At se verden gennem en maske: Den psykologiske indvirkning
Nogle mennesker begynder at se verden gennem en maske og det kan blive til en almindelig del af mange personers liv i en længere tidsperiode.
Hygiejnisk, kirurgisk, FFP1, FFP2, FFP3… vores sprog er blevet “beriget” med begreber, vi ville ønske, vi aldrig havde behøvet at lære. Den nuværende realitet dikterer dog vores sprog og har også en bemærkelsesværdig psykologisk indvirkning.
Nogle personer fortæller os, at vi skal følge “eksemplet fra Asien”, hvilket betyder at imitere japanere, kinesere og koreanere i deres regelmæssige anvendelse af masker som en strategi for at undgå smitte.
For denne store folkegruppe er det faktisk ikke en pligt eller et nyt adfærdsmønster. Tværtimod er det et resultat af noget, som er blevet integreret i deres kultur for længe siden.
På den ene side, anser de det som mangel på respekt blot at have en almindelig forkølelse og smitte andre ved at dele de samme områder som dem. Den anden faktor er forureningen i de store asiatiske byer og de meget fine støvpartikler, som nogle gange kommer fra Gobi-ørkenen. Det er en del af deres hverdag at bruge en maske.
I direkte kontrast, er ordet “maske” noget, som har skabt panik og uro, i den vestlige verden, når vi har hørt de modstridende ord fra officielle kilder om, hvor vidt disse genstande er anbefalet til anvendelse af den almene befolkning. Vi ser nu, at det vil være en tilbagevendende og nødvendig genstand i den kommende tid.
Verden gennem en maske, hvordan kan det påvirke os?
Verden gennem en maske ser ikke almindelig ud. Den er ubehagelig, fremmed og stemmer ikke overens med vores normale dagligdag. Det er derudover ikke kun masken, men også det faktum, at den er dukket op sammen med handsker, håndsprit og i nogle tilfælde endda visir.
Noget, som var en normal genstand for sundhedspersonale, er nu lige så grundlæggende og essentielt for mange almindelige mennesker, når det skaber en barriere, der kan hjælpe med at beskytte liv. Men det kan have en psykologisk effekt på vores liv.
Selvom anvendelse af maske ikke er anbefalet hos den almene befolkning i Danmark, er der stadig mange, der overvejer, hvor vidt de kan hjælpe i forebyggelsen af at blive smittet med COVID-19 under den nuværende pandemi.
Usikkerhed og frygt: Hvad hvis jeg ikke bærer en maske? Hvad hvis jeg ikke kan købe en? Hvad hvis den ikke beskytter mig?
Tvivl, overvejelser og bekymringer. Disse ledsager vores hverdag og øger angst hos mange mennesker. Frygten for at få coronavirus får os til at tage beskyttende forbehold, som indebærer mere end blot at vaske hænder og holde afstand.
I mange lande er folk allerede begyndt at bruge mundbind i hverdagen, når de bevæger sig udenfor huset. Mangel på dem på apotekerne og andre steder øger dog personers rastløshed, frygt og besættelse af at få dem.
På grund af mangel på dem på markedet, er mange begyndt at lave dem selv. Anvendelse af hjemmelavede stofmasker kan dog forårsage endnu mere bekymring. Hvorfor? Fordi vi frygter, at det er meget svag beskyttelse og at vi ikke er ordentligt beskyttet. Dette kan også føre til angst i visse situationer.
Vores virkelighed har ændret sig, når vi ser verden gennem en maske
At se verden gennem en maske efterlade en aftryk i vores sind og fortæller os, at alt har ændret sig. Når man bærer en maske, ser livet ikke længere ud, som det plejede. Alt synes underligt forvrænget.
Vi ved, at alt dette vil være midlertidigt. Vi tror på, at efter et stykke tid, vil denne virus, der dukkede op så uforventet, gradvist miste sin virulens. Vi går som det sidste ud fra, at forskere vil udvikle behandlinger og vacciner til at bekæmpe den og så vidt muligt hjælpe os til at vende tilbage til vores hverdag.
At se folk med mundbind på viser dog tilstedeværelsen af virussen. Det gør den åbenlys og minder os om, at vi skal “beskytte os selv mod fjenden”.
Realiteten kan have forskellige virkninger på os alle. Nogle personer vil acceptere den som normal. Men andre vil tage masker på med angst og uro, ude af stand til at vænne sig til denne nye vane, men føle behovet for at bruge dem.
Masker stopper ikke pandemien, men de filtrerer frygt
Direktøren for Verdenssundhedsorganisationen, Tedros Adhanom, sagde, at han var bekymret over den udbredte anvendelse af masker hos den almene befolkning. Denne næsten desperate søgen efter at finde dem betyder, at dem, som virkelig har brug for dem, ikke har nogen.
Industrier i alle lande er dog begyndt at lave dem. Indenfor kort tid vil hvert land kunne opfylde efterspørgslen ved at lave dem selv og det vil være nemmere at købe dem på apoteker. Vi må dog ikke ignorere det åbenlyse faktum, at masker ikke stopper pandemier. De stopper ikke virussen 100%. De filtrerer dog vores frygt.
Verden gennem en maske ser besynderlig ud og har forandret sig betydeligt. Flere mennesker ønsker dog at bruge dem for at føle sig mindre bekymrede og for at have beskyttelse foruden alle de andre forebyggende forbehold.
Som konklusion, ved vi ikke, hvor længe effekterne af den nuværende pandemi vil vare ved. Vi ved heller ikke om anvendelsen af disse beskyttende masker vil være midlertidig eller om vi alle sammen vil ende med at bruge dem i bestemte situationer.
Én ting er dog indiskutabel. Livet ændrer sig på de mest uventede tidspunkter og vi må være forberedt på at tilpasse os til nye situationer.
