Stress, allostase og allostatisk belastning

Mennesker søger indre fred og balance i sind, krop og ånd. Der er blevet udviklet to nye begreber i forbindelse med stress: Allostase og allostatisk belastning. Find ud af mere om dem her.

Hvad er stress? Vi har haft brug for et svar på dette spørgsmål i årtier, men det er ikke enkelt. Faktisk involverer det bevidsthed, kroppen og konteksten. Betyder stress så at føle sig træt, overvældet eller at mangle kræfter? Og hvad er så allostase?

For at svare må vi først skelne mellem begrebet stress og aktivering. Aktivering er et krav for ethvert levende væsen, det er livets gnist. Men er det at være stresset det samme som at være aktiveret?

Stress og allostase

Læge Hans Selye hævdede, at stress er en uspecifik reaktion, som kroppen udsender på enhver stimulus. For ham var målet med stress tilpasning. I dag ved vi, at visse doser af stress af lav intensitet i hverdagen virker som en vaccine mod ekstremt intense stressorer. Men hvis disse små doser af stress forstærkes og forlænges, skaber de problemer.

Det generelle tilpasningssyndrom

Hans Selye hævdede, at stress er en reaktion, der gennemløber flere faser:

1. Alarmreaktion

Dette sker, når vi ser en stressfaktor, f.eks. en trussel. Det er en fase med identifikation (chok) og forsvar. Formålet med alarmreaktionen er at identificere, hvad der sker, og hvordan vi kan forsvare os. Nogle symptomer på alarmreaktionen er følgende:

• Ændringer i muskeltonus, kropstemperatur og blodtryk.
• Frigivelse af adrenalin, kortikotropin og kortikosteroider.
• Hyperglykæmi.
• Diurese.

Af denne grund skyldes mange sygdomme, der er forbundet med stress, denne første fase af alarmreaktionen. Det er de lidelser, der opstår eller påvirkes af akut stress.

2. Modstandsfasen

Ingen er i stand til at leve i en permanent alarmtilstand. Når det er sagt, kan vi tilpasse os til stressorer og forsøge at flyde med dem. Ved at gøre dette mindskes de beskrevne symptomer, men det har en pris. Tilpasning til en bestemt stressfaktor indebærer nemlig, at vores modstandskraft over for andre stressfaktorer bliver mindre.

3. Udmattelsesfasen

Det er umuligt altid at leve med en intens stressfaktor. Faktisk vil vi, hvis vi fortsætter under påvirkning af en stressor på en intens og langvarig måde, miste den tilpasningsevne, som vi har erhvervet i den foregående fase. Derfor ville vores energi løbe tør, og symptomerne fra den første fase ville dukke op igen.

Homøostase

Homøostase er et begreb, der betyder balance. På trods af de forandringer, der skyldes ugunstige situationer, forsøger vi altid at finde midtpunktet mellem fred, balance og homøostase.

Vi står alle over for situationer, der truer vores balance. For eksempel:

• Pandemier.
• Krige.
• Stress på arbejdspladsen.
• Økonomiske vanskeligheder.
• Problemer i forhold.

Når vi står over for sådanne stressfaktorer, føler vi måske, at vi ikke er i stand til at klare dem. Det skyldes, at det ville overskride vores evne (ressourcer) til at håndtere dem. Men i virkeligheden er vi i stand til at klare dem på en sædvanlig måde.

Allostase og allostatisk belastning

Allostase betyder “særskilt homøostase”. Dette begreb henviser til, at vi er i stand til at opnå vores indre stabilitet gennem passende ændringer og tilpasninger. Det indebærer i realiteten at kunne tilpasse sig.

For McEwen, en vigtig forfatter inden for studiet af homøostase, er det vigtigt at tale om et andet begreb: Den allostatiske belastning. Allostatisk belastning henviser til slitage af både krop og sind. Det drejer sig om det antal gange og den intensitet, hvormed individet forsøger at opretholde tilpasningen til omgivelserne over tid.

Derfor forstås stress bedre, når det forklares ud fra begreberne allostase og allostatisk belastning. Ud fra dette perspektiv er vores opgave en søgen efter balance (homøostase). Da det at leve indebærer ændringer og tilpasninger, vil homøostase imidlertid aldrig være perfekt (allostase).

Hvis en stressende faktor varer ved over længere tid, og der kommer andre forskellige stressende faktorer til, overbelaster vi os selv. Dette resulterer i slitage (allostatisk belastning).

Viden er magt. Nu hvor du er klar over betydningen af allostase og allostatisk belastning, skal du finde ud af, hvordan du kan tilpasse dig med større succes.