Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Narkotika er stoffer, der ændrer centralnervesystemets funktion og forårsager ændringer i adfærd, krop og sind. De kan endda forårsage mentale forstyrrelser. I denne artikel gennemgår vi psykiske lidelser som følge af stofmisbrug. Hvad kendetegner dem?
Når forstyrrelsen ikke aftager, når man stopper med at forbruge det pågældende stof, taler vi om en primær psykisk lidelse. Hvis den derimod aftager, når man stopper forbruget, taler vi om psykiske forstyrrelser som følge af stofbrug.
Det er imidlertid nyttigt at skelne mellem en forstyrrelse, der stammer fra selve forbruget af stoffet (stofbrugsforstyrrelser), og de forstyrrelser, som stofferne selv efterfølgende fremkalder (stofinducerede forstyrrelser). Disse omfatter abstinenser, forgiftning og andre psykiske lidelser som f.eks. depression eller tvangstanker.
Stofbrugsforstyrrelser
Dette er den forstyrrelse, der skyldes selve brugen af stoffet. Ifølge DSM-5 (APA, 2013) er det et maladaptivt adfærdsmønster, der er relateret til brugen af stoffet. Det kommer til udtryk med to eller flere af følgende symptomer i mindst 12 måneder:
- Indtagelse af stoffet i større mængder eller i længere tid end ønsket.
- Ønsker at skære ned eller stoppe med at bruge stoffet, men er ude af stand til det.
- Bruger meget tid på at skaffe, bruge eller komme sig efter stofbrug.
- Føler intens trang til at bruge stoffet.
- Ikke at kunne opfylde forpligtelser på grund af forbruget af stoffet.
- Fortsætter med at bruge stoffet, selv om det medfører sociale problemer.
- Reducerer vigtige sociale, arbejds- eller fritidsaktiviteter på grund af brugen af stoffet.
- Bruger stoffet i farlige situationer, der forårsager fysisk eller psykisk skade.
- Fortsætter med at tage stoffet på trods af den fysiske og psykiske fare.
- Tolerance. Behov for mere af stoffet for at få den ønskede virkning.
- Abstinenser. De symptomer, der opstår, når brugen af stoffet aftager.
Stofinducerede forstyrrelser
I gruppen af stofinducerede forstyrrelser finder vi følgende:
Forgiftning
Disse forstyrrelser er direkte relateret til de akutte farmakologiske virkninger af hvert stof og forbedres med tiden. Faktisk er der ofte tale om fuldstændig helbredelse, undtagen når væv er beskadiget, eller der opstår komplikationer.
Der skal specificeres forskellige typer: Ukompliceret forgiftning med traume eller legemsbeskadigelse, med en anden komplikation af medicinsk art, med delirium, med perceptuelle forvrængninger, med koma, med kramper eller patologisk forgiftning.
Men hvad er egentlig stofbrugsforgiftning? Ifølge DSM-5 er det et “specifikt reversibelt syndrom af et stof som følge af dets indtagelse (eller eksponering)”. Der forekommer uhensigtsmæssige adfærdsmæssige eller psykologiske ændringer, og symptomerne skyldes ikke en generel medicinsk tilstand eller kan bedre forklares ved en psykisk lidelse.
Abstinenser
Abstinenser er et specifikt syndrom som følge af ophør eller reduktion af langvarig og omfattende brug af et stof. Det er en lidelse, der forårsager stort ubehag.
I mange tilfælde opstår syndromet i modsat retning af de symptomer, der fremkaldes af rusen af det samme stof. Hvis det f.eks. er alkohol, som er et undertrykkende middel, forårsager afholdenhed den modsatte virkning. Med andre ord, symptomer på uro og angst.
Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Stofinducerede psykiske lidelser, forårsager en række symptomer, der er karakteristiske for andre psykiske lidelser. DSM-5 specificerer følgende:
1. Delirium: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Delirium eller akut forvirringssyndrom er en forstyrrelse af de højere mentale funktioner. Det udvikler sig i løbet af kort tid og er kendetegnet ved en ændring af bevidsthedstilstanden (ændringer af vågenhed) og ved en række kognitive forstyrrelser.
Blandt disse er desorientering, vrangforestillinger og hallucinationer. Narkotika (og medicin) kan forårsage et forvirringssyndrom, enten ved forgiftning eller ved abstinenser.
2. Neurokognitive forstyrrelser: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Neurokognitive forstyrrelser er også eksempel på psykiske lidelser som følge af stofmisbrug. De indebærer en moderat eller betydelig kognitiv tilbagegang i forhold til det tidligere præstationsniveau inden for et eller flere kognitive områder.
F.eks. opmærksomhed, udøvende funktion, indlæring og hukommelse, sprog, perception og det motoriske område og social kognition.
3. Psykotisk lidelse
Psykotisk lidelse er en lidelse, der opstår under eller umiddelbart efter indtagelse og ikke kan forklares ved akut forgiftning. Den er heller ikke en del af stoffernes abstinenssyndrom. Den indebærer et tab af kontakt med virkeligheden og perceptionsforstyrrelser. Disse omfatter hallucinationer eller tankeforstyrrelser, f.eks. vrangforestillinger.
4. Stemningsforstyrrelser: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Depression eller bipolar lidelse kan også være stofinduceret. Disse forstyrrelser og generelt de psykiske forstyrrelser, der skyldes stofbrug, ophører dog, når personen holder op med at bruge stoffet, eller når han/hun har overstået abstinensfasen.
5. Angstlidelser: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Narkotika kan også forårsage angst. Blandt disse lidelser er generaliseret angst (GAD) og specifikke fobier.
6. Seksuelle forstyrrelser
Narkotika udløser også ændringer på det seksuelle område. F.eks. erektionsforstyrrelser hos mænd eller hypoaktiv seksuel lyst hos kvinder.
7. Søvnforstyrrelser: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Søvnforstyrrelser, der kan være forårsaget af lægemidler, omfatter søvnløshed, hypersomni og rastløse ben syndrom.
8. Hallucinogen-persisting perception disorder
Hallucinogen persisting perception disorder (HPPD) er en tilstand, der er kendetegnet ved vedvarende tilstedeværelse af visuelle forstyrrelser eller flashbacks. Disse ligner dem, der opleves ved brug af hallucinogene stoffer.
9. Obsessiv-kompulsiv lidelse: Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug
Obsessiv-kompulsive lidelser (OCD), der kan opstå som følge af stofbrug eller abstinenser, omfatter bl.a. forskellige undertyper af OCD (f.eks. rengørings-OCD, kontrol-OCD), kropsdysmorfisk lidelse eller samlemani.
Psykiske lidelser som følge af stofmisbrug vs. primære psykiske lidelser
Ifølge DSM-5 er det nødvendigt at vente fire uger efter forgiftning eller abstinenser fra stoffet, før der kan stilles en diagnose af en af de psykiske lidelser som følge af stofbrug. På denne måde kan der, hvis symptomerne aftager, stilles en diagnose af en stofinduceret lidelse; hvis ikke, vil der være tale om en primær psykisk lidelse.
Det er dette, der gør det muligt at skelne mellem, om det er stoffet (eller abstinenserne), der har forårsaget lidelsen eller ej. Hvis ikke, ville der være tale om en primær psykisk lidelse, som allerede eksisterede eller ville eksistere uafhængigt af stofmisbruget.
Som vi kan se, kan stoffer virkelig forstyrre både det fysiske og mentale helbred. Ikke kun på grund af deres brug i sig selv, men også på grund af de senere virkninger som følge af deres vedvarende og langvarige brug over tid. I disse tilfælde er det altid bedst at bede om professionel hjælp.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- American Psychiatric Association –APA- (2014). DSM-5. Manual diagnóstico y estadístico de los trastornos mentales. Madrid: Panamericana.
- Grau, A. Trastornos exógenos u orgánicos. En Vallejo, J. (1991). Introducción a la psicopatología y psiquiatría. 3ª edición. Masson-Salvat, Madrid.
- Sánchez, E. (2001). Trastornos adictivos y otros trastornos mentales. Psiquiatría Biológica, 8(2): 64-73
- Kodysz, S. (s.f.). Trastorno obsesivo-compulsivo (TOC). Breve revisión bibliográfica. Hojas Clínicas de Salud Mental: 15-21.
