Hvad ved du om skizoid personlighedsforstyrrelse?
Skizoid personlighedsforstyrrelse er et generelt mønster, hvor man fjerner sig fra sociale forhold og har et begrænset udvalg af udtryk for følelser i interpersonelle situationer. Dette mønster begynder i voksenalderen og vises i forskellige sammenhænge.
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse mangler et ønske om intimitet. De er ligeglade med muligheder for at udvikle tætte forhold og får ikke stor tilfredshed ved at være en del af en familie eller en anden social gruppe.
De foretrækker at bruge tid alene, i stedet for at være sammen med andre mennesker. De er ofte socialt isolerede eller “enspændere”. De vælger næsten altid individuelle aktiviteter eller hobbyer, der ikke involverer interaktion med andre.
Disse mennesker foretrækker mekaniske eller abstrakte opgaver, såsom computer eller matematiske spil. De kan have lille interesse i at få seksuelle oplevelser med andre mennesker og nyde få eller ingen aktiviteter.
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse føler normalt mindre sensorisk, kropslig eller interpersonel fornøjelse fra aktiviteter som at gå på en strand ved solnedgang eller have sex.
Disse personer har ikke tætte venner eller fortrolige, med den mulige undtagelse af en nær slægtning. De virker ofte ligeglade med anerkendelse eller kritik af andre. De kan være uvidende om de normale finesser af social interaktion.
Derudover reagerer de ofte ikke tilstrækkeligt på sociale signaler, så de virker socialt uhyggelige eller overfladiske og selvoptagede.
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse har få venskaber, ser andre sjældent og bliver sjældent gift.
Generelt har de en meget afdæmpet indstilling, uden synlig følelsesmæssig reaktivitet. De reagerer sjældent med gestus eller ansigtsudtryk som at smile eller nikke. De hævder, at de sjældent oplever stærke følelser som vrede eller glæde.
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse har ofte begrænsede følelser og synes kolde og fjerne. Men under meget ekstraordinære omstændigheder, hvor de føler sig komfortable og oprigtige, kan de genkende, at de har smertefulde følelser, især relateret til sociale interaktioner.
Hvordan diagnosticeres skizoid personlighedsforstyrrelse?
Diagnostisk og statistisk manual for psykiske lidelser (DSM-V) præsenterer følgende diagnostiske kriterier for denne lidelse:
A. Dominant mønster af løsrivelse i sociale forhold og lille variation af udtryk for følelser i interpersonelle sammenhænge, som begynder i de tidlige stadier af voksenalderen og er til stede i forskellige sammenhænge. Det manifesteres af fire (eller flere) af følgende:
- De ønsker eller nyder ikke intime forhold, herunder at være en del af en familie.
- De vælger næsten altid ensomme aktiviteter.
- Viser ringe eller ingen interesse for at have seksuelle oplevelser med en anden person.
- De nyder dem selv med lidt eller ingen aktivitet.
- De har ingen tætte venner eller fortrolige andre end deres nærmeste slægtninge.
- De er ligeglade med ros eller kritik fra andre.
- De er følelsesmæssigt kolde, med løsrivelse eller monotone følelser.
B. Det forekommer ikke udelukkende med skizofreni – en bipolar lidelse eller en depressiv lidelse med psykotiske træk – eller en anden psykotisk lidelse eller en autismespektrumforstyrrelse. Det kan ikke tilskrives de fysiologiske virkninger af en anden medicinsk tilstand.
Når følelser mislykkes
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse kan have særlige problemer med at udtrykke vrede, selv som reaktion på direkte provokation. Dette bidrager til indtryk af, at de mangler følelser eller “blod i deres årer”.
Nogle gange ser det ud til, at deres liv mangler retning, og det kan virke, som om de “driver den af” med hensyn til deres mål. Disse personer reagerer ofte passivt på ugunstige omstændigheder og har svært ved at reagere tilstrækkeligt på vigtige begivenheder i livet. De er også:
- Uden venskaber, sex eller ægteskab: På grund af deres manglende sociale færdigheder og manglende ønske om seksuelle oplevelser har personer med skizoid personlighedsforstyrrelse få venskaber. De mødes sjældent sammen med andre og bliver ofte ikke gift.
- Arbejder bedre i social isolation: Arbejdsindsats kan påvirkes, især hvis interpersonel deltagelse er påkrævet. Men personer med denne lidelse kan klare sig godt, når de arbejder under sociale isolationsbetingelser.
- Nogle gange mister de kontakt med virkeligheden: Specielt som reaktion på stress kan mennesker med denne lidelse opleve korte psykotiske episoder (varende fra minutter til timer). I nogle tilfælde kan skizoid personlighedsforstyrrelse forekomme forud for vildforstyrrelser eller skizofreni.
Mennesker med denne lidelse kan undertiden udvikle en alvorlig depressiv lidelse. Denne lidelse falder oftest sammen med skizotypiske, paranoide og undgående personlighedsforstyrrelser.
Personer med skizoid personlighedsforstyrrelse oplever sjældent stærke følelser som vrede og glæde
Skizoid vs skizotypisk
Lad os lave en vigtig differentiering. En person med skizoid personlighedsforstyrrelse er ikke den samme som en skizotypisk person. Skizoid personlighedsforstyrrelse adskiller sig fra den skizotypiske slags, fordi der i de førstnævnte ingen kognitive og perceptuelle forvrængninger er.
Således har de i den skizotypiske personlighedsforstyrrelse, ud over at have interpersonelle og sociale mangler, excentrisk eller “mærkelig” adfærd.
Skizotypiske mennesker oplever mærkelige overbevisninger eller magisk tænkning, som påvirker deres adfærd og ikke passer til kulturelle normer. De har også usædvanlige perceptuelle oplevelser, såsom kropslige illusioner eller paranoide ideer.
Bibliografi:
Grossman, Seth & Millon, Carrie & Meagher, Sarah & Ramnath, Rowena. Trastornos de la personalidad en la vida moderna. Primera edición 2001, segunda edición 2006. Barcelona: Editorial Masson & Elsevier.
American Psychiatry Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), 5ª Ed. Madrid: Editorial Médica Panamericana, 2014.
