Et psykologisk perspektiv på flygtningekrisen
Der er ingen tvivl om, at enhver massiv migrationsbevægelse altid vil have sine fordele og ulemper. Faktisk er der sjældent en perfekt løsning på de problemer, som den kan forårsage. Ud fra et psykologisk synspunkt kan flygtningekrisen forklares ud fra kognitive fordomme i forbindelse med skabelsen af politisk-social tænkning.
Når fordommene kommer i spil, kan vi begynde at tænke på en ekstremt konkret og polariseret måde. Med andre ord tror vi, at vores holdninger er de eneste rigtige. Ikke desto mindre kan fordomme være nyttige. Det skyldes, at vi ikke er udstyret til at behandle alle de oplysninger, der kommer til os gennem vores sanser.
Faktisk hjælper fordomme os med at blive i vores mentale komfortzone og tro, at den sociale virkelighed er tættere på, end den er.
Begrænsningerne i vores umiddelbare hukommelse, manglen på information eller usikkerheden om konsekvenserne af vores handlinger får folk til systematisk at ty til heuristik eller mentale genveje. Vi bruger disse genveje til at forenkle fejlfinding. Dette får os til at foretage vurderinger baseret på ufuldstændige og delvise data.
Ideologier kræver en overbevisning, som de så ikke kan opfylde.
Vanskeligheder med at acceptere andres holdninger
For at forstå flygtningekrisen er vi nødt til at analysere alle de involverede parters holdning. For at gøre dette må vi forstå, hvordan den menneskelige hjerne fungerer i forbindelse med dannelsen af tanker. Når der dannes meninger, blandes fakta med kognitive fejl. Disse betinger vores opfattelse af virkeligheden (fortid, nutid og fremtid).
Når vi objektivt eliminerer tankefejl, når vi behandler information, opstår der konflikter. Det skyldes, at der er en eller flere modsatrettede holdninger.
Med hensyn til indvandring kan ulemperne f.eks. findes i identifikationsproblemerne med mennesker, der ankommer i massevis eller gennem mafiahandel. Det samme gælder de arbejdsmæssige problemer, som de kan støde på, når de skifter land.
På den anden side findes fordelene i de tusindvis af mennesker, der vil undslippe fattigdom og væbnede konflikter i deres eget land og dermed redde deres eget og deres familiers liv. Ud over at forbedre deres livskvalitet har tusindvis af mennesker nemlig undsluppet fattigdom eller overvundet hungersnød takket være indvandring.
Der opstår imidlertid sociale problemer, når vi i menneskelige konflikter kun vælger og behandler de oplysninger, der passer til vores forventninger. Det er næsten, som om vi er ligeglade med, om det er virkeligheden eller en løgn.
I virkeligheden har den sociale virkelighed lige så mange prismer som perspektiver. Men vores fejl i behandlingen af information ved visse lejligheder gør det kun muligt for os at se et af disse prismer. Dette genererer stærke og voldsomme holdninger.
Vi bliver ikke forstyrret af tingene, men af de holdninger, vi har til dem.
I flygtningekrisen, hvor er menneskene?
Vi kommer til at tro, takket være bekræftelses- og selvretfærdiggørelsesbias, at den eneste måde at observere og løse en konflikt på er at tage udgangspunkt i vores egen opfattelse af den. Vi tror, at dette er virkeligheden. Ikke desto mindre er vi ikke andet end ofre for disse tankefejl, som vores hjerne producerer for at forenkle problemløsningen.
Vi begår alle lejlighedsvis fejl, når vi behandler information. Faktisk er denne artikel baseret på en sådan fejl. For ikke at forstyrre mine dybeste overbevisninger og opgive mine idéer om menneskeheden demonstrerer jeg nemlig min absolutte tro på mennesket. Derfor er jeg utvivlsomt forudindtaget på grund af konfirmationsbias.
Det er ligegyldigt, hvad idéen består af, eller om intentionerne er hæderlige eller ej. I det øjeblik disse bliver isoleret fra enhver form for rimelig tvivl, kommer vi faretruende tæt på fundamentalisme.
Frygt
Med hensyn til flygtningekrisen i Syrien forstår jeg, hvis jeg slipper af med mine tankefordomme, at der er mennesker, som af frygt eller på grund af personlige situationer er imod en massiv indrejse af mennesker i deres land.
Jeg forstår godt, at de er bange for, at der sammen med tusindvis af uskyldige mennesker er andre, der ønsker at gøre en ende på det demokrati, der har kostet os så meget blodsudgydelse i Vesten. Jeg forstår deres indvendinger mod kulturchok og de konsekvenser, det kan have.
Men frem for alt, og til dels på grund af mine informationsbehandlingsbias, er jeg tættere på de mennesker, der hjælper andre, uanset om de har uret i deres tankegang eller ej. Politiske, ideologiske eller religiøse konflikter er en anden sag. Men når vi taler om mennesker, mener jeg, at vi altid bør nærme os emnet ud fra et humanitært perspektiv.
“Jeg kender ingen store mænd, undtagen dem, der har gjort menneskeheden store tjenester.”
-Voltaire-
