Psykosocial intervention i mental sundhed
Ifølge Verdensundhedsorganisationen (WHO) er sundhed en tilstand af komplet fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke kun fraværet af lidelser eller sygdomme. For at opnå eller bevare denne tilstand kan du bruge forskellige strategier inden for forskellige områder. Et af disse vidensområder er psykosocial intervention.
Før vi taler mere om dette, er det vigtigt at forstå, hvad psykosocial intervention er. Ifølge Alvis (2009) er psykosocial intervention en proces, der har til formål at øge udviklingsevnen hos mennesker, deres familier og samfundet.
Det giver personer mulighed for at udøve kontrol og magt over deres individuelle og sociale miljø. Derved øger det individers trivsel og livskvalitet. Det træner dem og giver dem individuelle værktøjer, der gør dem i stand til at løse problemer og foretage ændringer i deres sociale miljø.
“Mental sundhed har brug for mere sollys, mere oprigtighed og flere samtaler uden skam.”
-Glenn Close-
Hvad er mental sundhed?
Som Oramas, Santana og Vergara (2013) sagde, består mental sundhed af at lære om virkeligheden for derefter at transformere den gennem konfrontation, styring og integrering af konfliktløsning – både internt for personen og dem omkring personen.
Når der er en forstyrrelse i denne læringsproces, eller hvis personen fejler i sit forsøg på en løsning, kan man begynde at tale om sygdom.
Andre forfattere såsom Riviere sagde lidt a la det samme, at mental sundhed opfattes som evnen til at opretholde dialektiske og transformerende forhold med verden, hvilket tillader løsningen af individets interne modsigelser såvel som dem, der er forbundet med deres sociale sammenhæng (citeret af Oramas, Santana og Vergara, 2013).
Ifølge Verdensundhedsorganisationen (WHO) defineres mental sundhed som: “En tilstand af velvære, hvor hvert individ er klar over sit eget potentiale, kan klare livets normale stressudløsere, kan arbejde produktivt og er i stand til at bidrage til samfundet.”
Afgørende faktorer
Selvom folks evne til at håndtere hverdagskonflikter og transformere deres virkelighed har stor betydning, så er der andre afgørende faktorer, når det gælder mental sundhed.
- Den sociale kontekst. Tilfælde med fattigdom, misbrug eller tilhørigheden til en minoritetsgruppe.
- Familiebaggrund.
- Sameksistensen med andre kroniske sygdomme.
Psykosocial intervention udføres gennem to indbyrdes kontekster: Psykologisk og socialt. Individet skal starte med at tage hele sit sociale miljø i betragtning. Når man griber ind, er det vigtigt at huske på, hvor vigtig den primære professionelle virkelig er.
Dette er den tætteste og mest tilgængelige ydelse. Derfra kan de erfarne professionelle evaluere patienten og sende ham eller hende videre i systemet.
Noget, vi skal huske på, er, at de forskellige fagpersoners koordinerede indsats er vigtig for at nå de forskellige mål. Selvom farmakologisk behandling kan være vigtigt, så er det også vigtigt, at vi ikke glemmer vigtigheden af psykosocial intervention.
Som indikeret i vejledningen, der hedder Good Practices in Intervention for People With Mental Illness (2016), skal denne intervention inkludere social støtte, overvågning, ledsagelse og social rehabilitering. Det primære formål med denne praksis er at bidrage til autonomien i den individuelle person, som lider af mental sygdom.
Individet skal have individuel og personliggjort opmærksomhed. Her er nogle ting, vi skal huske på:
- Den individuelle persons behov.
- Støtte fra deres familie eller tætteste cirkel.
Psykosocial intervention hos personer med mental sygdom inkluderer:
- Aktiviteter, der er forbundet med deres levesituation: Tilsyn, hjælp med at lede efter bolig mv.
- Daglige aktiviteter.
- Støtte til daglige aktiviteter.
- Tilsyn og træning i medicinadministrering.
- Vejledning, når man arbejder med organisering og tidsstyring.
- Træning til at fungere i et socialt liv og et familieliv.
- Socio-juridisk vejledning.
Kort sagt er folk i dag mere opmærksomme på vigtigheden af mental sundhed i forhold til for nogle år siden. Men der er stadig meget mere, vi har brug for at lære om og forstå, hvad angår mental sygdom. Lidt efter lidt skal vi som samfund blive mere empatiske, tolerante og informerede om dette emne.
Af denne og andre grunde er det vigtigt at opfordre dem, som har brug for det, til at se en professionel, der kan hjælpe dem med at forstå, hvor nyttigt psykosocial intervention kan være for dem.
“Mental sygdom er ikke noget, man skal skamme sig over, men vi skal skamme os over stigma og bias.”
–Bill Clinton–
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alvis. A. (2009). Aproximación teórica a la intervención psicosocial. Poiésis, 9(17).
- Bernal, P., Diana, J. J., Carroza, E., Fábregas, D., Fernández, C., González, C., Jímenez, A., Jurado, P., López, P., Luque, S., Pareja, N., Rosa, J.J., Ruíz, F., Sánchez, N., Torres, A. y Torres, S. (2016). Guía de Buenas prácticas en intervención por personas con enfermedad mental. Feades Andalucia Salud Mental.
- Hernández, B. (2013). El Trabajo Social en la intervención psicosocial con personas con trastorno mental severo: una reflexión sobre el papel de las familias. Documentos de trabajo social: Revista de trabajo y acción social, (52), 314-325.
- López, M., & Laviana, M. (2007). Rehabilitación, apoyo social y atención comunitaria a personas con trastorno mental grave: propuestas desde Andalucía. Revista de la Asociación Española de Neuropsiquiatría, 27(1), 187-223.
- Oramas, A., Santana, S, & Vergara, A. (2013). El bienestar psicológico, un indicador positivo de la salud mental.