Det smukke ved at reparere ødelagt selvkærlighed
Du har sikkert hørt udtrykket, at selvkærlighed er grundlaget for at få udført noget som helst i livet. Og det er sandt. Selvkærlighed er som en magisk nøgle, der åbner alle livets døre. Derfor bør man stræbe efter at reparere ødelagt selvkærlighed.
Det hjælper dig med at afholde dig fra eller at overkomme depression, afhængighedsforhold, forholdsproblemer, familiekonflikter, arbejdsproblemer og meget meget.
Selvkærlighed er den største af de menneskelige følelser. Det er der ingen tvivl om. Problemet er, at hvis du har oplevet svære ting, såsom en hård barndom, misbrug, chikane og lignende situationer, er det vanskeligere for dig at forstå, hvordan selvkærlighed kan blive mere end blot en god idé.
“Et menneske kan aldrig føle sig tilpas, uden sin egen godkendelse”.
For at sige det rent ud, har du en stærk selvkærlighed, hvis du kom ind i denne verden som følge af, at dine forældre ønskede, du skulle eksistere. Du bør have haft en følesesmæssigt stabil mor, forenet med din fars kærlighed. Deres forhold bør have været stabilt, i hvert fald i løbet af din tidlige barndom. Er dette tilfældet for dig?
Mange af Jer har med garanti svaret nej. Måske ved du ikke engang, hvorfor du blev undfanget. Måske kunne du sige mange ting om dine forældre, men følelsesmæssigt stabile er ikke en af dem. Måske havde din barndom gode stunder, men også masser af problemer, misbrug og store traumer. Måske er det derfor, selvkærlighed virker som en fantasi. Noget smukt, ja da, men også uopnåeligt. Flere oplever snarere ødelagt selvkærlighed.
Ingen kan give eller fratage os vores selvkærlighed
Det er enormt fristende at bebrejde andre for det, der sker for os. Og listen over skyldige starter som regel med vores forældre. Hvis de nu bare havde gjort det… Eller stoppet med at gøre det… Vi ville være så meget anderledes, hvis de havde været bedre!
Men har du nogensinde spurgt dig selv om, hvordan dine forældres historie var? Hvordan var deres forældre overfor dem? Er det virkelig gyldigt at afvise samtlige generationer, der kom før os?
Det er ganske normalt, at forældre med dårligt selvværd videregiver det til deres børn. Det er aldrig deres intention, men de kunne ikke give det, de ikke selv havde.
Det samme skete sikkert med deres forældre. Kæden fortsætter i en evighed. Indtil nogen beslutter at stoppe cyklussen og lukke såret. Terapi kan være utroligt hjælpsomt i denne situation, men der findes også andre metoder.
Ligegyldigt hvilken vej du vælger, er den gyldig, så længe den fører til selvkærlighed. Men den bedste måde at starte ud på, er ved at holde op med at bebrejde andre. Det kræver en del mod. Og det vil være ganske ubehageligt. Men samtidig er det sådan, du bryder det stærkeste led i kæden. Det led, der afholder dig fra at komme over ødelagt selvkærlighed.
Se værdien i de små ting, i alle detaljerne, for at reparere ødelagt selvkærlighed
Måske har du fantaseret om at vinde en vigtig pris, som en Nobelpris. Du har forestillet dig, hvordan det ville hjælpe på ødelagt selvkærlighed og gøre dig stærkere. Eller hvis nogen opdager dig, og du får en titel som et uopdaget geni.
Eller hvis de elsker dig gennem tykt og tyndt. Eller hvis alle værdsætter dig og smider alt, de har i hænderne, for at lytte til dig.
Fantasier, der inkluderer stor selvros, er almindelige hos mennesker, der har ødelagt selvkærlighed. De har det med at mene, at små succeser er ligegyldige.
Det, de ikke forstår, er, at enhver stor sejr er resultatet af en kæmpe indsats og mange små succeser. Det er de små skridt, der giver en person nok styrke til at fortsætte mod målet.
Store menneskelige succeser er alle baseret på vedholdenhed. Vedholdenhed er et træk, der kun findes i et hjerte, hvor selvkærlighed også lever.
En stor indsats kræver stor vilje. Og når selvværdet er lavt, er viljen det første offer. Forstår du nu, at det er en ond cyklus?
Heri ligger vigtigheden i at lære at kunne se værdien i små succeser. Overse ikke de små ting, som du klarede godt idag. Se ikke ned på din indsats, uanset hvor lille eller stor den er.
Sommetider er selve det at komme igennem dagen en sejr i sig selv. Hvis du klarer det, så anerkend det. Kæmp imod den lille stemme, der insisterer på at kritisere alt. Du må lære at værdsætte dig selv.