Social moral: Hvordan det normaliserer vold
Social moral er den grad, hvorpå folk overholder de socialt etablerede moralske principper. Moral er et sæt normer og værdier, som folk bør følge. Sagt med andre ord, overholder vi adskillige regler i vores daglige liv, som vi finder passende med henblik på at omgås andre ordentligt.
Hvad så med social moral med hensyn til vold? Dette ville så være de samfundsmæssige normer, som vi respekterer med formål at undgå, at vold opstår. Hvis vi begynder at observere, hvilke situationer og hvilken opførsel, vi mener, har tendens til at lede til vold, vil vi få et noget præcist billede af, hvad de nævnte moralske overvejelser indebærer.
Teorien om den retfærdige verden
Den retfærdige verdensteori er en meget god indikator for graden af social moral vedrørende vold. Teorien er baseret på den generelle idé om, at folk ønsker at leve i en retfærdig verden. Sagt med andre ord, for at opnå sindsro, er vi nødt til at tro på, at alt sker af en grund.
Hvis vil tildeler specifikke forbrydelser til at være resultat af ren tilfældighed eller dårlig held, betyder det, at vi alle kan ende som ofre. Dette er en lidt foruroligende tanke. På den anden side, hvis vi tildeler ansvaret til andre mennesker (fx. de overfaldte hende, fordi hun var i et skidt nabolag), får det os til at tro, at vi har mindre chance at være offer for vold. (fx. så længe at vi holder os fra farlige steder, så er vi okay).
Denne specifikke opfattelse er baseret på en kognitiv forvrængning. Opfattelsen indebærer en symbolsk omformulering af social kognition og er baseret på følgende præmisser:
- Offeret er selv skyld i det (pga. dumhed eller ligegyldighed): Devaluering, nedgørelse og en negativ rekonstruktion af personen. Vi skaber afledninger om dem, især specifikke ting såsom deres personlighed. Med andre ord, vi skaber forestillingen om, at på grund af hvem og hvad personen er, så giver det mening, at der skete, hvad der skete.
- Offeret opførte sig uforsigtigt. Her giver vi offerets opførsel skylden. For eksempel, hvis nogen får deres pung stjålet i byen, siger folk ting såsom ”Det er byen, du bør være mere forsigtig…’
Retfærdighedsmetoder
Som vi har nævnte, findes der accepterede værdier i samfundet. Der er dog også andre typer værdier, såkaldte ”underjordiske” værdier. Hvorfor kalder vi dem det? Idéen er enkel: Det er værdier, som mange mennesker ubevidst overholder, men ikke udtrykker, fordi de er i konflikt med de accepterede værdier.
Skyes og Matza præsenterede oprindeligt denne idé i deres neutraliseringsteori. Normalt er det de kriminelle, der gør brug af de ovennævnte teknikker. Dette gør de for at dæmpe og formindske konsekvenserne ved deres handlinger.
Der er dog også mennesker, som gør brug af dem til at give deres mening om de faktiske omstændigheder. De gør brug af dem for at retfærdiggøre eller legitimere gerningsmanden.
Teknikker består af følgende:
- Benægtelse af forbrydelsen: ”Det var så lille en sum penge, at man ikke kan kalde det tyveri… Hvis der ikke er nogen på vejen, er det okay at køre for hurtigt.’‘
- Benægtelse af eksistensen af ofre: ”Jeg skader ikke nogen…”
- Fordømmelse af dem, der fordømmer: Politikere stjæler langt mere end befolkningen.
- Appellering til et større motiv: Jeg gjorde det for…
- Nødvendigheden af adfærden: Der var ingen vej udenom det…
- Forsvaret af værdier: Han var ikke en troværdig person…
- Afvisning af retfærdighed: Der er altid nogen, som skal tabe…
- Generalisering af adfærden: Alle gør det…
- Påstanden om en ret: De pinte mig.. Jeg dræbte hende, fordi hun var min.
Beregning af social moral
Du kan opleve eksempler på alle disse teknikker i alverdens virkelige situationer. Det er, når folk skyder skylden på offeret, i stedet for at give gerningsmanden skylden. Derfor har vi ting som forbyggelsesplaner for seksuel chikane, der er rettet mod potentielle ofre. Indirekte skaber det opfattelsen af, at folks livsstil eller beslutninger er årsagen til, at de potentielt vil opleve chikane.
Nogle mennesker lægger ansvaret og skylden for voldelige og anti-sociale handlinger over på offerets opførsel eller beklædning. Fra et moralsk synspunkt, betragter samfundet offerets opførsel som værende en forbrydelse i sig selv. Hvis offeret handler på en måde, som er anset som værende ukorrekt eller upassende, normaliseres gerningsmandens handlinger. Det bliver anset som værende en logisk konsekvens, når det moralsk set slet ikke er det.
Social moral i samfundet er skabt af folks gode opførsel: Mønstre, regler og adfærdsnormer, som alle bør følge. Hvis folk opfører sig på måder, som er anset i samfundet som værende upassende eller ikke at være i overenstemmelse med de etablerede normer, betragtes adfærden som værende årsagen til forbrydelsen. Til tider bliver disse voldelige handlinger anset som det uundgåelige resultat. Forhåbentlig er dette noget, som kommer til at ændre sig med tiden.
