Sådan kontrollerer man symptomerne på et panikanfald

Et panikanfald er en pludselig følelse af intens smerte eller følelsesmæssig ukomfort. Det skaber så meget angst, at den person, som gennemlever anfaldet, frygter, at han eller hun mister kontrollen. At følelsen aldrig vil forsvinde, og at det i sidste ende vil tage livet af dem. I virkeligheden er disse anfald ikke livstruende.

Panikanfald kan ske uden nogen varsel og kan endda vække en person, når de ligger i dyb søvn. De kan vare i kortere eller længere tid, men de varer typisk mellem 10 og 20 minutter. Hvis du nogensinde har oplevet sådan et, ved du, at det ikke er en behagelig oplevelse. 

Det er skønnet, at 30 % af befolkningen har lidt af panikanfald eller vil komme til at gennemleve et i løbet af deres liv. Det er også skønnet, at det er mest sandsynligt, at det sker for folk mellem 15 og 19 år. Ud af disse tilfælde af panikanfald vil mindre end 3 % udvikle sig til en angstlidelse.

Nedenunder vil vi finde ud af, hvordan panikanfald kan kontrolleres. Før dette kan gøres, er det dog interessant og vigtigt at analysere og forstå, præcis hvad disse anfald er, og hvad deres specifikke symptomer er.

Symptomer på panikanfald

En person, som gennemlever et panikanfald, vil opleve mindst fire af de følgende symptomer:

1. Hurtig puls og endda takykardi
2. Sveddannelse
3. Spasmer
4. Vejrtrækningsbesvær
5. Druknings- eller kvælningsfornemmelse
6. Brystsmerter
7. Kvalme
8. Svimmelhed
9. Uvirkelighedsfølelse eller en følelse af separation fra kroppen
10. En prikkende, stikkende fornemmelse eller en sovende fornemmelse
11. Kuldegysninger eller hedeture
12. Frygten for at blive sindssyg
13. Frygten for at dø

Der er ikke noget mønster for panikanfald. Nogle mennesker vil opleve adskillige panikanfald på en enkelt dag og derefter have måneder uden anfald. Andre gennemlever måske sådan et anfald ugentligt.

Panikanfald kan faktisk være forårsaget af andre sundhedsproblemer. Så det er vigtigt, at alle personer, som oplever disse symptomer, bliver undersøgt af en professionel for at finde ud af, om der er bagvedliggende grunde. Visse hjerteproblemer, respiratoriske sygdomme, hormonelle ubalancer, eller stimulanter såsom koffein, kan alle forårsage lignende symptomer, som set hos panikanfald.

Hvorfor kommer panikken?

Et panikanfald kommer, når noget udløser frygt, eller flygt-eller-kæmp instinktet.  Kroppens nervesystem udløser produktionen af hormonet adrenalin, og denne adrenalinbølge kan forårsage oprivende følelser.

Når nervesystemet reagerer normalt på en skræmmende situation, vil adrenalinniveauet hurtigt tilpasses. Det falder ned på normalt niveau, når situationen er ovre. Under et panikanfald sker dette ikke. Det kan tage et stykke tid for kroppen at restituere helt fra symptomerne oplevet under et panikanfald.

Normalt er der ikke nogen klar grund til, at disse symptomer opstår. Hjernen prøver måske at forklare eller retfærdiggøre følelsen. Irrationelle tanker opstår, såsom: “Jeg burde dø af det her”, eller “Jeg er ved at blive sindssyg”. Et panikanfald kan også blive fremprovokeret af en stresset situation, såsom en flyvetur eller at tale offentligt.

Den del af hjernen, som kaldes amygdala, er direkte involveret i panikanfald og angstlidelser. Denne hjernestruktur har en højspændt reaktion, når den udsættes for en ukendt situation eller efter en konfrontation med en ekstremt stressende begivenhed.

Den egentlige grund bag panikanfald er ikke videnskabeligt bevist endnu, men forskning indikerer, at en kombination af genetiske, biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan gøre et menneske mere udsat for at føle panik. 

At kontrollere symptomerne på et panikanfald

Efter at de passende medicinske og psykologiske undersøgelser er blevet udført, og eventuelle underliggende årsager er udelukket, så kan symptomerne på panikanfald kontrolleres på forskellige måder.

Viden

Viden er essentielt for at kunne kontrollere symptomerne på et panikanfald.   At lære, hvordan frygt virker i hjernen, kan hjælpe mennesker med at se et panikanfald som det, det er: en tændingsfejl i amygdala, som igangsætter en bølge af adrenalin.

Det er altafgørende at forstå, at disse symptomer ikke er associerede med en alvorlig sygdom. Ligegyldigt hvor frygtelige de er, så hjælper det at huske, at man ikke kan dø af et panikanfald. 

Træk vejret roligt

Vores naturlige instinkt er at begynde at trække vejret mere og mere hurtigt, når panik indtager vores krop. At tage kontrol over vores vejrtrækning er det første skridt til at kontrollere et panikanfald. Formålet er at lade en langsom strøm af luft komme ind og ud for at undgå hyperventilering og overdrevet indtag af kuldioxid heraf. 

For at kunne gøre dette så træk vejret langsomt ind gennem næsen og ånd ud gennem munden med let krusede læber. Hold vejret i lungerne i et par sekunder. Efter adskillige omgange vil det blive nemmere, og vejrtrækningen vil forblive rolig.

Muskelafslapning

En anden brugbar strategi er at lære, hvordan man beroliger kroppen. En måde er at spænde forskellige muskler og så slappe af igen. Dette kan hjælpe med at formindske spænding generelt og med at sænke stressniveauet.

Fuld opmærksomhed

Fuld opmærksomhed er kendt som mindfullness. Det er en måde, hvorpå man kan leve i nutiden og acceptere tanker, som de kommer.  Uden at lade tankerne absorbere os. Under et panikanfald behandler vi vores tanker på en måde, som fører dem ind i en spiral. Vi tænker katastrofetanker, så det er en behjælpelig teknik at fokusere på, at lade tankerne slippe fri.

Motion

Regelmæssig motion er nødvendig for at opretholde et godt helbred, og det burde være en del af alles daglige liv. Motion kan afhjælpe stress, det og støtter kroppen i at producere naturlige, kemiske stoffer (endorfiner). De er vigtige i afhjælpning af smerte og i at give en generel følelse af velvære.

Planlæg forud

Hvis du ved, at visse situationer frembringer frygt, eller får dig til at huske situationer fra fortiden, hvor du følte frygt eller panik, så træk vejret roligt og prøv at slappe af. En anden mulighed er at kigge efter distraheringer og prøve at undgå at tænke på panikken. Yderligere, hvis du ved at det kan ske, så forbered dig på det. 

For eksempel kan du tage flere lag tøj på, som kan tages af efterhånden for at lette følelsen af tunghed eller intens varme. Man kan også lede efter andre metoder til at afkøle de omgivelser, som man vil være i. En anden mulighed er altid at have vand ved hånden og forblive hydreret. At drikke vand vil også berolige dig af en simpel grund: hjernen modtager den besked, at der ikke er nogen fare. For hvis der var, ville du ikke stå der og drikke vand.

Spis sundt

At spise sundt ofte vil hjælpe med at bevare et normalt blodsukkerniveau. For at gøre dette må der aldrig gå mere end fire timer uden mad. Udover dette burde man gøre op med mulige næringsmæssige mangler i sin kost. Undgå koffein og alkohol, da disse stoffer kan igangsætte eller forværre panikanfald.