Den smarte måde at håndtere vrede på

Den smarte måde at håndtere vrede på

Sidste ændring: 11 maj, 2017

Vrede og irritation er normale følelser og en del af vores daglige liv. Men nogle gange ved vi ikke, hvad vi skal gøre med vores vrede. Så jeg er vred… hvad gør jeg nu? Vi udtrykker det måske negativt eller positivt; uanset hvad er vrede en følelse, som er svær at kontrollere. Nogle mennesker ved, hvordan de kan kontrollere deres vrede, mens andre bliver overtaget af den.

Ham, som dominerer sin vrede, dominerer sin værste fjende.

-Konfutse-

Den første ting, vi burde gøre, er at tænke over, hvad vi burde gøre med vores vrede. Hvordan vi skal opføre os, når vi skal håndtere sådan en vanskelig følelse. Til at starte med så skal vi vide, hvilken slags person vi er, og hvilken opførsel vi har, når vi er vrede. 

1. Den passive tilgang

Mange mennesker gemmer deres vrede væk uden at være klar over, at de undertrykker den. Dette kan føre til angst grundet manglende luftning af frustrationer. Den positive side er, at de ikke nemt bliver overgearede. Dette giver dem muligheden for at reflektere over deres vrede i stedet for at udtrykke den aggressivt. Denne tilgang er tit set hos folk, som lider af depression.

2.  Den passivt-aggressive tilgang 

Dette er “bombe” tilgangen, hvor vreden er undertrykt, men dybt inde ved personen, at det før eller senere vil eksplodere. Vrede kan også udtrykkes på indirekte måder eller vises gennem underliggende sarkasme.

3. Den eksplosive tilgang

Eksplosive mennesker kan sprænges af vrede i enhver situation og holder overhovedet ikke tilbage. Deres tolerance er meget lav, og når de står over for en frustrerende situation, så slår de ud. De sårer indtil, at de føler sig lettede og frigjorte. Det er disse mennesker, som har brug for at slå i et bord, slå i væggen, eller råbe sårende ord. 

4. Vinderens tilgang

Dem, som bruger vinderens tilgang, udtrykker deres vrede verbalt. De gør dette efter fuldt ud at forstå det, som gjorde dem vrede og hvorfor. På denne måde kan de udtrykke dem selv overfor den rette person uden at være aggressive. 

Hvad er din tilgang? Når du ved det, så kan du overveje hvilken strategi du vil bruge, når du bliver vred. Glem ikke, at når vi er vrede, så handler vi uden at tænke. Derfor er det nødvendigt at reflektere først. Når du kender din tilgang, kan du begynde at designe din strategi baseret på disse trin:

1.  Lav et forhør af din vrede

Hvorfor er jeg vred? Har jeg en god grund? Hvad burde jeg gøre nu? Disse spørgsmål burde du stille din vrede. Hvis du tænker over det grundigt, er der måske ikke en god grund bag den. Eller i det mindste ikke en, som kan gøre den så vigtig. Mange gange kan vi komme videre fra det, som gør os vrede, men hvis ikke så kan vi i det næste trin finde den bedste måde at fortsætte på:

2. Giv slip på din vrede

Undertryk den ikke! Dette er ikke godt og vil kun resultere i, at du med  tiden bliver ude af stand til at indeholde din vrede. Du vil ende op med at eksternalisere det.  At tale med nogen, råbe højt, løbe en tur er blandt andet måder, der kan bruges til at give slip på vreden. Find din måde! Vi er alle forskellige; hvad er din måde til at slippe din vrede fri på?

3. Udtryk din vrede med ord

Hvis vi taler med nogen om det, der gør os vrede, så vil vi være i stand til at falde ned. Vi vil være i stand til at lufte vores frustrationer.  Vi burde ikke lade vreden bygges op inden, helt alene, fordi måske tager vi fejl! Den person som lytter til os, kan måske se situationen fra et anderledes perspektiv. De kan hjælpe os med at se det som det, det er.

4. Vælg det rette øjeblik og sted

Når vi er vrede, så er det værste, nogen kan sige, at vi skal slappe af. Så hvis en anden er vred, så giv dem plads! Vrede er meget smitsomt, og hvis du prøver at fikse det, ender du måske selv med at blive vred. Netop derfor skal du forlade situationen. På et andet tidspunkt og i et andet øjeblik, når tiden er inde, kan du tale med den person, så de kan slippe noget af deres frustration fri.

5. Din krop kæmper også!

Selv når vi har forladt vores vrede mentalt, så har vores krop måske ikke. Vores krop kommunikerer også med vores følelser og tager længere tid om at slå fra. Derfor er det, når vi ikke er vrede længere, at vores ansigt eller krop måske stadig viser tegn på vrede. Når dette sker, burde vi gå eller løbe en tur eller være aktive, så vi fysisk kan frigive vores vrede. Lade det forlade vores kroppe på enhver måde.

Så nu… ved du, hvad du kan gøre med din vrede? Den første ting, du burde gøre, er at finde din tilgang. Hvilken en er det? Så kan du vælge en strategi at følge. Den mest effektive strategi er at være i stand til at tale med nogen. Men husk, at du først burde gøre det, når du er faldet ned igen. I midten af din vrede er du anspændt. Du kan forårsage smerte hos dem, du elsker, selvom det ikke er din mening.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.