Sådan kan man forbedre sociale færdigheder

Sociale færdigheder er vigtige i hverdagen, så man kan opføre sig på den rigtige måde. Her er nogle tips til at forbedre sociale færdigheder.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Gorka Jiménez Pajares.

Sidste ændring: 04 maj, 2023

Begrebet sociale færdigheder har mange facetter. Faktisk kan det at være socialt dygtig henvise til en lang række adfærdsmønstre, der er passende i visse sammenhænge (f.eks. at føre en samtale med en ven), men uhensigtsmæssige i andre sammenhænge (f.eks. at indlede en samtale ved en begravelse). Men hvordan skelner man mellem dem? Hvordan kan man forbedre sociale færdigheder?

At være socialt dygtig indebærer, at man skal tilpasse sin adfærd i meget skiftende situationer. Personer, der lider af visse kliniske lidelser, oplever underskud i disse færdigheder. Det er tilfældet ved autismespektrumforstyrrelser, nærmere bestemt autisme eller Aspergers syndrom (Moya, 2023).

Sociale færdigheder: Et komplekst begreb

Som mennesker har vi alle evner til at indgå i sociale relationer. Derfor er der en evne til at være socialt dygtige. Når det er sagt, afhænger det af ret forskellige faktorer, såsom personlighed, tilknytningsstil eller miljø, om den enkelte er mere eller mindre dygtig ud fra et socialt synspunkt.

Hvad er disse evner så? Kognitiv psykologi og læringsteorier hævder, at de omfatter adfærd og kognitioner, som er blevet og vil blive lært gennem vores personlige historie. Derfor er der visse veje og mekanismer, der forklarer både erhvervelse og vedligeholdelse af dem (Díaz et al., 2017). Lad os tage et kig på dem:

Sociale færdigheder

• Interpersonel feedback er nøglen. Når du kommunikerer, modtager du signaler, der fortæller dig, om din måde at interagere på bliver godt eller dårligt modtaget af andre. F.eks. gestikulationer, kropsholdning og øjenkontakt.
• Du kan vise eller hæmme det, du har lært, på baggrund af det, du observerer. Et barn kan f.eks. lære, at det skal råbe for at kommunikere (fordi dets far gør det), så når det taler med sine egne jævnaldrende, råber det.
• Forstærkning i sin positive eller negative modalitet. Dette er den mekanisme, der forklarer, hvorfor visse sociale færdigheder gennem hele den biografiske historie opstår og opretholdes på bekostning af andre. Den argumenterer for, hvordan sådanne færdigheder udføres og opretholdes, baseret på, om de er forstærkende eller aversive for individet.

Et andet vigtigt aspekt, der skal fremhæves, er de forventninger, vi har til, hvad det vil sige at være socialt dygtig. Disse forventninger kan være høje og frustrerende, fordi de er umulige at opfylde (f.eks. at kommunikere som Oprah Winfrey) eller urealistiske (at indlede kommunikation eller tolerere pauser og tavshed).

Albert Bandura forklarede dette i sit begreb om forventninger til selv-effektivitet. Disse hentyder til, “hvor effektiv personen føler sig midt i en samtale”. For eksempel: “Jeg føler mig tryg ved at tale om dette emne”, “Jeg føler, at jeg har været i stand til at bidrage med et andet synspunkt omkring dette emne” eller “Kan jeg virkelig klare denne sociale interaktion?”.

Tips til at forbedre sociale færdigheder

Eksperter har beskrevet et væld af foskellige typer adfærd, der er knyttet til begrebet sociale færdigheder. Faktisk har psykologieksperten Arnold Goldstein inddelt dem i seks store grupper, som vi vil beskrive nærmere nedenstående.

1. Begyndelsen af det sociale univers

For at være dygtig ud fra et kommunikativt synspunkt skal man vide, hvordan man lytter. At lytte indebærer imidlertid forskellige adfærdsmønstre. En af dem er at kunne starte en samtale, men også at kunne fastholde den og tolerere pauser.

For at gøre dette kan det være nyttigt at lave et lille mentalt manuskript med forskellige grundlæggende og enkle spørgsmål, som det er muligt at stille. De udgør de høflighedsformler, som man har en tendens til at bruge på en på forhånd fastlagt måde. For eksempel: “Hvordan har du det?” eller “Sikke en dag!”. Det er også vigtigt at præsentere sig selv. For eksempel: “Hej! Jeg hedder Poul, rart at møde dig”.

Et andet vigtigt aspekt af social interaktion er taknemmelighed. Man kan sige tak for mange ting. F.eks. en virkelig interessant samtale eller det faktum, at den, du taler med, er interesseret i det, du siger. Det er faktisk vigtigt at være i stand til at komplimentere andre mennesker. Det er også normalt og gyldigt at føle sig lidt genert, når man gør det.

2. Assertiv kommunikation til at forbedre sociale færdigheder

Her bevæger vi os fra grundlæggende til avancerede færdigheder. Mange mennesker har problemer med “hjælpesøgende” adfærd eller med at undskylde. Derfor er teknikker, der søger at træne assertiv kommunikation, nyttige.

Et centralt aspekt af dygtig social adfærd er at kunne give instruktioner eller assertivt bede nogen om at gøre noget bestemt. Claudia siger f.eks. til sin veninde Alice, der kører bil: “Når du kommer til det næste kryds, så kig på skiltet.”

3. Følelsesudtryk

At deltage i en samtale og forsøge at få den anden person til at ændre sig er noget, som mange af os prøver. Kunsten at overtale personen foran dig til at gøre noget forudsætter, at du ved, hvilke følelser du oplever i interaktionsøjeblikket, hvad du tænker, og hvad du ønsker.

Det betyder faktisk, at du skal bruge empati i praksis og sætte dig i deres sted. Faktisk er evnen til empati en anden grundlæggende ingrediens for socialt dygtig adfærd. Når det er sagt, skal du vide, hvilket følelseskosmos du tager udgangspunkt i, og hvordan du udtrykker det.

Før du forstår andre menneskers følelser, skal du være dygtig til at forstå dine egne. Du bør give dig selv en belønning, når du formår at mærke dine og andres følelser. For eksempel: “Jeg føler mig irritabel” eller “Alice føler sig irriteret”.

4. Håndtering af vrede for at forbedre sociale færdigheder

Ved visse lejligheder og som følge af vrede eller irritabilitet kan du måske kommunikere aggressivt. Det er vigtigt at bruge selvkontrol, når kommunikationen bliver fjendtlig.

Faktisk bør alles rettigheder forsvares og respekteres uden at indgå i destruktive diskussioner. Undgå kommunikation, der kredser om vrede. Fortæl i stedet, hvad der får dig til at føle på denne måde, hvordan du gerne vil have det, og hvad du kan ændre for at undgå at reagere på denne måde på en bestemt stimulus.

5. En modgift mod stress

Hvis du er socialt dygtig, vil det være en maksime for dig at vide, hvordan du kan sige nej til noget, der giver dig ubehag, smerte eller blot er noget, du ikke bryder dig om. Desuden ved du, at du for at få succes i enhver social interaktion også skal vide, hvordan du sætter barrierer eller grænser for visse budskaber og adfærd, der har potentiale til at skade dig.

Det er virkelig vigtigt at vide, hvordan du skal reagere på budskaber, der er antagonistiske eller på kritik fra andre mennesker. Det er nemmere at reagere på den slags budskaber, hvis du træner dig selv i åndedrætsteknikker. Disse metoder bidrager til at reducere aktiveringen og hjælper dig til bedre at klare dig i aversive sammenhænge.

6. Eksekutive færdigheder eller kunsten at være bedre organiseret

At være socialt dygtig betyder at være organiseret. I dagens samfund er adfærd som f.eks. at tage initiativ i en samtale eller at se, hvad der kan være årsagen til et bestemt problem, vigtig. På baggrund heraf har dine sociale færdigheder også en indvirkning på, hvordan du ved, hvordan du sætter dig et mål og gennemfører adfærd, der gør det muligt for dig at nå det.

Som du kan se, er det at være socialt dygtig et overordentligt komplekst begreb. Der findes effektive interventioner til at øge disse færdigheder. F.eks. kognitiv adfærdsterapi og mere specifikt træning af sociale færdigheder. Faktisk er det at kunne tage initiativ til, fastholde, planlægge og forsvare sit eget synspunkt alle væsentlige elementer for at få succes i sit sociale univers.