Syv nøgler til at finde kærlighed igen

26 juli, 2017
 

At blive forelsket i nogen er virkelig et lykketræf. Det er ikke kun sommerfuglene i din mave; det føles mere, som om alting pludselig bliver muligt, og som om du er i stand til alt. Det er også en kortvarig fornemmelse, der enten fører til, at I slår op, eller der opstår Kærlighed med stort K.

Vi beslutter ikke, hvornår vi forelsker os, eller i hvem vi gør det. Generelt, lader det til, at det er tilfældigheder, der bestemmer hvem, hvornår og hvor. Men til trods for det kan vi skabe de ideelle tilstande, så kærligheden kan komme for at blive.

Der skal være en villighed til at elske i dit hjerte. Der skal være en åbning til kærlighed. Ellers, uanset hvor god en person der kommer ind i dit liv, vil du ikke være i stand til at se dem, værdsætte dem eller lade dem se og værdsætte dig.

Sommetider lukker hjertet af på grund af frygt for at lide. Måske er der forrige oplevelser, mere eller mindre traumatiske, der kan forvandle kærlighed til noget farligt. Så du lukker folk ude og lader det ikke ske. Men at elske igen er altid det hele værd, og her er syv nøgler, så det kommer til at ske.

 

1. Rens dit hjerte, inden du elsker igen

Det er ikke en god idé at tænke på at blive forelsket, hvis du stadig hænger fast i resterne af et tidligere forhold. Motiver som hævn, stolthed eller at undgå smerte er forfærdelige årsager til at lade dit hjerte føle kærlighed for en ny person.

Den bedste måde at komme dig over en person på er ikke ved at ligge under en ny. Hvis bare det var så let. Det, du har brug for efter at opleve stor kærlighed og miste den igen, er at begynde at sørge for at filtrere dine følelser. Under denne proces, er dit hjerte stadig ikke klart til at sprede sine vinger og elske igen.

Du skal fjerne det gode og det dårlige, som forholdet, du forlod, efterlod dig med. Identificer, hvorfor det sluttede, og hvad du kan lære af den oplevelse. Når du forstår alt det og føler, at du er i en tilstand med relativ ro, er det tid til at tage det næste skridt.

2. Tag dig nok tid til at sidde i ensomhed

Det er blevet bevist, at et forhold er meget dybere og holder længere, når begge parter ved, hvordan man lever i ensomhed. Det er derfor, det er vigtigt at tage sig nok tid til at være med sig selv, uden følelsesmæssige kompromisser.

 

Husk, at sommetider bliver vores partner til en undskyldning for at undgå problemer i vores eget liv. Du kan ende med at tro, at du ”ikke blev født til at være alene,” eller, at hvis du får en ny partner, så vil dine problemer blive løst. Dette er ikke sandt.

Først må du lære at blive tilfreds med livet alene, uden tilstedeværelsen af en anden person, der deler alting med dig og viser dig kærlighed, støtter dig, og forstår dig. Hvis du ikke gør dette, kan du begynde at opføre dig som en person, der desperat søger efter omsorg. Og du kommer til at finde et dysfunktionelt forhold, der dybest set er baseret på skadelig afhængighed.

3. Pas omhyggeligt på dig selv for at blive klar til kærlighed

Inden du elsker igen, er det godt at være opmærksom på dig selv. Pas på dig selv, så godt som du kan. Det betyder at være opmærksom på dit helbred og dine livsvaner.

Det handler ikke kun om at tage til lægen eller lave en træningsplan. Det, der er vigtigt, er at fokusere på dig selv og på dine behov. At prioritere dit velvære, med det mål at lære dig selv bedre at kende og øge dit selvværd. Det er ikke muligt for andre at elske dig, hvis du ikke elsker dig selv først.

 

4. Fyld dig selv op med modet til at sige farvel til frygt

Det er kun dig selv, der ved, hvornår det er tid til at åbne døren og lade kærligheden komme ind i dit liv igen. Som regel eller ofte er der en del frygt. Dette skyldes, at det at elske gør dig sårbar overfor lidelse. For der ikke er nogen garanti for, at de også vil elske dig, eller at du ikke kommer til at blive skuffet.

Men hvis du har gjort alt i de tidligere punkter, så er du med sikkerhed bedre forberedt på kærligheden og dens forandringer. Der er intet andet tilbage at gøre end at tage fat om dit hjerte og fortælle dig selv dagligt: ”Jeg vil lade mig selv elske igen.”

Uden forbehold, beregninger og uden at skynde dig. For at kærlighed kan blomstre, må du lade den komme spontant. Og for at den kan komme, må du bare åbne dit hjerte og have modet til at risikere at elske igen.

5. Prøv nye ting

Inkludér nye aktiviteter i dit liv. Det er tid til at prøve det nye kursus, du bliver ved med at udskyde, eller til at finde en ny gruppe venner, en klub eller en eller anden form for fælleskab, der interesserer dig. Ved at gøre dette, slår du to fluer med et smæk. Du vil lære nye mennesker at kende, og du vil undslippe rutinen, du har siddet fast i indtil videre.

Ved at lave nye ting vil din krop og dit sind indgå i en ny dynamik, der forbereder forholdene, så nye ting vil komme ind i dit liv. Og det kan meget vel være kærlighed, men den kommer ikke selv og banker på din dør. Du er nødt til at gå ud og lede efter den, uden undskyldninger og frygt. Når du mindst venter det, vil den smile til dig.

 

6. Rejs og hav det sjovt

At rejse er en fantastisk måde at bryde vanerne på, komme ud af en rutine og møde masser af nye mennesker. Ved at rejse åbner du dig selv op til nye oplevelser på en positiv måde. Du står i en ny sammenhæng, der tvinger dig til at ”skifte gear”. Der findes intet bedre end at finde dig selv i fornyelse, så kærligheden kan udføre sin magi.

Du kan også tage ud og have det sjovt med aktiviteter, der drager din opmærksomhed. Biograf, cirkus, teater, dans, hvad end du nu synes er sjovt. Alt, der sætter dit hjerte i en festlig tilstand. Din klare, åbne attitude vil være let at se for andre, der også ønsker at starte et nyt forhold.

7. Giv folk en chance

Du kender med garanti søde og rare mennesker, men du føler, at der ikke er en øjeblikkelig tiltrækning. Det kan være, fordi der ikke er nok kemi, eller fordi der dybt inde i dig er en modstand grundet tidligere erfaringer eller frygten for at lide.

Så det bedste, du kan gøre, er at give enhver person, du kender, en chance. Forvent ikke, at der opstår flammer lige med det samme: sommetider sker det, sommetider gør det ikke. Men der er ingen tvivl om, at der er mange forhold, der skabes via tid og ikke en ”gnist.” Det er derfor, at du skal give en person en chance for at lære dig at kende, hvis du selv synes om dem. Lad være med at være afhængig af førstehåndsindtryk