Sådan genkender man ydmyghed

· maj 1, 2017

I århundreder har det at være ydmyg været en dyd. Den dag i dag har det stadig meget høj værdi. Vi værdsætter det hos verdensledere og også hos dem, som vi dagligt omgås med på en mere intim måde.

Ydmyghed er ikke dumt, men simpelheden af storhed.

Dog bliver nogle mennesker ændret af at opleve success og ødelægger nogle af de kvaliteter, som de blev anerkendt for.

Dette får følgende spørgsmål frem: hvilke træk karakteriserer ydmyge personer?

“Vi kommer tættest på storhed, når vi er ydmyge i stor stil.”

-Rabindranath Tagore-

Hvordan er ydmyge personer?

Et af deres mest fremstående træk er, at de er mennesker, som er stærkt engagerede i visse aspekter af deres liv. De søger ikke success eller berømmelse, men nærmere æren og talentet i det, de laver. Om de arbejder som skulptør, hjemmearbejdende mor eller læge.

De ønsker at forbedre andres liv uden at prale om det ved at fokusere på processen i stedet for resultatet. De er modtagelige overfor ændringer, som kan fremkomme hen af vejen.

Deres instruktioner, kommandoer eller ordrer er ikke krævende, men de udstråler en autoritet, som er åben overfor kritik og forbedring.

De lytter til andre med interesse  og uden at undervurdere værdien af folk, uanset om de er håndværkere eller politikere. For dem er hvert synspunkt interessant. Det tillader dem nemlig at se tingene i et nyt lys eller at tegne et mere korrekt billede af realiteten omkring dem.

Ydmyge personer viger fra magtudstillinger. De føler, at deres belønning følger med et veludført stykke arbejde, hvilket betyder meget mere end offentlig anerkendelse.

De hilser på, snakker om stort og småt og siger farvel. Venlighed er for dem ikke kun høflighed, men et udtryk for gode manerer og omsorg for personerne omkring dem.

De dømmer ikke andre let, og de er empatiske. De engagerer sig i små handlinger i dagligdagen for at enkeltgøre livet for personerne omkring dem. De ved ikke engang, at de gør det. Deres opførsel er et naturligt, simpelt og ærligt flow. 

De er konsekvente med deres privatliv og de offentlige idéer, som de udtrykker. Hykleri er ikke med i deres ordforråd.

For dem er det ikke så vigtigt at opnå et højt niveau, som det er at finde en måde at blive på et. Selvom det er et “lavere” niveau, så er det stadig en ærværdig og brugbar aktivitet.

Og hvad med dem, som mangler ydmyghed?

De er arrogante, har ikke en enkelt selvkritisk tanke og udøver en adfærd, som udstråler moralsk, intellektuel og økonomisk overlegenhed. Forhold til disse mennesker er nerveopslidende.

De udveksler ikke meninger med andre for at blive klogere. De mener, at den eneste måde at udtrykke deres mening på er ved at undgå andres. De latterliggør den anden og mobber dem endda også. 

De hører ikke efter. De giver livslektioner og råd, som de forventer at andre følger. For det meste involverer disse anbefalinger en underliggende fordel for dem selv.

De er besatte af magt og success. 

På et følelsesmæssigt niveau viser de glæde frem for andre, som om det var et trofæ. Men i realiteten føler de sig ofte tomme og mangler oprigtig mening i deres daglige tilværelse.

Derfor skal man praktisere ydmyghed uden frygt for at være insignifikantMan gør et større indtryk, end man tror, og har mere ro i sindet.

“Hvis du mener, at en myg er alt for lille til at gøre en forskel, så prøv at sove med en i værelset.”

Anita Roddick