Sleeper effekten: At påvirke andre over tid
Når vi forsøger, at overtale en anden person, forsøger vi reelt set at få dem til at gøre, føle eller tænke noget helt specifikt. Men hvad sker der som regel, når der er gået et stykke tid? Effekten af vores passionerede overbevisning vil stille og roligt dale. Det er sleeper effekten.
Heraf, bliver sandsynligheden for, at de fortsat vil gøre, tænke eller føle det, som vi overbeviste dem om, større og større for, at de vil falde ud af det. Dog er det ikke altid, at netop dette sker. Til tider vedbliver forandring hos personen, som vi har overbevist eller overtalt.
Nogle gange sker det modsatte faktisk. Dette er, hvad man indenfor sociologien kalder ‘‘sleeper effekten.”
Til tider er vi direkte modtagelige for et nyt budskab, idét vi støder på det. Men dette er ikke, hvad der sker i de fleste tilfælde. Sleeper effekten beskriver, at nogle budskaber først bliver ”godtaget”, som tiden går. Det er endda helt normalt, at vi ofte glemmer, hvem det var, der introducerede os til budskabet til at starte med.
Idét, at vi glemmer, hvem det var der delte budskabet med os, vil budskabet, til tider, stille og roligt, øge dets indflydelse på os. Dette kan ende med, at vi ændrer vores holdning.
Varigheden af overbevisende budskaber i sleeper effekten
Det mest effektive og optimale øjeblik for et overbevisende budskab og at ændre vores holdning på, er direkte efter, at budskabet eller beskeden er blevet ”udsendt.” Effektiviten og gennemslagskraften af budskabet vil forblive så længe, at vi, som personer, husker det.
Det er netop derfor, at jo længere og mere et budskab bliver behandlet hos individet, desto længere vil overbevisningen vare.
Men hvordan behandler vi så et nyt budskab? Behandlingen af et nyt budskab vil ofte være afhængig af vores kognitive investering i budskabet. Dette vil sige, at det afhænger af antallet af kognitive ressourcer, vi bruger på budskabet.
Jo flere ressourcer, desto større chancer er der for, at budskabet har tilbøjelighed til at forblive i vores hukommelse. Disse kognitive ressourcer består eventuelt af at være mere opmærksom på budskabet, forsøge på at forstå budskabets indhold.
Udover det, består ressourcerne også af at reflektere over det, gentage det, snakke om det, sammenligne det med andre budskaber samt at have adgang til budskabet osv.
Sleeper effekten
Til tider sker det, at et budskab først rammer os lang tid efter, at vi oprindeligt har modtaget det. I modsætning til forventninger, som vi har set i det foregående afsnit, kan forandringer, som følge af budskabet, tage lang tid før de bliver manifesteret.
Ofte skal der specifikke omstændigheder til for, at effekterne af overbevisningen eller overtalelsen finder sted hos individet:
- Indholdet af budskabet og diverse tegn bør helst påvirke adfærdsændringen separat. Derudover bør budskabets indhold og diverse tegn ikke have indflydelse på hinanden. Tegnene er komposeret af alt, hvad der ikke er med til at udgøre budskabets indhold, men som stadig bliver efterbehandlet. Troværdighed er et godt eksempel på en af disse ting.
- Modtagerne af budskabet bør først lave en omhyggelig analyse af budskabet. Hvis meddelsen eller budskabet består af et stykke tekst, bør modtagerne af dette først gennemlæse det med omhygge. Hvis, på den anden side, at budskabet er verbalt, bør modtagerne af det først lytte grundigt til det samt forstå, hvad indholdet er. Udover, at analysere det grundigt, er modtagerne nødt til at blive overbevist af det. Derefter vil de lagre det i deres hukommelse.
- Modtagerne bør også modtage et negativt tegn i sammenhæng med budskabet, efter at være blevet overbevist af det i første omgang. Et godt eksempel på dette kan være, at efter at have haft en positiv og overbevisende samtale med en journalist, så finder vi ud af, at han har et dårligt omdømme. Dette vil gøre, at vi afviser budskabet, som følge af dette.
- Over tid bør modtagerne af budskabet så begynde at glemme dette negative tegn i større omfang, end de vil glemme indholdet af budskabet. Ergo, vi fortsætter med at huske budskabet, men vi glemmer, hvem der delte det. Hvilket, i denne situation, var den utroværdige journalist.
Sleeper effektens mange forskellige anvendelser
Sleeper effekten er meget brugbar, hvis vi ønsker at overtale mennesker, som umiddelbart virker meget modarbejdende eller tøvende. Effekterne af succesfuld overbevisning varer, som regel, omkring seks uger.
Når vi støder på reklamer, som ønsker, at sælge et produkt til os, husker vi ofte indholdet af reklamerne længere, end vi husker mærket eller firmaet bag reklamen. Vi glemmer endda de mennesker, som var med i reklamen. Det er derfor, at, afhængigt af dine interesser og behov, kan du enten forsøge dig med at undgå Sleeper effekten eller forstærke den.
Specialister og eksperter på området overvejer, at en dissociation mellem budskabet og budskabets kilde opstår over tid. Det sker, når Sleeper effekten opstår. Det er grundet dette, at visse mærker og firmaer vælger at introducere umiddelbart ens budskaber i specifikke perioder og intervaller.
Dette er tilstrækkeligt til at stimulere vores hukommelse nok til, at vi ikke bare glemmer deres produkt. Heraf, formår de altså at undgå, at Sleeper effekten tager fat. Det er også grundet dette, at der ofte bliver brugt den samme skuespiller i et enkelt mærkes reklamefilm.
Hvis du glemmer, hvem de er, så mister de deres troværdighed. Og hvis det altså hele tiden er den samme person, du ser, så er du mere tilbøjelig til at skabe et lille bånd til personen.
Hvornår er det bedst at bruge Sleeper effekten?
I modsætning til dette, er det under andre omstændigheder mere favorabelt, hvis vi glemmer kildens troværdighed, især hvis kilden har lav troværdighed. I disse tilfælde giver det meget mening, hvis man ønsker, at Sleeper effekten skal tage fat.
Denne metode gør politikere ofte brug af, grundet deres ofte negative omdømme. Det er netop derfor, at man kan opleve, at deres politiske budskab bliver spredt med store mellemrum. De gør dette af den grund, at ved at sende deres budskaber med store pauser så glemmer man kilden, men ikke indholdet.
