Spejlets lov: at bruge andre til at løse vores problemer

Spejlets lov siger, at vores negative følelser mod andre findes inden i vores “hjerte” og ikke hos andre. Så denne lov lærer os, at følelser kommer inde fra os selv. Vi er selv ansvarlige for at håndtere vores værdier, idéer og dårlige tanker om andre.

Vrede er typisk rettet mod os selv og ikke mod andre. Med andre ord starter og slutter alt inde i den samme person. Det er projiceringen, der forvirrer os. Det er, som om vores virkelighed er et spejl, der blot reflekterer det billede, vi skaber. 

Yoshinori Noguchi genskaber denne lov i hans bog af samme navn, The Mirror Rule. Her skaber han en smuk historie, der kan bringe tårerne frem i vores øjne. Det er også en historie, der giver os muligheden for at acceptere og integrere denne idé i vores hverdag.

Forfatteren sætter os foran et spejl, for at vi kan konfrontere vores indre verden. Denne verden bestemmer alt, der sker i vores liv. Som Jung ville sige: “Det, man benægter, tynger én ned, og det, man accepterer, forandrer én.”

Spejlets lov: det, der generer os hos andre, er det, vi nægter at se i os selv

Vi bør tænke over det, der generer os hos andre. Hvorfor bliver vi så generet af vores brors kommentarer ved familiemiddagen? Tænk over det: Hvorfor kan vi ikke tænke med fornuft, når vi er sammen med vores svigerinde? Hvorfor kan vi ikke klare det, når andre ikke støtter os, som vi ville ønske, de gjorde? Spejlets lov kan give os svarene.

Det kan hjælpe at lave en liste over alle de ting, der generer os ved menneskerne omkring os. Vi vil sikkert bemærke, at der også findes værdier, som vi undervurderer hos dem. Sagt på en anden måde, så vil vi sikkert bemærke, at vi også selv gør ting på en dårlig eller forkert måde. 

Hvorfor reagerer vi ikke på den samme måde i lignende situationer med alle andre? Hvorfor bliver vi irriterede over et simpelt “hej” fra nogle mennesker, mens det ikke udløser en reaktion, når det kommer fra andre?

Skriv det hele ned

Det næste skridt for dig er at lave en liste over de ting, du kan være taknemmelig over hos de mennesker, der altid gør dig utilpas. De har sandsynligvis gjort noget for dig eller for andre, som du kan værdsætte.

Vi føler os lettede, når det, der har generet os ved den anden person, stopper med at være ubehageligt. Når den oplevelse, der fik os til at lide, holder op med at gentage sig selv.

Der findes ingen øvre tidsgrænse for dette projekt. Så vi skal bruge den tid, vi har brug for, til at undersøge, hvor mange af de karakteristikker, der generer os ved andre, også findes hos os selv. Når vi er færdige, kan vi lave en liste over de ting, vi gerne vil bede om tilgivelse for.

Det kan godt være hårdt. Når vi er færdige, vil vi måske se, at vi har skabt en liste over små, ubetydelige detaljer. Men denne langsommelige proces vil hjælpe os med at indse, at vores blik til tider har været fjendtligt. At vi nogle gange har talt hårdt til dem. Måske har vi kritiseret dem bag deres ryg for noget, vi ikke burde have sagt.

Skriv et brev og læg det i skuffen

Det sidste og mest modige skridt er at tage kontakt til disse personer ved at ringe til dem eller skrive et brev til dem. Vi kan også mødes med dem i person. Så skal vi takke dem for de ting, vi værdsætter hos dem. Dernæst skal vi bede om deres tilgivelse for de ting, der står på den anden liste, vi har skrevet.

Dette er sådan et svært skridt, at vi sikkert anser det for at være umuligt. Men vi bør spørge os selv, om vi ønsker at fjerne denne smerte fra vores liv. Eller om det er dét værd at bevare stoltheden i vores liv?

Hvis vi ønsker at komme videre fra dette og hjælpe os selv med at hele dette had, så skal kontakten være direkte. Men der er en anden mulighed. At skrive et brev, man ikke sender, kan nemlig være en mindre radikal metode. Dette vil hjælpe med at frigøre den følelsesmæssige vægt, man har båret rundt på i sin følelsesmæssige rygsæk.

At kende til spejlets lov kan hjælpe os med at være mere forsigtige. Det hjælper os til at stoppe med at nære vores nag og negative følelser. Vi bør ikke glemme, at vi projicerer det, vi bærer rundt på indeni. Så det, vi ser hos andre, siger sikkert mere om os selv, end det siger om dem.