Skønheden og Udyret - En opdatering af en klassiker

For nyligt er Skønheden og Udyret tilbage på den store skærm, denne gang i en live-udgave. Instrueret af Bill Condon, medvirker der skuespillere som Ewan McGregor, Ian McKellen og Emma Thompson. Emma Watson spiller rollen som Belle og Dan Stevens er Udyret.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Leah Padalino

Sidste ændring: 07 oktober, 2022

Skønheden og Udyret er oprindeligt en fransk historie, som har en vis relation til myten om Psyche og Amor fra den latinske klassiker Det Gyldne Æsel. I dag kender vi den selvfølgelig takket være Disney filmen fra 1991.

Disney prinsesser

I 90’erne var verden tosset med Disney prinsesser. De fleste af dem er fra dette årti, selvom et par af dem allerede var veteraner. For eksempel Snehvide og Tornerose. Sandheden er, at hvis vi sætter prinsesserne i kronologisk rækkefølge, kan vi se den store udvikling, de har gennemgået.

De fleste af disse prinsesser, især de tidlige af dem, passede ind i billedet på den idéelle husmor. De var unge, smukke og nød huslige pligter, præcis som deres tids perfekte kvinde. De havde alle sammen en masse ting tilfælles: En hård fortid (de har alle mistet enten deres mor eller far), en omskiftelig situation og en lykkelig afslutning med deres prins. Det tog Disney rigtig lang tid at blive klar over, at de er nødt til at opdatere disse historier. Ændringerne skete meget langsomt.

Konceptet om skønhed

Belle blev den første, der var (en lille smule) anderledes end sine forgængere. Belle var speciel, fysisk set. Hun var en smuk ung kvinde, men ikke en uopnåelig Snehvide. Hun lignede mere end almindelig dødelig. Valget af hendes hårfarve, kastanjebrun, var et af de mest betydningsfulde. Sammen med hendes brune øjne ville det være med til at ændre idéen om, hvordan skønhed ser ud.

Kastanjebrun er den glemte hårfarve. Bare tænk på, hvad du ser på skærmen og hører om i poesi og sang. Selv i reklamer for hårfarve ser du sjældent en kastanjebrun. Som regel, når folk vil vise skønhed, bruger de blond eller sort hår, og somme tider endda rødt (selvom det er mindre almindeligt). Kastanjebrun findes nærmest ikke.

Belles oprindelse

Belle bor i en lille fransk landsby. Et sted, hvor folk ikke har meget tilovers for at læse. Men der er intet bedre for Belle end at læse. Derfor bliver hun endda kaldt sær. At læse lader hende forlade sit landsbyliv for en stund og se andre verdener og udvide hendes horisont. Belle er en pige, der har behov for at vide alt.

Som vi ser, er Belle en klog, selvsikker pige, der bryder lidt med tidligere tiders Disney stereotyper. Men naturligvis ville vi ikke tale om en 90’er Disney prinsesse, hvis hun ikke havde sin prins. Her er Belle ingen undtagelse. Selvom formålet med filmen var at vise styrken i indre skønhed, så viser den stadig en prinsesse, der får sin lykkelige slutning med en prins, der, selvom han var et udyr, ændres tilbage til en smuk ung mand.

Skønheden og Udyret – en ny tilgangsvinkel

Der er ingen tvivl om, at hensigten med denne film var god nok. Det, vi lærte (eller næsten lærte) af den, er, at skønhed er indeni. Belle forelsker sig i Udyret for den, han er, på trods af hans udseende. Jeg tror, at vi må tage transformationen af Udyret som en repræsentation af hans sande jeg, en afspejling af hans indre skønhed. Skønhed, udover at være subjektivt, afhænger også til dels af, hvordan en person er indeni.

Sandheden er, at Disney går fremad med deres repræsentation af kvinder i nyere film. Men det, der er virkelig interessant i den nye 2017 udgave af Skønheden og Udyret, er, at den indeholder nogle små ændringer, der giver den gamle historie et nyt look.

Det var uundgåeligt, at denne nye version ville minde os om dens animerede søster. Visuelt er lighederne unægtelige, fra kostumerne og valget af skuespillere til bagrunden og slottet. Oven i det så er soundtracket fra 90’erne næsten uændret.

Tro mod den originale

Denne nye version har vist en tydelig respekt for dens forgænger. Når filmproducere beslutter at lave en ny udgave af en klassiker, er de nødt til at huske på, at publikum stadig elsker den forrige udgave. Somme tider kan producere gå til den anden ekstrem og skabe noget fuldstændigt andet, langt fra den oprindelige idé.

Skønheden og Udyret følger hovedplottet og tilføjer nogle elementer, der forklarer mangler i den animerede version. Et eksempel på dette er forklaringen på, hvad der skete med Belles mor, som bringer os lidt tættere på Belle og giver os mere medfølelse med hende og faren.

På den anden side, så inkluderer den et antal sorte skuespillere, som er iblandt de hvide, som helt normalt. Nogle har endda accenter, som vi ikke normalt associerer med sorte mennesker, såsom Madame de Garderobe, der har en italiensk accent. Dette demonstrerer tydeligt, at hudfarve ikke nødvendigvis er forbundet med ens herkomst.

På samme måde, så ser vi mange forskelligfarvede par, som den førnævnte Madame de Garderobe og hendes mand, Master Cadenza. Eller Lumiére, den legendariske lysestage, og hans elskede Plumette, der også er sort.

LeFou

Ydermere, så opdager vi også i løbet af Skønheden og Udyret, at LeFou (hvilket betyder fjolset) virkelig har ændret sig siden 90’erne. I den gamle film var han en person, der levede op til sit navn. Han var i virkeligheden en af Gastons undersåtter. Vi ser nu, at hans hengivenhed overfor Gaston måske går endnu dybere, og at han måske ikke er så skør, som han virker.

Der er en meget vigtig scene, hvor Madame de Garderobe klæder tre unge mænd på som kvinder. To af dem er utilfredse, men en af dem virker godt tilpas og smiler taknemmeligt. Det er meget subtilt, men vigtigt på samme tid. Derudover, i slutningen af filmen, ser vi, hvordan Gaston ender med at danse med LeFou, og de virker begge to glade for det. På denne måde normaliserer de, hvad der burde være normalt, og bekræfter, at skønhed er indeni.

Det er lige meget hvilket køn eller race, du er. Det er alt sammen ligegyldigt. Kærlighed går udover alt det og overvinder alt, der kunne være en barriere. Jeg mener, at denne nye udgave at Skønheden og Udyret er vigtig. Det var nødvendigt at inkludere alle disse forskellige typer forhold i en klassisk film, der handler om kærlighed på trods af udseende. Det er et lille, men vigtigt, skridt. Hvis vi fortsætter på denne måde, så vil det måske en dag ikke længere være nødvendigt at være “smuk” for at være en Disney prinsesse.