Silvio Rodríguez’ tekster giver stof til eftertanke

september 26, 2018 i Anekdoter 0 Delt
Silvio Rodríguez er en cubansk singer-songwriter

Silvio Rodríguez er en musiker, der har leveret underholdende koncerter i mere end 70 år. Den cubanske singer-songwriter fortsætter med at fylde koncertsteder med sine tankevækkende og provokerende tekster. Hans sange er fyldt med allegorier og metaforer. Han har også skrevet sange med politiske budskaber, og nogle gange kan de forstås på flere måder.

Silvio Rodríguez er en af grundlæggerne af den cubanske musikbevægelse, Nueva Trova, der brød frem efter den cubanske revolution. Nueva Trova kombinerer traditionel popmusik med progressive tekster, fulde af politiske budskaber. Teksterne i denne musikgenre skal “løsrive mennesker fra hverdagens banaliteter og rette fokus mod principper som socialisme, uretfærdighed, sexisme, kolonialisme, racisme og andre lignende emner.”

Det er svært, hvis ikke umuligt, at sige, hvilke af Silvios tekster, der er de bedste. Han har trods alt lavet musik i fire årtier og produceret mere end 500 sange. Her er nogle af hans mest slående teskter.

Silvio Rodríguez vil have dig til at tænke

Silvio Rodríguez’ revolution

De siger, at de vil slæbe mig over stenene, når revolutionen braser sammen. De siger, de vil smadre mine hænder og min mund, at de vil flå mine øjne og tunge ud. Det er denne tåbelighed, der gav mig liv. Tåbeligheden af at leve uden en pris.”
Del

Silvio Rodríguez forsvarede altid den cubanske revolution, hvilket også fremgår tydeligt i hans tekster. I denne tekst sætter han spørgsmålstegn ved revolutionens pris. Han ved, at folk har lidt store tab på grund af revolutionen. Han ved også, at de kommer til at miste mest, når revolutionen er slut. Han fortæller os, at han accepterer sin position og forsvarer den, på trods af konsekvenserne.

På den anden side, viser teksten Silvios afvisning af kapitalisme, og hvordan den giver alt en pris. Han er ligeglad med, om han bliver anset som et fjols, fordi han ved, at det, folk ser som tåbeligt, skifter fra tid til tid. Dette fremgår i disse vers: “If knowledge isn’t a right, surely it will be a left” og “I live to ask. Knowing can’t be a luxury.”

Silvio Rodríguez og kærlighed

“Verden, en dag om året. Hvor mange kærester giver deres hånd i ægteskab uden at se distancer, hegn, hav eller lange år med fordomme foran sig. De ser skønhed. Kærlighed gør dem glade, og de har altid gode ting at sige om kærlighed.”

Mange af Silvio Rodríguez’ sange handler om kærlighed. Det fremgår dog ikke altid klart, om Silvio refererer til romantisk kærlighed. Et eksempel er “Min kærlighed har ikke brug for grænser. Ligesom foråret ikke foretrækker en specifik have.” I denne tekst ser det ud til, at Silvio taler om kærlighed til menneskeheden eller lande.

Noget, der trods alt står meget klart, er, at han tror på kærlighed, som skaber. Eksempel: Kun kærlighed kan forvandle jord til et mirakel.” I sine tekster viser han, at kærlighed kan alt. “Lad os fortsætte med at elske, på trods af alt. Kærlighed er den sande kraft blandt alle kræfter.” Med få ord fortæller Silvio, at “Kærlighed er som en violin. Musikken stopper en gang i mellem, men strengene husker den forevigt.”

Hvad taler Rodríguez om?

“Jeg foretrækker at tale om det umulige. Vi ved allerede alt for meget om det mulige.”
Del

Silvio bruger ikke tid på at fortælle os, hvad vi i forvejen godt ved. Han gider ikke skrive sange, der bekræfter, hvad folk “tror”, de ved. Rodríguez vil have os til at overveje og genoverveje. Han taler også om håb, og om hvordan fremtiden kan blive bedre.

I et af sine mest kendte vers siger Silvio: “Jeg håber, at regn stopper med at være et mirakel, der pibler ned af din krop. Forhåbentligt kan månen stige uden dig. Må jorden ikke kysse dine skridt.” Det virker som en form for kritik. Det er måske en leder, der har skuffet ham eller et andet land. Det er måske så simpelt som hjertesorger, som musikeren selv har bekræftet.

Hvem er Silvio Rodríguez?

“Måske er det et dårligt tidspunkt, eller måske er jeg forvirret. Jeg er alt, hvad folk tror, jeg er. Stop med at dømme mig.”
Del

Vi har en tendens til at sætte folk i bås. Vi kan godt lide, at generalisere, og vi glemmer, at mennesker er forskellige. Silvio prøver at slippe af med den generalisering. Men denne tekst, viser han, at han er alt, hvad folk kalder ham, men han er også meget mere. Han beder os om at droppe de båse, vi sætter hinanden i, og indse, at vi alle er unikke.

Til sidst vil vi blot pointere, at disse kun er få fortolkninger ud af mange af Silvio Rodríguez’ tekster. Hans sange giver mulighed for reflektering. Teksterne kræver en kritisk tankegang, og de skal forstås som del af en kontekst. Vi vil afslutte artiklen med et sidste vers: “Kun det værste læres hurtigt. Det smukke koster os livet.”

Fra internettet