Hver dag er der noget at tilgive, lære og være taknemmelig for

At vide hvordan du skal sige tak, være i stand til at lære og tillade os selv at tilgive visse ting er ikke kun fundamentet for mange filosofier og religioner. Det er nøglen til mental trivsel. For eksempel teknikker, så som “følelsesmæssig frihed”, lægger vægt på behovet for at føle sig fri. Og ikke holde fast ved negative følelser, så vi er i stand til at sætte pris på den, som vi er. Og blive ved med at lære og opleve.

Uvidende er han, som ikke ser hensiddes sin besættelse, som ikke er i stand til at tilgive, så han kan blive fri fra lidelsen, og som nægter at lære fra de simpleste ting for at berige sin sjæl.

Vi er konstant udsat for denne mentale larm, som forhindrer os i at prioritere det, som er vigtigt. Bekymring, stress eller den dårlige vane, som vil udsætte lykken til “når jeg har, når jeg er, når jeg får”, forhindrer os i at se dimensionerne, som burde være underlægningsmusikken i vores daglige melodi.

Vi opfordrer jer til at reflektere over taknemmelighed, tilgivelse og evnen til at lære.

Tilgivelse er godt for hjernen

At tilgive er en modig handling, som ikke altid kan gøres. Vi plejer at fortolke tilgivelse som en opgivelseshandling, når det faktisk er en form for følelsesmæssig befrielse. Der hvor vi ikke længere er fanget af det, som sårer os. Det er en måde at bryde med smerternes bånd og lukke et kapitel på.

Robert Alder er pioner indenfor “psykoneuroimmunologi”. Han forklarer, at der er et tæt forhold mellem følelserne og helbredet. Og det er i sådan en grad, at hvis man gemmer på bitterhed, vrede eller frustration, kan det have direkte virkning på vores immunforsvar. Vi bliver mere modtagelige over for sygdomme.

Især negative følelser påvirker vores autonome nervesystem, som har ansvar for de ufrivillige kropsfunktioner. Bitterhed, lige som stress, forhøjer adrenalin-, noradrenalin– og kortisolniveauet i blodet ved at blokere cellernes funktioner, der forsvarer kroppen.

Tilgivelse er den bedste ting vi kan gøre for vores helbred og følelsesmæssige balance. Det handler om at sortere bitterheden fra, og åbne døre med nye muligheder.

Evnen til at lære at tilpasse sig bedre

At lære er ikke kun at akkumulere information, datoer eller udenadslære. At lære er den måde vi udvikler os på som personer. Hvor vi genopfinder os selv hver dag, så vi kan tilpasse os vores miljø bedre. Den, som er rigid i sine tankemønstre, kan aldrig se ud over sin egen næsetip.

At lære er at finde noget nyt hver dag, som gør os til et bedre mennesk. Som indser fejltagelser og overvinder dem og indrømmer at indfald udefra kan være lige så valide, som vores egne.

Jo højere hjerneaktivitet man har udviklet igennem livet, desto bedre kan vi gå alderdommen og en mulig demens i møde, ifølge to undersøgelser udført ved La Rioja universitet.

Livet er en kontinuerlig læringsoplevelse, som vi må tage til os med entusiasme og mental og følelsesmæssig åbenhed. Lær noget nyt hver dag, så du modnes, “blomstrer” og forbedrer dig. Så du dermed kommer nærmere den ideelle person, som bor i dig og venter på at bryde frem.

Evnen til at være taknemmelig

I 2003 udførte Emmons og McCullough et interessant studie, hvor en gruppe mennesker blev bedt om at skrive det ned i en bog, som de var mest taknemmelig for i løbet af dagen over en måned. En anden gruppe blev bedt om at reflektere over alle de negative ting, de oplevede, igennem deres dag.

Resultatet var bemærkelsesværdigt. Mennesker, som har mulighed for at være taknemmelig for alt det som omringer dem, har et fyldestgørende og tilfredsstillende liv. Det handler ikke kun om at anerkende de gerninger, andre gør for os. Kunsten ved at være taknemmelig er også evnen til at se os selv i et positivt lys.

Påskønnelse har også sine fordele i vores hjerne. Følelsen af stress og angst bliver reduceret, vi har en bedre søvnkvalitet og det mindsker endda risikoen for depression.

At være taknemmelig er at sætte pris på det, vi har, og hvem vi er. Det er at gå ned ad en ny vej, hvor vi sætter negative følelser til side. Hvor vi tillader os selv at være mere modtagelig overfor enkelheden i vores miljø og de personlige forhold.

Vi tænker altid på det, vi har behov for, det vi har og det vi har mistet. Når vi rent faktisk burde være taknemmelige for det, vi har, og bevæge os fremad uden bitterhed. Og give os selv lov til med begejstring at lære sammen med dem omkring os.