Tillært hjælpeløshed: et håbløst, dybt hul

Tillært hjælpeløshed er et af de værste huller, vi nogensinde kan falde i. Det er den perfekte grobund for angst og depression. Og faktisk er det både konsekvens og årsag til manglende selvtillid (“hvorfor skabe en konflikt ved at udtrykke vores mening, hvis det ikke engang forandrer noget?”) Det gør os til tomme kroppe med døde sjæle.

Denne tilstand kan blive opsummeret til “lige meget hvad du gør, vil det altid være forkert“. Eller “lige meget hvad du gør, betyder det og ændrer det ikke noget. Resultatet vil altid være det samme”.

Og her opstår tillært hjælpeløshed. Hjælpeløshed vi lærte, som resultat af at forsøge at opføre os anderledes, men vi har set, at det ikke påvirkede resultaterne. Derfor har vi ingen motivation til at reagere på vores situation.

Måske har du været i denne situation. På arbejdet eller i et forhold for eksempel. I et miljø, hvor der er en anden person, som dømmer, om det, du gør, er rigtigt eller forkert.

Det er ikke rationelt, det er ikke konsekvent, at alt, du gør, hvad end det er, næsten altid er forkert, og de gange det ikke er forkert, har du ingen ide om, hvorfor eller hvordan det er okay. Så du kan ikke gentage det, uanset hvor meget du prøver.

Tillært hjælpeløshed er årsag til, at vi opgiver kontrollen

På en eller anden måde bag denne fornuftsstridige adfærd, hører vi noget som: “jeg er den, der dømmer, hvad du gør; Jeg laver reglerne”. Mennesker, som er årsag til tillært hjælpeløshed hos andre, er dem, som har indflydelse over dem og dømmer deres værd uden forklaring.

Så hvilken lektie lærer en person, når personen modtager denne form for behandling? At det ikke er værd at gøre sig umage, fordi resultatet er tilfældigt? Følelsen af, at uanset hvad personen gør, kan han ikke kontrollere udfaldet.

Denne mangel på kontrol over, hvad der sker, er oprivende og meget begrænsende. Da vi tilsyneladende ikke kan gøre noget for at ændre det.

Dette er ofte begyndelsen på et følelsesmæssigt misbrug. “Jeg bestemmer, hvordan du skal have det. Det bestemmer du ikke selv. Jeg har kontrollen, ikke dig.”

Løsningen er at give slip, men tillært hjælpeløshed gør det svært

Martin Seligman opdagede fænomenet i 70’erne. I et eksperiment, som ikke ville kunne gøres i dag, på grund af dets etiske implikationer, fandt Seligman ud af, at når hunde blev udsat for elektrisk stød, uanset om de prøvede at flygte fra det, antog de en passiv adfærd over for stødene. De valgte at lide i stilhed.

Dette fænomen blev hurtigt forbundet med årsagen og adfærden hos mange mennesker, der faldt ned i et sort depressionshul. Angsten, depressionen, den absolutte mangel på motivation endte med at kontrollere personens opførelse og adfærd. Til sidst bliver de fuldstændige passive.

Så hvis en åbning kom, som kunne ændre situationen, ser de den ikke, men vil bare gå forbi den. Deres tro og håb er forsvundet, fordi de føler, at hvad end de gør, uanset hvilken retning de vælger, kommer de stadigvæk ikke til at få de resultater, de ønsker. 

Dette psykologiske fænomen er meget magtfuldt, fordi det fuldstændig overtager vores evne til at handle. Det stjæler vores kreative evne til at se muligheder og løse problemer. Det gør os blinde på at finde løsninger til vores problemer. Det er ekstremt svært at slippe fri fra dette destruktive sted.

Hjælpeløshed overtager vores tanker, adfærd og følelser

Mange mennesker føler sig ude af stand til at gå væk fra en situation, som skader dem. De er fuldstændig betinget af denne hjælpeløshed, som de har tillært. En hjælpeløshed, som overtager deres tanker, adfærd og følelser.

For at bryde med denne voksende, nedadgående spiral må man finde roden af problemet. Vi kan ikke blive på overfladen. Og at fortælle nogen, at de skal bryde ud af det fængsel, de befinder sig i, og sige: “hvorfor kan du ikke se det?” hjælper ikke.

De ønsker ikke at føle sådan. De opsøgte det ikke. Derfor må de forstå, hvordan de endte her. Hvordan endte de med at lade andre kontrollere, hvad der sker med dem? Løsningen er, at selvstændiggøre dem; give dem kontrollen tilbage over deres eget liv.

En kontrol, som var tabt for noget tid siden, stjålet af den person, som behandlede dem dårligt. Men deres liv har altid været deres eget. De har bare brug for hjælp til at komme tilbage. At forstå, hvad der er sket, og acceptere, at det er første skridt på vejen.