Strategier til at undgå at lide under online dating
En af de mest almindelige måder, nu til dags, at finde en partner på, eller starte et romantisk forhold, er gennem online dating. Dette kan gøres ved at bruge forskellige applikationer eller hjemmesider. Den måde at møde nye folk på er fuldt accepteret i vores samfund. Men man kan risikere at lide under online dating.
Der er adskillige, forskellige fænomener relateret til dette datingsystem. Mange af dem har vendt online dating til en vej fuld af forhindringer.
Derfor vil vi i denne artikel forklare i detaljer, hvorfor online dating kan være mere stressende end almindelig dating. Vi vil også give dig 3 råd til at undgå den irritation, som disse forhindringer nogle gange kan skabe, så du kan nyde hver en date, du skal på.
Hvorfor er der større risiko for at lide under online dating?
Online dating kan være mere stressende og udmatte dig mere, end almindelig dating. Dette skyldes, at en stor del af hele datingprocessen med at lære hinanden at kende er via beskeder. Dette gør det hele en smule upersonligt og koldt.
Mens folk lærer hinanden at kende ved at bruge apps eller datinghjemmesider, er der 3 situationer, der ofte opstår: Ghosting, at lægge på is og at summe.
Ghosting
Begrebet “ghosting” bliver brugt til at beskriver situationer, hvor den anden person pludselig forsvinder efter adskillige dates. Den person, du datede, virker til at være forvandlet til et spøgelse. Personen svarer ikke på dine beskeder. Han eller hun kan endda have blokeret dig fra sociale netværk, så du ikke engang kan kontakte ham eller hende.
Hvorfor sker dette? I de fleste tilfælde er det simpelthen, fordi “spøgelset” ikke ønsker at skulle fortælle dig ansigt til ansigt, at han eller hun ikke vil date dig længere. Derfor vælger han eller hun den letteste løsning og forsvinder blot uden et enkelt spor.
At lægge på is
Den anden ting er “at lægge på is”, hvor der ikke er nogen klar årsag til at ende forholdet, men fremtidige dates bliver hele tiden udsat. I disse tilfælde er det, der normalt sker, at en af parterne forsøger at køle forholdet en smule ned, uden faktisk at ende det.
På en sammenlignelig måde med ghosting, forsøger partneren at undgå at afslutte forholdet officielt. I tilfælde af “at lægge på is”, lader de dog blot forholdet dø lidt efter lidt. De vil ikke håndtere situationen direkte. I stedet for at gøre det natten over, gør de det over en længere tidsperiode.
At summe
Afslutningsvis har vi “at summe”. Dette referer til et forhold, hvor der er sporadisk kommunikation, men intet flydende eller betydningsfuldt.
Du går på dates, og alt virker til at gå godt. Kommunikationen er dog ikke kontinuerlig. Partnerne skriver beskeder til hinanden, men en af dem er altid lang tid om at svare.
Der virker til at være et ønske om at mødes og lære hinanden at kende, men planerne ender altid med at blive udsat. Først er begge parter enige om at skulle på date, og dernæst begynder en af dem at komme med undskyldninger for ikke at skulle afsted.
“Der er altid vrede i kærlighed. Men der er også altid noget fornuft i vrede.”
-Friedrich Nietzsche-
3 praktiske strategier til at undgå at lide under online dating
1. Minime usikkerheden
For at undgå at lide under online dating, er det meget vigtigt, at du bruger så lidt tid som muligt på at gætte, hvad den anden person ønsker, eller hvordan han eller hun føler. Med andre ord, er det afgørende at minimere usikkerheder.
Derfor vil du have mindre at “opdage” på egen hånd, og du vil være i stand til at koncentrere dig om at nyde dine dates. Det handler om at være modne voksne, der taler åbent sammen.
Du vil muligvis møde nogen, der ikke er klar omkring, hvad vedkommende leder efter, og hvad han eller hun ønsker fra dig. I dette tilfælde, i stedet for at nyde daten, vil du lede efter tegn, for at finde ud af, hvor interesseret personen er i dig.
Hvis du kun bekymrer dig om at opfange tegn fra den anden person, vil du fremstå som en fraværende og ikke særlig spontan person. Det vil stoppe alt fra at flyde naturligt under daten.
2. Forfin din udvælgelsesmetode for at undgå at lide under online dating
Du skal være meget forsigtig, når du skal udvælge, hvem du vil på date med. Måske har du ikke været ude med nogen i noget tid. Eller måske er du nået til et punkt, hvor du virkelig gerne vil møde nye folk.
Uanset hvad dit tilfælde er, kan det, at bruge apps til at planlægge dates, være ret spændende og motiverende. Foruden dette, er det også en nem og ret hurtig måde at gøre det på.
Som et resultat af at møde folk så let, er det højest sandsynligt, at du gerne vil møde næsten alle, du møder online. Dog, er det vigtigt at vide, hvad du rent faktisk leder efter. Husk på, at din tid er virkelig værdifuld. Din ideelle date kan blive inviteret ud af en anden, blot fordi du ikke gav søgningsprocessen nok eftertænksomhed.
Derfor er det vigtigt at være selektiv. Udvælg omhyggeligt, hvem du tror, der er den bedste for dig, for at undgå at lide under online dating.
3. Vær forsigtig med din forudindtagede opfattelse
Forudindtagede opfattelser er til stede i alt, vi gør, tænker, siger og føler. Vores forudindtagelse kan ofte udløse visse følelser for eller imod en person, simpelthen fordi det, de gør, “aktiverer” forudindtagelsen inden i os.
Forudindtagelser virker på denne måde. De er automatiske. Når noget aktiverer dem, vil de enten drage os mod nogen eller skubbe os længere væk fra dem. Eksempelvis er der forudindtagelser, der er særligt aktive, når du er på en date.
Vi er konstant opmærksomme på, om den anden kigger os i øjnene eller ej, hvordan vedkommende klæder sig, om vedkommende dufter godt, om vedkommende taler meget eller ikke så meget osv.
Eksempelvis, hvis det ikke virker til, han eller hun kan se dig i øjnene, kan du få følelsen af, at vedkommende lyver for dig. Der er dog mange andre grunde til, at nogen kan have svært ved at kigge andre folk i øjnene, mens de taler. De kan være generte. Derfor forsøger de altid at undgå at kigge folk i øjnene.
Tilsidesæt dine forudindtagede opfattelser for at undgå at lide under online dating
Du kan have forudindtagede opfattelser om næsten alt, du observerer, eller omkring, hvad den anden person siger om dem selv under daten. Du skal lære at tilsidesætte alle disse forudindtagede idéer og give vedkommende en chance.
Spørg dig selv, hvorfor du ikke kan give slip på dine forudindtagede opfattelser. Er det på grund af tidligere erfaringer eller forudindtagede opfattelser omkring tegn eller signaler, som du opfanger hos den anden person?
Det er aldrig for sent at ændre den måde, hvorpå du gør tingene, og finde den bedste person, du kan.
Afslutningsvis må du ikke glemme at have det sjovt. At møde folk kan være en sti fyldt med udfordringer, overraskelser og nye oplevelser. Giv de folk, du møder, en chance. Når alt kommer til alt, skal du være opmærksom på de negative og urealistiske forventninger. Hvis du lader dem kontrollere dig, så vil du have tabt, allerede inden du begynder at spille.