Lever du for andre? Det er tid til at være dig selv!

17 oktober, 2018
 

Er det blevet vigtigere at gøre andre tilfredse end at være dig selv? Er du blevet en anden person, end den du er, så flere mennesker kan lide dig? Når du ofrer dig selv, mister du dig selv, så du til sidst glemmer, hvem du egentlig er. Du ved ikke længere, hvad du godt kan lide, eller hvad du gerne vil. Du har givet andre mennesker nøglen til dit liv.

Når du ofrer dig selv og bliver den person, andre gerne vil have, du er, betaler du en høj pris for at opnå anerkendelse og en falsk følelse af værdsættelse. For når alt kommer til alt, er det ikke dig, de godkender, men en falsk dig. Du viser dem kun en illusion.

Du har endnu ikke fundet ud af, at livet ikke handler om, hvem der kan ofre sig mest, for at andre accepterer dem. Det handler om at udforske sig selv og blive den bedste version af sig selv.

Hvis du beslutter dig for at være den person, andre gerne vil have, du bliver, vil du blive sårbar overfor deres manipulationer og fanget i utilpashed over at prøve at blive noget, du ikke er.

“Ligemeget hvad du gør, kan du ikke gøre alle tilfredse. Tro mig: Du har ikke brug for andres accept for at være glad.”

Walter Riso

Når du ofrer dig selv, begynder din lidelse

Fra det øjeblik du ofrer den person, du virkelig er, bliver lidelse dit livs følgesvend. Dine øjne vil være rettet mod menneskerne omkring dig, og du fyldes med bekymring og skyldfølelse. Du vil konstant være i alarmberedskab, specielt overfor potentiel kritik og misbilligelse.

 

Når du ofrer dig selv, prøver du at gøre andre tilfredse, få dem til at kunne lide dig og blive accepteret – koste hvad det vil.

Sådan en situation kan få dig til at græde dig selv i søvn hver nat i stedet for at gøre dig glad. Angst og stress bliver en permanent del af dit liv. “Du skal…”, “Du bør være…” er tanker, der vil fylde dit sind. Du ved ikke, hvor disse krav kom fra, og hvorfor du føler dig så nervøs.

Det føles som om, din mening ikke gælder. Den eksisterer faktisk ikke længere! Det eneste, der betyder noget, er hvad andre siger. Du sætter endda aldrig spørgsmålstegn ved din adfærd overfor dem. Du giver dem alt!

Men… har du nogensinde tænkt over, hvorfor du ikke har det godt med dig selv? Hvorfor har du den følelse af at være forkert, når du har gjort alt, hvad du er blevet bedt om?

Mand foran hav går i et med horisonten

At tilfredsstille andre – find balancen

Da du var barn, blev du bedt om være god mod naboen. Du gav en hånd med, når andre havde brug for det. Du støtter og opmuntrer dem, og du er forstående overfor deres problemer.

Du er meget fleksibel med andre, og nogle gange tilgiver du store fejl. Men det virker ikke til, at du behandler dig selv på samme måde. Du er ikke tilfreds med dig selv. Du kræver mere. Du vil være perfekt. Du tænker, at hvis du ikke gør alt rigtigt, vil andre ikke acceptere eller elske dig.

 

Du tror, at hvis du siger “nej”, vil andre afvise og hade dig, og du på den måde vil miste venskaber. Men hvad ville der ske, hvis en af dine venner sagde “nej”? Du ville være forståelig, ikke? Så hvorfor lader du dig ikke være dig selv, sige hvad du tænker, og hvad du gerne vil? Hvorfor lader du ikke dig selv være ærlig og være dig selv i stedet for hele tiden at gøre andre tilfredse?

Vi har ofte et sløret koncept af, hvordan vi bør være. Derfor tilsidesætter vi vores egne behov, når vi selv har hovedrollen i vores eget liv. Vi har mistet fokus, vi er på vej i den forkerte retning, og vi betaler en høj pris for det.

Du stopper med at være dig selv. Vi bekymrer os over at gøre andre tilfredse. Vi bedrager os selv. Vi snyder og lyver. Alt sammen kun for at få et par smil og komplimenter. Hvad i alverden har vi gang i?

“At være dig selv i en verden, der konstant arbejder imod, er det største, du kan opnå”

– Ralph Waldo Emerson –

Det er tid til at styrke dit selvværd og være dig selv

Når du stopper med at være dig selv for at stille andre tilfredse, ligger dit selvværd sandsynligvis i ruiner. Du er afhængig af andre mennesker for at være glad, og det virker endda heller ikke.

Hvad ville der ske, hvis den ven, du havde, vendte sig rundt og stoppede med at tale med dig? Hvad ville der ske, hvis din partner forlod dig? Og hvis din chef fyrede dig i morgen? Du ville stå alene i disse situationer. Du ville være nødt til at finde den person, du var engang, dit sande jeg, der ofrede sig selv for en håndfuld smil. Personen, du opgav.

 

Der er tidspunkter i livet, hvor du ikke har andet valg end at samle de knuste splinter op. Splinter, der blev knust på grund af den minimale opmærksomhed, du gav dig selv. Det er den eneste måde at styrke dit selvværd på.

Sommerfugl på hånd

Det er ikke egoistisk at være dig selv, at hjælpe dig selv i tider med fortvivlelse og tristhed. Det er helt tilladt at ville være alene og ikke se andre mennesker. Du skal forkæle dig selv, lytte til dig selv, være hos dig selv.

Vi er bange for, hvad andre vil sige, men vi er ikke bange for at miste os selv eller glemme at være glade for os selv – de vigtigste ting i livet.

Den tid, du bruger på at tilfredsstille andre, er på ingen måde givet godt ud. Det gør dig sårbar, og mindre gode personer kan bruge det til at manipulere dig, som de vil. Glem alt om altid at kigge efter andre, og brug tiden på at kigge på dig selv.

“At turde sætte grænser handler om at have modet til at elske sig selv, selv når der er en risiko for at skuffe andre.”

– Brene de Brown –