbejde på det, de har mulighed for at kontrollere.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Muñoz, M. D., & de la Fuente, F. V. (2010). La Pirámide de Necesidades de Abraham Maslow. Obtenido de HYPERLINK” http://coebioetica. salud-oaxaca. gob. mx/wp-content/uploads/2018/libros/ceboax-0530. pdf” http://coebioetica. salud-oaxaca. gob. mx/wp-content/uploads/2018/libros/ceboax-0530. pdf.
- Turienzo, R. (2016). El pequeño libro de la motivación. Alienta.
- Bianchini Matamoros, M. (1997). El Síndrome del Burnout en personal profesional de la salud. Medicina Legal de Costa Rica, 13(2-1-2), 189-192.
- Fernández, B. P. (2010). Inteligencia emocional para médicos del siglo XXI. El médico, 22-25.
- Leal-Costa, C., Díaz-Agea, J. L., Tirado-González, S., Rodríguez-Marín, J., & Van-der Hofstadt, C. J. (2015, August). Las habilidades de comunicación como factor preventivo del síndrome de Burnout en los profesionales de la salud. In Anales del Sistema Sanitario de Navarra (Vol. 38, No. 2, pp. 213-223).
- Martínez, M. Á. M., & Ibañez, L. M. (2012). La habilidad de comunicar: caminando hacia el paciente. Revista Española de Comunicación en Salud, 3(2), 158-166.
- Bajo Gallego, Y., & González Hervías, R. (2014). La salud emocional y el desarrollo del bienestar enfermero. Metas de Enfermería, 17(10), 12-16.
