Prinsen og svalen: en fortælling om tilknytning i parforhold

Med denne historie om betydningen af tilknytning i parforhold, vil jeg gerne have, at vi reflektere over mekanismerne i usikker tilknytning, hvordan de skaber lidelse, og hvordan de påvirker os, når vi forsøger at kontrollere og dominere den anden person, med kærlighed som undskyldning.

Så hvad er forskellen på kærlighed og tilknytning i parforhold? Hvorfor behandler vi dem, som om det er det samme? Hvordan kan en betinget tilknytning være i stand til negativt at påvirke vores forhold?

“Når vi et knyttet til noget, er der altid frygt. Frygt for at miste det; Der er altid den følelse af usikkerhed.“
–Jiddu Krishnamurti–

Prinsen tilbragte sine dage med at se ud af vinduet og vente på, at der skulle ske noget. Der var kun en tjener, der stod for at købe ind og holde slottet rent. ”Sikke dog et kedeligt liv,” sagde han sukkende.

En morgen i april satte en svale sig i vindueskarmen. ”Nå”, udbrød han. ”Sikke dog en lille og delikat skabning.” Svalen sang en kort melodi, og fløj så væk. Han var forbløffet: Hendes sang virkede som det smukkeste i verden, og hendes fjerdragt som den mest originale. Sikke dog en unik skabning!

Svalen vender tilbage

Fra da af ventede prinsen utålmodigt på, at hun skulle vende tilbage. Dagen kom, og svalen sang endnu en sang. Han følte sig meget heldig. ”Gad vide, om hun fryser?” spurgte han, lige inden hun fløj væk igen.

Den tredje gang fuglen vendte tilbage, undrede prinsen sig over, om hun måske var sulten. De næste par dage, dedikerede han sig selv til at bygge et lille hus til svalen. Han sendte sin tjener ud for at købe træ og søm og for at fange insekter. Efter flere fejlagtige forsøg, krævede han til sidst, at hans tjener også byggede det lille hus. ”Dumme fugl”, mumlede tjeneren.

Indeni det lille hus lagde han insekter og vand, samt silkestof som en seng. Da han så, hvordan hun kom hen til vindueskarmen, tog han det lille hus derhen og nød at kigge på den lille fugl, imens hun drak vandet og spiste af maden, som han havde forberedt til hende. ”Kan du lide de her insekter, min søde svale?” spurgte han. ”Jeg fangede dem til dig,” tilføjede han. Svalen lod til at nikke, inden hun fløj væk igen.

Prinsen må håndtere sin usikkerhed

Så blev han ængstelig. Hvad nu hvis hun aldrig ville komme tilbage? Hvad hvis hun havde fundet et bedre sted? Måske var andre prinser igang med at bygge bedre huse eller finde bedre insekter. Han kunne ikke tillade det. Der var ingen anden svale som denne i hele verden.

Prinsen tilbragte to dage uden at sove eller tænke på noget andet, indtil han endelig besluttede at tilbringe sin fritid med at lave en dør med en lås til det lille hus. Svalen vendte som altid tilbage, og da hun trådte ind for at smage maden, lukkede prinsen hende inde. ”Jeg elsker dig”, tilstod han, ”du vil aldrig mangle mad eller vand, og du vil heller aldrig fryse.”

En smule forvirret, var svalen okay med det i starten, blot på grund af komforten. Hun nød varmen i hjemmet, og det at have mad lige ved fingerspidserne, uden selv at skulle søge efter føde i naturen.

Prinsen placerede buret ved sit sengebord, for at hilse på hende hver morgen. ”Du er min svale, syng en sang for mig, min smukke ven”, plejede han at sige til hende. ”Det her liv er ikke så slemt,” tænkte svalen. Og så sang hun. Men med tiden begyndte hendes musik at falme, indtil hun til sidst blev helt stille.

Svalen mister sin sang

”Synger du ikke længere?” spurgte prinsen overrasket. ”Du gjorde mig så glad, når du sang”.

”Min sang var inspireret af flodens strøm, lyden af vinden i træerne, reflektionen af månen på bjergenes sten. Jeg bragte det glædeligt til dig, men i det her bur, har jeg intet at synge om”.

”Jeg gjorde det, fordi jeg elsker dig,” sagde prinsen. ”Det er farligt for dig at flyve omkring alene.”Hvad hvis der sker en ulykke? Hvad hvis du ikke kan finde mad? Hvad hvis en jæger skyder dig?”

”En jæger? Hvad er en jæger?” spurgte hun.

”Jeg tager mig af dig og beskytter dig, du er sikker fra enhver fare her.”

En dag vågnede prinsen brat op. Han gik over for at ae svalen, og opdagede at hun var død. Fuld af vrede, så han på sin tjener og fyrede ham, fordi en af insekterne, han have fanget, uden tvivl måtte have dræbt hende. Det faktum, at han havde fundet den ”skyldige”, trøstede dog ikke prinsen, og han følte sig pludselig mere alene og hjælpeløs, end før svalen overhovedet havde været der. Pludselig stod en anden svale nær vinduet og begyndte at synge: den smukkeste sang, han nogensinde havde hørt…

Husene med hængelås, der slukker for kærlighed og skaber usund tilknytning i parforhold

Denne historie fortæller om, hvordan tilknytning i parforhold fungerer. Den viser, hvor ofte vores frygt og ængstelse påvirker den anden persons rettigheder og ønsker. Den lærer os det følgende: i et forsøg på at ændre mennesker skubber vi dem ofte væk fra det, der giver deres liv mening: deres lykke. Vi ”gør det hele for dem”, men forstår egentlig ikke, hvad vi rigtig gør ved dem.

I en situation af ensomhed eller tomhed kan vi acceptere vores eget ansvar for at komme ud af denne situation af os selv, eller vi kan forpligte vores partner til at udfylde ensomheden ved at etablere et afhængighedsforhold.

Tilknytning i parforhold kan forvirre os ved at overdrive kvaliteterne af den, vi elsker, og forvandle dem til et unikt og uerstatteligt væsen i vores øjne, hvilket øger vores angst, blot ved at vise os, hvad der kunne ske, hvis vi mistede dem. Ved at hævde, at vi passer på deres velvære eller kun prøver på at beskytte dem, kan vi berøve dem deres frihed.

Dette er en fortælling om tilknytning, men også en fortælling om kærlighed. Kærlighed er fuld af accept og respekt for, hvordan den anden person er, at ønske deres lykke over vores egen tilfredsstillelse – og ligesom svalerne – lade dem flyve, når de har brug for det, hvis det er det, der kan bringe dem lykke.

* Original historie skrevet af Mar Pastor