Taknemmelighed er hjertets minder

At være taknemmelig er mere end bare en venlig handling. Det er en måde at krydse grænser på et emotionelt, personligt og følelsesmæssigt niveau. Hvorfor ikke være taknemmelig for livet og det at være en del af det? Hvorfor ikke anerkende andre for den, de er, og for de træk, der får dig til at elske dem?

Endnu mere, hvorfor er vi ikke taknemmelige over for os selv? For vores dedikation, mod og selvforbedrelse?

Vi ved, at til tider er det ikke nemt at dykke ned i det, vi kalder “hjertets minder”. Det er det, Jean-Baptiste Massieu kalder taknemmelighed. Praktisk talt lever folk hver dag lænket fast til en tankegang, der guider dem ned af den mere objektive eller rationelle vej, hvor negativitet og irritation også bor.

Den simple handling at være taknemmelig giver en følelse af personlig frigørelse. Det betyder aktivitet med ydmyghed og uden kneb og at lære at sætte pris på det, der virkelig er vigtigt i livet. Lad os tale om det; lad os hoppe ind i værdien og kraften af taknemmelighed.

“Taknemmelighed er hjertets minder.”

-Jean-Baptiste Massieu

De 4 søjler af taknemmelighed

1. Følelsesmæssig åbenhed

Hvorfor er det, at så mange mennesker finder det svært at sige “tak”? Når vi gør noget for personerne omkring os, forventer vi obligatorisk, at de siger tak og viser høflighed. Det, vi virkelig leder efter, er at blive anerkendt; at personen forstår, hvor meget vi sætter pris på dem, og at vi ikke kun har investeret vores tid, men også vores følelser.

Folk, der ikke er taknemmelige, har ofte de følgende kendetegn:

• Følelsesmæssigt omsorgssvigt: De undgår at åbne op for andre og handler ofte på en udfordrende eller selvforsynende måde; når de i virkeligheden mangler selvtillid og ofte er meget sårbare indeni.
• Selviskhed: De handler med en vis grad af selviskhed, er utaknemmelige og endda nogle gange stolte.
• Benægtelse: Deres mangel på anerkendelse overfor andre får dem til ikke at anerkende deres egne anstrengelser. Derfor mangler de ofte mange følelsesmæssige evner.

For at udøve taknemmelighed er vi nødt til at kunne åbne op følelsesmæssigt. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lære mere om os selv og andre med et ærligt, stærkt og aktivt hjerte.

2. Taknemmelighed og anerkendelse er gaver

Der er ikke så mange værdier, der er så stærke som at anerkende menneskerne omkring os gennem taknemmelighed. Det er en universel form for påskønnelse og enighed. Og det skaber bånd. “Jeg sætter pris på dig for den, du er, for dine svagheder, for din personlighed. Og jeg takker dig for at være en del af mit liv og berige det med dit nærvær.”

3. At være taknemmelig er ikke at have gæld

Der er folk, der tror, at bare fordi de har fået noget og har sagt tak for det, så stå r de med det samme i gæld til den person.

Hvis du føler den form for forpligtelse for at give tilbage, praktiserer du ikke fri, ærlig og spontan taknemmelighed. Taknemmelighed er en attitude, der ikke skaber forpligtelse. Det er en måde at være på, der handler om mere end vores handlinger.

Hvis du gør noget for din bror eller ven, sætter du ikke et “x” i din kalender og forventer, at de giver dig tilbage en dag. Du gør det, fordi du vil, og fordi du “anerkender” den person som en del af dig. Du har gjort det frit og uden at forvente at få noget til gengæld.

Efter det er sagt, hvis vi ikke forventer noget til gengæld, forventer vi at blive anerkendt. Vi former et bånd mellem hinanden. hvor vi alle skaber en enighed. Det er næsten som det, ordet “Namaste” betyder (jeg møder dig, takker dig og bukker under for helligheden i dig, hvilket også former en del af dig.)

4. Vigtigheden af personlig taknemmelighed

Vi bruger halvdelen af vores liv på at takke andre mennesker for ting: vores families engagement, vores venners loyalitet, kærligheden fra vores partner eller anerkendelsen fra de mennesker, der kommer og går i vores liv, der beriger det med de små venlige handlinger, de udfører.

Men hvornår var den sidste gang du stoppede op for at takke dig selv? Synes du, at det er en selvisk og forkert attitude? Det er det ikke; slet ikke. Hvad end du er religiøs, skeptisk eller spirituel, overgår selvanerkendelse ingen grænser; faktisk er det en basal moralsk søjle, der er nødvendig for at styrke din selvtillid.

Hvad nu hvis, fra dette tidspunkt og fremover, vi handler på en mere ydmyg måde og sætter pris på de simple ting i livet? Vær taknemmelig for den kølige brise, der letter sommervarmen, for den gode beslutning, du lige tog. Vær taknemmelig for din familie og for dit kæledyr, der giver dig ubetinget evig kærlighed.

Helt simpelt, vær taknemmelig for at eksistere, for at have det godt, for at forstå, at vi ikke er mere end et stjerneskud, der kommer og går, der leder efter en måde at leve deres liv på til det fuldeste. Hvorfor ikke?