Prinsesse Fiona er sin egen heltinde

december 3, 2018
Kvinder burde udfordre deres egne begrænsninger. Vær ligesom Fiona, og lad være med at sidde og vente på at blive reddet af en prins.

Shrek er en tegnefilmsserie, der startede i 2001 med filmen ”Shrek.” Filmen blev lavet af Dreamworks Animation og er baseret på en bog skrevet af William Steig. Filmen Shrek blev hurtigt en international succes. Prinsesse Fiona er en af hovedpersonerne i den meget symbolske, anerkendte og elskede filmserie. Fiona er et perfekt eksempel på dedikation og mod. Filmen portrætterer hende som en meget usædvanlig heltinde.

Til dato består Shrek filmserien af fire forskellige film, som alle følger den primære historie.

Filmene er henholdsvis Shrek (2001), Shrek 2 (2004), Shrek den Tredje (2007) og Shrek Den Lykkelige (2010). Der er også blevet produceret adskillige jule-udgaver, og selvfølgelige også den anerkendte film Den Bestøvlede Kat.

I historiens begyndelse møder vi Shrek. Han er en gnaven og vrissen trold, der bor i en sump. Hans sump er hans tilflugtssted og han bor der helt alene. En dag bestemmer kongen sig pludselig for at flytte alle eventyrsvæsener hen til Shrek’s sump.

I dette øjeblik er Shrek tvunget til at begive sig ud på et eventyr for at redde Prinsesse Fiona. Hans ledsager på denne lange rejse er eventyrsvæsenet Æsel, som er et meget snakkesageligt æsel.

Tegnefilmsfiguren Shrek

En usædvanlig prinsesse

Prinsesse Fiona er en smuk ung kvinde, som er fanget i et stort tårn, der bliver beskyttet af en fæl drage. Der er ikke nogen, der ved, hvorfor hendes forældre satte hende i tårnet som barn. Ifølge legenden, er det kun en modig ridder på en hest, der vil være i stand til at redde hende.

Det, vi ikke ved, er, at Fiona faktisk holder på en skræmmende hemmelighed. Hun er nemlig forbandet. Hver eneste nat forvandler hun sig til en trold, og så tilbage til et menneske ved solopgang.

Og ligesom i alverdens andre prinsesseeventyr, er det kun et kys af ægte kærlighed, der kan løfte hendes forbandelse. Fiona ved, at ridderen, der ender med at redde hende, vil være i stand til at løfe hendes forbandelse.

Netop på grund af dette, er hun helt vild skuffet, da hun finder ud af, at Shrek og Æsel er dem, der kommer for at redde hende. Han er jo, som vi kan se, en ret grim trold.

Sand troldekærlighed

Set bort fra, at de virker meget forskellige, har Fiona og Shrek faktisk meget til fælles. Som historien udvikler sig, finder Fiona ud af, at Shrek er hendes sande kærlighed. I slutningen af den første film erklærer Fiona og Shrek deres kærlighed til hinanden. Og herefter vælger Fiona så at leve resten af sine dage med Shrek i hans sump.

I de følgende film udforsker skaberne af filmene den splittelse og de konflikter, der opstår mellem Fiona og Shrek. Fiona opvoksede i et meget rigt miljø, hvor Shrek altid har levet et ret barsk liv.

Selvom filmene for det meste fokuserer på Shrek, er det vigtigt at huske på og forstå, at Fiona er en meget modig kvinde. Hun er en, der har kontrol over sit eget liv. For eksempel, så nægter hun at gifte sig med Prinsen på den hvide hest eller Grev Farquaad.

Hun vælger også selv at bo i sumpen, når hun reelt set kunne vælge at bo på et slot. Fiona ofrer sine privilegier frem for at beholde sin glæde og uafhængighed.

Prinsesse Fiona i Shrek den Lykkelige

Filmen, der gør det allermest klart, at Fiona er dronning over sin egen skæbne, er helt klart Shrek den Lykkelige. I filmen er Shrek blevet far. En far, der er træt af en rutinepræget dagligdag. Derfor bruger han en trylleformular til at ændre fortiden.

I den her ændrede virkelighed bliver Shrek aldrig født. Som konsekvens af det, bliver Fiona heller aldrig reddet fra sit tårn. Shrek bliver derfor desperat og drager ud for at finde Fiona.

Han finder hende inde midt i skoven, men hun er ikke længere den person, som han kendte. I stedet er hun blevet lederen af et troldeoprør. De er modstander af den onde Kong Rumleskaft.

Den nye version af Fiona er en version, der har ignoreret sin forbandelse for at overvinde sine begrænsninger. Hun har befriet sig selv fra dragen og er flygtet fra tårnet, hun var fanget i.

For ikke at nævne, at hun også har samlet en kæmpe troldehær for at bekæmpe kongen. Fiona har ikke brug for at blive reddet af en ridder på en hvid hest. Hun har reddet sig selv.

Shrek og Prinsesse Fiona

Uafhængig kvinde og håbløst forelsket?

På trods af alle hendes udrettelser er Prinsesse Fiona stadig forbandet. Den eneste måde at bryde forbandelsen på er at finde hendes sande kærlighed og kysse ham. Problemet er blot, at hun aldrig har forelsket sig i den her nye virkelighed. I hendes forsøg på at blive uafhængig har hun benægtet sin kærlighed.

Nu om dage tror mange kvinder, at det at elske nogen vil begrænse dem. De tror, at kærlighed vil holde dem tilbage fra deres frihed og uafhængighed. Men at elske og at blive elsket behøver ikke at være begrænsende.

Kærlighed forvandler to mennesker til et hold, og du kan opnå meget mere i et hold, end du kan alene.

Vær din egen heltinde

Kvinder burde udfordre deres egne begrænsninger. Vær ligesom Fiona, og lad være med at sidde og vente på at blive reddet af en prins. Hver eneste kvinde har muligheden for at være deres egen heltinde.

På samme tide er det vigtigt for alle kvinder at forstå, at kærlighed ikke gør dem mindre modige eller uafhængige. Kærlighedsbånd gør én stærkere. Når alt kommer til alt, skal du huske på, at du har en andens persons støtte, når du er i et forhold.