Richard Wagner: En plaget musikers liv

Richard Wagner havde et liv, der var næsten lige så dramatisk som hans kompositioner. Her kan du lære mere om dette utrolige menneske og musikalske geni.

Wagners værker skabte en forandring i musikkens verden, og havde indflydelse på mange komponister fra det 20. århundrede. Her kan du læse mere om Richard Wagner, og om hvad der gjorde ham til et mageløst geni.

Wagner var en komponist, som blev indbegrebet af en epoke, og havde indflydelse på mange af de vigtigste musikalske strømninger. Hans indflydelse på den måde, man komponerer musik på, er lige så tydelig i melodierne og akkorderne, som den er i selve orkestreringen.

Hans tanker, teorier og livsstil skabte ham både beundrere og fjender. Han var en kontroversiel figur. Hvad musikken angår, havde Wagners operaer ofte en tydelig opløsning af tonearter, som udviskede grænsen mellem sang og messe.

Wagners musik tager dig til universer, der er hjemsøgt af helte og skurke. Kompositionerne invaderer dine ører, og inviterer dig til at dykke ned i fortællingen på scenen.

Richard Wagner i de tidlige år

Wagner blev født den 22. maj 1813 i Leipzig i Tyskland, i en beskeden familie. Hans mor, Rosima Patz, var datter af en bager, og hans far, Karl Friedrich Wagner, var kontoransat ved politiet. Da Richard stadig var barn, døde hans far under en tyfusepidemi.

Ikke længe efter giftede hans mor sig med Ludwig Geyer, som så blev Wagners stedfar. Geyer var skuespiller, sanger og maler, og blev en af de tidligste kunstneriske påvirkninger i Wagners liv. Da Geyer arbejdede for et teaterkompagni, endte familien med at flytte til Dresden.

Wagner begyndte på skolen ved navn Vicehofkantor Carl Friedrich Schmidt i Dresden i 1817. I 1822 begyndte han på Kruzschule i Dresden. Der gik han til han var 14 år, og det var mens, han gik der, at han begyndte at få klaverundervisning.

Richard Wagner hed faktisk Richard Geyer næsten indtil, han fyldte 15. Han skiftede tilbage til sin fars navn, da han begyndte på Nicolaischule i Leipzig, den 21 januar 1828.

Hans triste ungdom

Alene antallet og variationen i Wagners tidlige kompositioner viser, at han arbejdede i mange forskellige genrer, herunder klassisk.

I 1833, da han var blot 20 år gammel, begyndte hans professionelle karriere, da han tog job som dirigent for koret i Würzburg. På dette tidlige stadie var alle hans projekter med et lavt budget, og tilhørerne var folk fra landet.

Mens han ledede orkesteret der, færdiggjorde han sin første opera: Die Feen (feerne). Desværre blev den ikke opført før 5 år efter hans død.

Tre år senere var Wagner ulykkeligt gift med Minna Planer, og havde skrevet adskillige operaer. Det var i denne periode, at Wagner begyndte at udvikle sine mere revolutionære musikalske idéer. Nogle hævder endda, at hans teorier i en vis grad påvirkede Hitler og nazismen, og noget af hans musik er stadig forbudt i Israel.

Dette var en mørk periode i Wagners liv. Hans ægteskab med Planer gjorde ikke tingene bedre, og han havde også økonomiske problemer. Oven i det hele begyndte han tilmed at blive afhængig af spil og alkohol. Dette gjorde det endnu sværere for ham at komme på fode igen økonomisk.

I 1839 tvang massiv gæld Wagner til at flygte ud af landet til Paris. Han kom ikke tilbage til Tyskland før tre år senere, i 1842, men hans tid i Paris var en komplet fiasko. Han fik ikke opført et eneste af sine værker der. Richard Wagner kastede sig over arbejdet med at revidere andre komponisters værker, men det fik han ikke megen berømmelse ud af.

Richard Wagner som forfatter

Wagner var ikke kun en stor komponist, han forsøgte sig også med andre former for kunst, bland andet som skribent. Mellem 1840 og 1842 fik han udgivet, hvad der skulle vise sig at være nogle af hans vigtigste essays.

Disse essays handler om historiske og teoretiske emner, som han beskæftigede sig med i det meste af sit liv. Wagner var også en meget ivrig journalist, og fik udgivet utallige anmeldelser af Paris’ musikalske begivenheder i tyske aviser. Han skrev også flere “dokumentaristiske” artikler.

Det er værd at nævne, at der hersker nogen tvivl om bestemte aspekter af hans liv. Dette skyldes til dels de mange selvmodsigelser i hans egen selvbiografi, Mein Leben (mit liv).

Selvbiografien dækker årene fra hans fødsel til han var 51 år gammel. Det er en ekstremt subjektiv bog, og hans ego skinner tydeligt igennem. Dette gør det yderst vanskeligt at sige noget med sikkerhed om, hvordan Wagners liv egentlig var. Han endte med at skrive den i 1865, efter at hans velgører, Kong Ludwig II af Bayern, bad ham om det.

Retur til hjemlandet

Efter opførslen af hans opera Meyerbeer, blev Wagner den mest berømte komponist i Tyskland. Til hans held døde Francesco Morlacchi, der var den kongelige kapelmester, blot få dage efter opførslen.

Den 2. februar 1843 overtog Wagner denne stilling. Dette job gav ham politisk indflydelse, og gjorde ham til ekspert i at blande kreativitet med ledelse.

Wagners kunstneriske interesser blev meget hurtigt blandet sammen med hans politiske aktivitet. Han mente, at teateret kunne fungere som spejl for et reaktionært samfund. Så ved at ændre det første (teateret), kunne han ændre det andet (samfundet). Dette er på dette tidspunkt, at Wagner begynder at fatte interesse for samfundsomstyrtende politik.

Han begyndte at støtte tysk nationalisme. Denne måde at tænke på er tydelig både i de mytologiske figurer, han skabte, og i handlingerne i hans operaer. En af de mest udbredte temaer i hans værker i denne periode var tyske kolonier.

Politiske forandringer og Ludwig II af Bayern som velgører

I 1849 førte den spændte politiske situation til en revolution i Dresden. Det var slutningen på Wagners karriere som kongelig kapelmester. Kort tid efter revolutionen blev der udlovet en dusør på pågribelse af Wagner, og han flygtede til Schweiz. Her levede han i eksil i 11 år.

I denne periode befandt Wagner sig i en temmelig vanskelig position. Han kunne umuligt operere i det tyske musikmiljø, og hans indkomst var lige så lille som hans chance for at fremføre sine værker.

I 1864 boede Wagner i Mariafeld, i nærheden af Zürich, på flugt fra de mange mennesker han skyldte penge. Kong Ludwig II af Bayern, som var en stor beundrer af hans værker, tilbød Wagner sin gæstfrihed og økonomisk hjælp. Med støtte fra sin nye velgører komponerede Wagner Huldigungsmarsch.

I 1865 fremførte han det nu klassiske værk Tristan und Isolde i München. Et år senere døde Minna i Dresden, og Wagner slog sig ned i Geneve. Takket været kongens økonomiske støtte kunne han nu arbejde på sine operaer, uden at spekulere over udgifterne.

Richard wagner og Bayreuth

Flere år senere udtænke komponisten Wagnerselskabet et teater, der skulle afholde festspil, som eksisterer den dag i dag. Han lagde den første sten til Bayreuth Festspielhaus på sin 59 års fødselsdag. Han arrangerede også en række koncerter over hele Tyskland, der skulle skaffe penge, og bygningen stod færdig i 1874, takket været støtten fra Ludwig II.

Komponisten byggede også en villa, som han navngav Wahnfried, i Bayreuth. Desværre begyndte teateret allerede et par år efter opførslen at tabe mange penge. Richard Wagner opførte en række koncerter for at tjene penge og udligne tabene. Han havde ikke langt igen på dette tidspunkt, da han havde fået en hjertesygdom.

Richard Wagners død og eftermæle

Wagner fik adskillige hjertetilfælde i årene 1881 og 1882. Den 13. februar 1883 døde den berømte komponist, i Venedig. Hans jordiske rester blev begravet i haven ved hans villa, Wahnfried.

Wagners tetralogi, Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er ubetinget hans mesterværk. Den består af fire forskellige operaer: Rhinguldet, Valkyrien, Siegfried og Ragnarok. 

Denne tetralogi, samt Tristan og Isolde, Mestersangerne i Nürnberg, Lohengrin, Tannhäuser og Den Flyvende Hollænder, tilhører alle den såkaldte Bayreuth kanon.

Hele rækken blev aldrig opført i sin helhed før 1876. Man fra da af er hele kanonen af operaer blevet fremført hvert år, ved festspillene, som stadig finder sted i Bayreuth i Tyskland.

Wagners tanker havde lige så mange tilhængere som de havde kritikere. Hans eftermæle i form af Bayreuths Festspilhus, som er mere kompleks end noget teater før det, var mulig takket være vedholdende støtte fra Ludwig II af Bayern. 

Teateret eksisterer nu udelukkende for at opføre hans værker, som en fortsat påmindelse om mandens geni og tidløshed.