Sådan kan man tale med børn om skilsmisse

Det er ikke let at forklare en skilsmisse for sine børn. Disse råd kan hjælpe dig igennem denne udfordrende situation.
Sådan kan man tale med børn om skilsmisse

Sidste ændring: 01 juli, 2021

Engelske kritiker og forfatter, Graham Greene, sagde: “Der er altid et tidspunkt i barndommen, hvor døren åbner sig og lader fremtiden komme ind. Denne dør findes, men nogle gange åbnes den for hurtigt. For eksempel ved vi, som forældre, måske ikke, hvordan vi kan tale med børn om skilsmisse, fordi de kan være for unge og uskyldige til det.

En skilsmisse er en situation, som også påvirker børn. En af de største bekymringer, man har som voksen, når man skal skilles, er, hvordan man fortæller det til børnene.

Hvornår skal man sige det, og hvilke ord skal man bruge? Og måske allervigtigst, hvordan svarer man på deres spørgsmål? Psykolog, Monica Cruz, en autoritet på dette område, giver nogle gode råd til, hvordan man taler med børn om skilsmisse.

Separation og skilsmisse vises som hjerte, der rives itu, med familie indeni

“Børn bør altid vise stor overbærenhed over for voksne mennesker.”

-Antoine de Saint Exupéry-

Bliv først enige

Det er en god idé, at man, som skilsmisseforældre, kommer til en enighed om, hvad man vil fortælle børnene. Derudover bør man sammen fortælle børnene om skilsmissen, hvis det overhovedet er muligt. Det er vigtigt, at forældrene øver sig i forvejen.

Det er altafgørende at bevare roen, også selvom situationen bliver vanskelig. Hvis den ene begynder at blive vred, er det faktisk bedst at udskyde snakken til et andet tidspunkt.

Fortæl børnene sandheden

Forældre og grædende barn er eksempel på at fortælle børn om skilsmisse

Det er bedst at undgå at lyve. Børn er generelt egocentriske  (især før 6-7 års alderen). Som sådan har de tendens til at bebrejde sig selv, hvad der sker for dem. Det er yderst vigtigt, at man forklarer, hvad der foregår, i klare og konkrete termer.

På denne måde er det mindre sandsynligt, at børnene vil finde på historier til at forklare den information, de mangler.

Tillid frem for alt

En skilsmisse er aldrig nem, men det er vigtigt, at børnene har tillid til, hvad forældrene fortæller dem. Det er den bedste måde at få dem til at forstå, at beslutningen er endelig. 

Cruz foreslår, at man fortæller børnene, at man, dengang man fandt sammen, elskede hinanden meget højt og derfor besluttede at starte en familie. Som tiden gik, kunne man dog ikke enes så godt som i begyndelsen, og man indså, at man ikke kunne være glade sammen.

“I dine lykkeligste barndomsminder, er dine forældre også lykkelige.”

-Robert Breault-

Nedgør aldrig din tidligere partner, når du vil tale med børn om skilsmisse

Det er vigtigt ikke at nedgøre sin tidligere partner. Man kan fortælle børnene, at man har skændtes meget på det sidste. Det betyder dog ikke, at man skal fornærme eller bebrejde sin partner.

Hvis man nedgør den anden, komplicerer man blot situationen yderligere. Den information hjælper ingen. Og hvad værre er, kan børnene komme til at fejltolke det, så der opstår spændinger. Sig aldrig ting som “han vil have, at jeg flytter” eller “hun forlader mig”.

Mor, der krammer sit barn

Forklar, at I begge har gjort alt, hvad I kan

Det er ikke nogen dårlig idé at fortælle sine børn, at man har forsøgt alt. Med det mener vi, at begge parter har forsøgt at holde familien samlet, men i sidste ende gik det ikke.

Dette er en måde at hjælpe børnene til at acceptere, at skilsmissen ikke var en impulsiv beslutning. Hvis de tror det, vil de muligvis tro, at der er mulighed for at lave det om. Det er derfor, det er så vigtigt at fortælle dem sandheden. De vil forstå, at de voksne har taget en beslutning, som er bedst for alle.

Flere ting, man bør huske på, når man vil tale med børn om skilsmisse

Det er vigtigt, at børnene forstår, at:

  • De ikke er skyld i det, som er sket. Tingene har simpelthen bare ændret sig.
  • De må gerne græde og udtrykke deres følelser. De behøver ikke lade, som om intet er hændt.
  • Det er vigtigt at høre deres mening. Man kan endda spørge, om de havde set det komme, eller lagt mærke til, at tingene var anderledes, end normalt.

Det er derudover vigtigt at forklare dem, hvad der kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Med andre ord er det, hvorvidt I bliver ved med at være en familie, og hvor meget tid, børnene skal være sammen med henholdsvis far og mor. Dette vil gøre dem mindre ængstelige.

Til sidst er det vigtigt at spørge om og være sikker på, at børnene har forstået det hele. Hvis de har spørgsmål, er det vigtigt at besvare dem.

Som man kan forvente, er det ikke nemt at skulle tale med børn om en forestående skilsmisse. De kan benægte, blive vrede eller blive tavse. Hvad end, der sker, er det vigtigt for dem at forstå, at deres forældre altid vil være der for dem.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.