Søvnparalyse: når mareridt er levende

Forestiller du dig nogensinde at vågne midt om natten og føle, at du er paralyseret? Din krop finder sig selv fuldstændig ubevægelig. Du føler et pres på dit bryst. Og værst af alt kunne du sværge på, at nogen eller noget ondt og perverst var ved siden af dig. Det virker som en gyserfilm. Men sandheden er, at dette sker for dem, der lider af søvnparalyse.

Hvad er søvnparalyse?

Det er en sygdom, der får dig til at opleve de normale stadier af søvn udenfor den naturlige rækkefølge. Basalt set og med enkle ord vågner dit sind, før din krop gør.

Generelt set, når du går i seng, falder du først i søvn eller mister bevidstheden, for at sige det på en anden måde. Derefter får hormonerne i din hjerne din krop til at blive “paralyseret.” Du begynder at drømme. Og selv hvis du løber, hopper eller danser i dine drømme, får disse hormoner dig til at ligge stille i din seng. Når dagen begynder at komme, stopper du med at drømme. Du begynder at få din bevægelighed tilbage. Til sidst vågner du.

Forestil dig nu, at den proces var vendt rundt. Hvad sker der, hvis din krop bliver ved med at producere glycin og GABA (de to hormoner, der paralyserer din krop), selv efter den er vågnet? Ja så ville du vågne op, før du havde fået bevægeligheden tilbage i din krop. Hvad hvis nogle egenskaber fra dine drømme blandede sig med dine bevidste tanker? Denne kombination er i stand til at producere en virkelig skræmmende oplevelse.

Overbevisninger og symptomer

At være paralyseret får en person til at føle sig forsvarsløs. De kan ikke råbe efter hjælp eller tilfredsstille deres normale instinkt om at beskytte dem selv. Når nogen finder dem selv i så sårbar en tilstand, er det muligt, at deres dybeste frygt tager kontrol over dem.

Så det er normalt for den person at tænke, “hvis jeg ikke er i kontrol over min krop, hvem kontrollerer den så?” Mange mennesker. der har lidt under episoder af søvnparalyse, kommer til konklusionen, at en ond kraft angriber dem. Disse ideer er påvirkede af religiøse og kulturelle overbevisninger. Alt afhængig af begivenhederne, der sker, kan personen måske ende med at tro, at de er besat af ånder, aliens, dæmoner eller andre mystiske væsner.

Men lige meget hvordan hver af os forklarer oplevelsen, er sandheden, at nogle af symptomerne, der er normale, er mangel på luft, et pres på deres bryst, mangel på kropslig bevægelse og evnen til at se detaljer i deres omgivelser klart, for eksempel sengen, sengebordet, uret osv. I næsten alle tilfælde opstår episoderne, når personen sover på ryggen.

Før man går i seng

Regelmæssige motion hver dag vil bidrage til mere rolig søvn om natten. Det hjælper også, hvis du mindst en eller to gange om dagen tager en pause fra dit arbejde, lukker øjnene, slapper af og trækker vejret dybt.

Et andet råd er at undgå overdreven koffein og at prøve på at komme udenfor og få noget frisk luft mindst 30 minutter hver aften. Gør en indsats for at have en regelmæssig rutine, så du sover nok hver nat.

Hvad skal man gøre midt i en episode?

Nogle mennesker oplever gode resultater ved at koncentrere sig om at bevæge små muskler, for eksempel deres finger eller deres hals, så de egentlig formår at vække deres krop. Andre fokuserer på at trække vejret roligt, indtil deres krop begynder at få bevægeligheden tilbage. I ethvert tilfælde skal du prøve at forholde dig roligt og se på, hvad der sker for dig gennem logikkens øjne.

Carla MacKinnon* har lidt under denne sygdom siden barndommen. Hun har undersøgt meget indenfor området. Hun siger “Jeg har opdaget, at ved at fokusere på detaljerne i oplevelsen og sammenligne dem med mine undersøgelser kan jeg distrahere min hjerne fra sensationen af frygt og fare. På denne måde kan jeg fjerne den mørke, overvældende kraft, der hersker i sådan en oplevelse.”

Er noget lignende sket for dig før? Bare rolig, du er ikke alene. Og du kan bekæmpe denne skræmmende sygdom.

Billeder af Gabriele Negri

*Carla MacKinnon koordinerer The Sleep Paralysis Project og har udarbejdet en kortfilm kaldet “Devil in the room.” Den blev færdig i Maj 2013. Denne film kombinerer teknikker som stopmotion animation, live actionfilm og projectmapping for at fremkalde og udforske de verdener, der opleves mellem bevidsthed og søvn. Filmen er Carla MacKinnons afsluttende opgave på the Royal College of Art’s Animation. Den er lavet i samarbejde med kunst og teknologi fra Seeper uddannelser.