The Rocky Horror Picture Show: En seksuel revolution og frigørelse
The Rocky Horror Picture Show er en musical skabt af Richard O’Brien. I 1975 blev der lavet en filmoptagelse af det, og den anser man i dag for at være en klassiker. Selv lydsporet til filmen er blevet klassisk. Filmen blev også gennembruddet for skuespillerne Susan Saradon og Tim Curry.
The Rocky Horror Picture Show er en mærkelig film lige fra starten. Den kører rundt i det hele: Fra science fiction til parodi over gamle B-skrækfilm. Den har et vældig mystisk og skræmmende udtryk, men det er det “billige” surrealistiske og humoristiske, som virkelig gør den speciel.
Den blev ikke særlig populær, da den udkom. Men som årene gik, blev det en af de myter, vi stadig taler om i vores moderne tid. Det er også en film, som du ikke må tage alt for seriøst. Den tager dig med til en karneval-lignenede urealistisk verden. Enten kan du lide den, eller også kan du ikke, men ingen går derfra uden en eller anden mening om den.
Det bryder ud i galskab
Et par højrøde læber synger sangen, som starter filmen. Det er nærmest en hypnotisk introduktion, som griber din opmærksomhed, minder dig om gamle B-skrækfilm og får dig til gerne at ville vide, hvad der kommer efter.
Der er en kriminolog i historien, der fungerer som fortælleren. Han er den, som fortæller dig, at du skal til at være vidne til noget chokerende og fuldstændigt uden for normerne. Han viser dig et ungt forlovet par, Brad og Janet.
De er et klart eksempel på den slags par, vi kan kalde “pæne” og socialt accepterede på den tid. Selvfølgelig tager filmen det til ekstremerne, for der er ikke noget i den film, som kun gøres halvt.
Det unge par har afgivet et løfte om ikke at have sex før brylluppet. Så spørger Brad Janet, om hun vil gifte sig med ham til en af deres venners bryllup.
De har fået personerne til at se ret latterlige ud, fordi de erklærer deres kærlighed til hinanden på sådan en gammeldags måde, som er mere sjov end det er romantisk. De beslutter sig for at besøge en gammel professor ved navn Dr. Everett Scott for at fortælle ham de gode nyheder.
Hvor deres skæbner skifter spor
På deres vej løber de ind i en kraftig storm og kan ikke komme længere. Forvildet midt i gaderne sukker de lettet, da de ser lys og tænker, at der vil de kunne få hjælp. Men det kunne ikke være længere fra sandheden. Skæbnen fører dem til et mærkeligt gammeldags slot med de underligste beboere.
Her møder du Magenta og Riff Raff, to tjenere på slottet sammen med Columbia og Dr. Frank-N-Furter, en mærkelig forsker, der er transvestit. Frank-N-Furter, en tydelig hentydning til Frankenstein, inviterer de nye gæster til sin store fest.
Det hænder nemlig, at de er kommet på en meget særlig dag, fordi han vil præsentere sin nye skabning, Rocky: En muskuløs ung blond mand.
Brad og Janet gør desperate forsøg på at forstå, hvad der foregår rundt omkring dem, for de befinder sig pludselig midt i en fest, hvor alle er aliens, lige fra transseksuelle Transylvanien. Men det er alt sammen helt normalt. Eller er det?
Seksuel frigørelse i The Rocky Horror Picture Show
Sex var tabu gennem mange år, og det er det stadig nogle steder. Men det er en naturlig ting, som overvinder alle de tabu, vi kunne forbinde med det. Seksuel undertrykkelse og frigørelse spiller en fundamental rolle i denne film sammen med accept af homoseksualitet, biseksualitet, transseksualitet osv…
Alt dette sker på en komisk måde i en ugenkendelig verden, hvor det ikke er normalt at være heteroseksuel. Nu er det pludselig Brad og Janet, som ellers er de socialt accepterede i deres verden, der skiller sig ud. Med andre ord så bytter den om på det, som folk anser for at være “normalt,” til noget mærkeligt, og normaliserer det unormale.
De laver en kontrast ved at vise dig et brutalt sammenstød mellem de to verdener, mellem to totalt modsatte ekstremer. Du skal lige huske på, at filmen er fra 1975. På den tid var den fuldstændig radikal.
Den brød med alle konventionerne, og den er stadig helt unik. Det er en film, som åbnede øjnene for at undersøge andre realiteter og banede vejen for nye musicals som Priscilla, Queen of the Desert.
Har sex altid været tabubelagt?
Seksuel normalisering og frigørelse kom helt sikkert sent, hen imod slutningen af det 20. århundrede. Men der er stadig plads til forbedringer. Der er stadig en masse fordomme, tabuer og diskrimination mod homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle. Har det altid været sådan?
Det er mærkeligt, at der i dag er bøger og film som 50 Shades of Grey, der anses for at være skandaløse og kontroversielle. Det, som de gør, er ikke noget nyt. Tilbage i middelalderen var der historier som den med Rustico og Alibech i Boccaccios Decameron, som er meget mere ukomfortabel og skandaløs end 50 Shades of Grey.
Vi kan her også nævne Marquis de Sade og hans 120 dage med sodomi, som er skrevet i det 18. århundrede, som er endnu mere chokerende. Det er en bog, som indeholder alt lige fra tortur, sex, koprofagi og andet, som den menneskelige hjerne kan forestille sig. Michel Foucault udforskede det dybt i det tre bind store værk kaldet The History of Sexuality.
“Hvis sex er undertrykt, dømt til forbud, ikke-eksisterende og fortiet, så har det enkle faktum, at en person taler om det, givet et indtryk af at være en bevidst synd.”
-Michel Foucault, The History of Sexuality-
Fra usynlig til kult
Du kan sige, at der var en slags usynlighed eller blokering, når det kom til at tale om sex, da filmen udkom. Så The Rocky Horror Picture Show brugte parodi, film og musik til at bringe det på banen. Men filmen gik ikke i alle biografer, og ikke ret mange kunne lide den. Men som tiden er gået, er folk begyndt at blive mere interesseret i det.
Der var faktisk så stor interesse, at nogle biografer kun viste den film. De gjorde det også på en helt speciel måde: Publikum skulle deltage og spille med i nogle af scenerne. Dette endte med at blive en fast tradition. Biograferne ville ansætte skuespillere, som kom fuldt udklædte og deltog ved at spille med i filmen.
Vi bør lige nævne, at denne tradition stadig findes i dag. Filmen er stadig meget vedkommende, og den spilles i biografer verden over. Folk organiserer stadig aftener med det, hvor folk skal klæde sig ud og kaste ris mod lærredet under bryllupsscenen.
Eller også dækker de deres hoved med en avis lige der, hvor Brad og Janet gør det for at beskytte sig mod regnen. Der findes også fanklubber til filmen. Det er gået fra generation til generation, og der følger en enorm kult fascination med omkring denne musical.
Det mest fantastiske er, at der ikke var en stor reklamekampagne, der startede dette. Det skete ved at gå fra mund til mund, og så deltog folk ved at spille med under filmen. Det var også her, det startede med, at de kunne danse til “Time Warp” og kom udklædte til alle fremvisninger.
Hvor er The Rocky Horror Picture Show nu?
The Rocky Horror Picture Show gjorde sådan et indtryk, at der blev lavet en tilpasning til TV i 2016. Der kom også noget helt nyt, som ikke var med i originalen: De castede Laverne Cox, en transkønnet skuespiller, til rollen som Frank-N-Furter.
Samtidig var Tim Curry (Frank-N-Furter fra 1975-udgaven) stadig med i filmen. Serien Glee havde også en episode, hvor de hyldede denne film. Men vi kan fortsætte i det uendelige med at tale om hyldester og referencer til denne unikke film.
The Rocky Horror Picture Show er en musical, som ikke er gået af mode overhovedet. Den er stadig oppe i tiden. Den kom med en seksuel revolution og frigørelse, og essensen af filmen lever videre i dag. Det er en af den slags film, hvor du bemærker noget nyt, hver gang du ser den.
Lydsiden gjorde et stort indtryk og banede vej for flere musicals og film som den. Det er absolut en af de film, som man skal se en gang i set liv.
“Og kravlende på planetens overflade var nogle insekter, som kaldes den menneskelige race. Tabt i tid og tabt i rummet. Og tabt i mening.
-Kriminologen, The Rocky Horror Picture Show-
